EU-direktiv kan skubbe yderligere til boligmarkedet under en krise. Både erhvervsorganisationer og Nationalbanken bifalder i deres høringssvar, at regeringen har valgt en minimumsimplementering af EU-direktivet om særligt dækkede obligationer, som bl.a. omfatter realkreditobligationer.
Finans Danmark fremhæver dog, at det ikke ændrer ved, at lovændringen kan blive dyr – specielt i en situation, hvor markedet i forvejen er dårligt: ”Finans Danmark finder, at overdækningskravet (som Finans Danmark benævner OC-kravet) er et nyt krav til udstederne af særligt dækkede realkreditobligationer, som skal lægges oveni kravet til supplerende sikkerheder (overdækning).
Det nye krav betyder, at udstederne skal holde minimum 2 pct. ekstra aktiver/midler som sikkerhed for obligationerne, hvilket indebærer en væsentlig reduktion af den nuværende buffer til at stille supplerende sikkerhed og derved modstå prisfald på ejendomme. Institutterne kan derfor have behov for at udstede ny seniorgæld, hvis de ønsker at fastholde den nuværende buffer til at stille supplerende sikkerhed.
Finans Danmark bemærker endelig, at det lovpligtige overdækningskrav (OC-krav) såvel upfront som ved en situation med generelt prisfald på ejendomme giver en omkostning for institutterne.
Hvis der opstår markedsuro, hvor det bliver vanskeligere at udstede og refinansiere det større omfang af seniorgæld, kan omkostningerne også stige væsentligt.”
STK
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her




