Fra Nordea:
• Solid fremgang på aktiemarkederne
• Lange renter holder stand
• Styrket norsk krone
Sidste nyt fra de finansielle markeder
Udsigten til en massiv finanspolitisk saltvandsindsprøjtning fra den nye administration i Washington var i går medvirkende til at give et solidt løft til den globale risikovillighed. I Europa steg aktierne i STOXX600 med 0,7%, mens det amerikanske S&P500-indeks lukkede onsdagen med en stigning på 1,3%. Endnu bedre gik det for teknologiaktierne på Nasdaq, der steg med hele 2,3%. Hen over natten er optimismen fortsat i Asien, og formarkederne peger da også på nye kursstigninger, når de europæiske aktiebørser åbner her til morgen.
Uændret lange renter. Trods den solide fremgang på aktiemarkederne var der i går ikke de store bevægelser i de lange renter i hverken USA og Europa. Det skyldes givetvis, at markederne har stor tiltro til, at de yderligere finanspolitiske lempelser vil blive mødt af et solidt modsvar fra centralbankerne, der gennem opkøbsprogrammerne vil sikrer, at de lange renter ikke kommer til at stige for hurtigt. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at det billede kan ændre sig senere på året, når Covid-19 restriktionerne forhåbentlig bliver fjernet.
Dollaren falder lidt tilbage. Traditionen tro i perioder med stigende optimisme blev den amerikanske dollar i går svækket lidt yderligere over for euroen. Det betyder, at USD/DKK her til morgen handler ned omkring 6,13.
Øget efterspørgsel efter norske kroner. Kombinationen af den seneste tids stigende oliepris og øget risikoappetit har igen fået investorerne til at søge mod specielt norske kroner. I går blev den norske krone styrket med yderligere 0,7% over for danske kroner, så den her til morgen koster 72,4 øre – det højeste niveau i næsten et år.
Analyser og økonomiske nøgletal
Små prisstigninger i Storbritannien. Således steg de britiske forbrugerpriser med 0,6% målt på årsbasis i december mod 0,3% i november. Stigningerne kom i kølvandet på den midlertidige genåbning af butikker i begyndelsen af december. De fleste butikker blev dog allerede nedlukket igen d. 16 december efter smittetallene igen begyndte at stige kraftigt. Trods de stigende forbrugerpriser er den samlede inflation fortsat langt under Bank of Englands inflationsmålsætning på 2%. Banken lover fortsat at yde stimulus, indtil der er klare tegn på en højere økonomisk vækst og en stigende inflationstakt.
Endelige inflationstal for euroområdet uændret. De endelige inflationstal for euroområdet bekræfter det forløbelige tal med en årlig udvikling på -0,3% i december.
Bank of Canada fastholder rente og opkøbstempo. På gårsdagens rentemøde besluttede Bank of Canada at fastholde pengepolitikken uændret – dvs. en styringsrente på 0,25% og et ugentligt opkøb på mindst CAD 4 mia. Bankens opkøbsprogram er ualmindeligt stort relativt til andre centralbanker. Det betyder, at bankens beholdning af statsobligationer er steget fra CAD 100 mia. ved indgangen til 2020 til i underkanten af CAD 350 mia. i skrivende stund. Det var ventet på forhånd, at BoC i forbindelse med mødet ville annoncere en reduktion af det ugentlige opkøb.
Dagen i dag
På ECB’s rentemøde er der fokus på, hvordan Lagarde rent retorisk vil tackle de interne uenigheder, der ifølge det seneste mødereferat er ret betydelige. Vil Lagarde understrege, at PEPP ikke er et mål, men snarere et sikkerhedsnet? Vi finder det sandsynligt, at det nuværende ugentlige PEPP-opkøb gradvist reduceres så længe det ikke skaber grobund for uhensigtsmæssigt store stigninger i de lange renter. Der ventes ingen nyheder på den pengepolitiske front.
I forhold til Norges Banks rentemøde bemærker vi, at udviklingen siden mødet i december indikerer en mere stejl rentebane trods den stærkere NOK – primært som følge af en høj oliepris og lidt højere udenlandske renter. Dog er der denne gang kun tale om et statusmøde i Norges Bank, så der vil ikke blive fremlagt en ny specifik rentebane. Markedet indpriser aktuelt den første renteforhøjelse i løbet af foråret næste år. Dermed er der udsigt til, at Norges Bank bliver en af de første centralbanker til at forhøje styringsrenten på den anden side af coronakrisen.
Den tyrkiske centralbank overraskede markederne i slutningen af sidste år ved at vendte tilbage til en mere konventionel pengepolitik, hvilket indebar en mærkbar renteforhøjelse for at bekæmpe den høje inflation. Styringsrenten blev forhøjet med 4.75 %-point i november og igen i december med 2 %-point, således at renten nu er 17%. Det tager lang tid at få kontrol over inflationen og vi forventer derfor, at banken vil fastholde den høje styringsrente rente et stykke tid endnu.
