Finansministeriet har ikke indregnet udgift til Ukraine-flygtninge i nyt økonomisk scenarie. Finansministeriets vurdering af konsekvenser af Ukraine-krisen. Finansministeriet skriver: ”Hovedkonklusionen er, at væksten i BNP i 2022 kan blive reduceret med i omegnen af ½-3 pct.-point i forhold til den seneste vurdering i Økonomisk Redegørelse, december 2021. Samtidig vil højere energipriser mv. i scenarierne resultere i en inflation i 2022, der på årsniveau øges med 1½-3½ pct.-point og dermed nærmer sig 4-5½ pct., jf. tabel 1. Beskæftigelsen ventes at stagnere eller falde i nogle kvartaler i alle scenarier – men fortsat være højere på årsgennemsnit end i 2021 pga. det høje beskæftigelsesniveau i starten af 2022.
Ledigheden må forventes at stige fra det meget lave udgangspunkt ved indgangen til i år, i nogle tilfælde betydeligt – men kun i det hårde scenarie ventes ledigheden at blive højere end før corona-pandemien. Den offentlige saldo forventes at blive svækket i 2022 i forhold til tidligere forventninger – med i omegnen af 2 pct. af BNP i det hårde scenarie. Underskuddet ventes dog fortsat at holde god afstand til grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt på 3 pct. af BNP. Der er ikke indregnet nye udgifter til fx ukrainske flygtninge eller andre forhold i scenarierne.”
MWL