Flere virksomheder bliver omfattet af regler om kryptovaluta. Finansminister Nikolaj Wammen oplyser i et svar til Folketingets Erhvervsudvalg: ”I Danmark er der aktuelt 13 virksomheder, der udbyder tjenester, som allerede kræver registrering hos Finanstilsynet, og som alt andet lige vil blive anset som udbydere af kryptoaktivtjenester, ved en vedtagelse af MiCA-forordningen. Disse virksomheder vil derfor også blive omfattet kravene for kryptoaktivtjenester i pengeoverførselsforordningen, der tilføjes med Kommissions forslag til ændring af forordningen.
Antallet af registrerede danske virksomheder, der vil være at betragte som kryptoaktivtjenester, ventes at stige ved en vedtagelse af MiCA-forordningen, idet forordningen ventes at udvide omfanget af tjenesteydelser, der kræver registrering hos Finanstilsynet af den udbydende virksomhed, og som indebærer, at den udbydende virksomhed vil blive anset som en kryptoaktivtjeneste.”
STK