Øget usikkerhed om BNP måling: Mere end nogensinde er det en definitionssag, hvor og hvornår værdier i samfundet bliver skabt.
Statistikere over hele verden kæmper med nye manualer, der skal følge værdiskabelsen, og samtidig fordele dem nogenlunde korrekt på de forskellige lande. Samlet set giver det større usikkerhed om de enkelte landes BNP målinger.
En dansk industrivirksomhed vil sælge til kunder i Kina. Men den har ikke selv produktionskapaciteten, så den nøjes med at købe råvarerne, og hyrer så en lokal virksomhed til at forarbejde dem. Det er den slags situationer, der skabte de opsigtsvækkende ændringer i opgørelsen af det danske bruttonationalprodukt sidste efterår. Hverken rå- eller færdigvarer har været i Danmark, og ingen danskere har været involveret i den egentlige produktion. Højst bliver der sendt et mindre udbytte hertil.
Men omvendt er det også en realitet, at der er opbygget værdier i form af blandt andet lagre, og det er denne realitet, statistikere over hele verden har været nødt til at forholde sig til.
”Det, vi kalder globaliseringen – at virksomhederne organiserer sig på nye måder – er det nye sort i europæiske statistiske diskussioner,” siger Kirsten Balling, der er kontorchef i Danmarks Statistik. Hun har det overordnede ansvar for de danske nationalregnskabstal. Den nye metodik trådte i kraft i september 2014, og allerede dengang blev BNP i Danmark formelt løftet med cirka 2,5 procent. Men arbejdet åbenbarede også nogle svagheder i datagrundlaget, og det var udredningen af dette, der sidste efterår førte til endnu en stor revision, hvorefter man måtte konstatere, at det ikke bare var niveauet for BNP, der var løftet. Også selve væksten de senere år havde været større end det, der hidtil havde ligget i opgørelserne. Kirsten Balling vurderer, at man i andre lande bokser med de samme problemer.
Hvem ejer råvarerne?
”Det diskuteres rigtigt meget, hvordan det hele skal regnes med. Det er supersvært at få de rigtige oplysninger ud af virksomhederne, og det er også derfor, det har taget nogen tid for os. Vi har holdt mange møder med store danske virksomheder. De skal finde ud af, hvad vi gerne vil have, og vi skal finde ud af, hvordan deres forretningsmodel er skruet sammen. Hvem ejer de råvarer? Hvem har kontrollen? Det er noget, alle europæiske lande har nogle genvordigheder med at få regnet med,” siger Kirsten Balling.
Processen foregår sådan, at den såkaldte Statistical Commission under FN fastlægger manualer for, hvordan BNP skal udregnes. På europæisk grund kommer det så ind i EU-systemet, hvor forordninger sikrer, at alle lande gør det på samme måde. Det er naturligvis ikke mere sikkert, end at alle lande – som Danmark – skal bruge tid på at finde hoved og hale i de nye regler. Men dem, som beregner tallene i de forskellige lande, er uafhængige af disse landes regeringer. Så det er altså ikke sådan, at f.eks. den danske revision, der gav højere BNP og vækst i samme, skyldes, at det var politisk bekvemt sådan.
En anden ændring, som ellers kunne være interessant for politikerne, vedrører den offentlige sektor. Også her har revisionerne bevirket, at væksten de senere år nu fremstår betydeligt højere. ”Men den nye manual fra 2014 har vi ikke bare kigget på, hvordan den mængde, der går ind i den offentlige produktion, har udviklet sig. Nu skal vi også kigge på, hvad der er kommet ud af den aktivitet. Så vi har kigget på, hvor mange behandlinger, der har været på sygehusene, hvor mange børn er blevet undervist i skolerne og så videre. For sygehusenes vedkommende er vi med landsbehandlingsregistret helt nede og se på de enkelte behandlinger. Men registret er ikke lavet med statistik-formål, så når det ændrer karakter, skal vi også ind og ændre på vores algoritmer. Der var sket en ændring i registrets detaljer, som ikke var afspejlet i den metode, vi havde fastlagt i første omgang,” forklarer Kirsten Balling.
Sten Thorup Kristensen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.