Økonomisk Ugebrev Konjunkturbarometer for den Globale Økonomi bremser i denne opdatering yderligere op.
Den samlede score dykker fra neutrale nul til minus 0,3 – i det samlede udfaldsrum mellem minus to og plus to. Det ligner mere og mere en synkron opbremsning i Asien, især Kina, i Europa og i USA.
Den seneste IFO-undersøgelse blandt de tyske indkøbschefer indikerer fortsat en vigende erhvervstillid. Fredag kom så de foreløbige PMI-målinger fra Markit , som bekræfter billedet af mindre optimisme i tysk erhvervsliv. PMI-målingen peger i retning af den svageste aktivitet siden sommeren 2013.
Markit skriver i en kommentar, at ”the upturn in Germany’s private sector economy is losing further momentum, with latest survey data pointing to the slowest expansion in output for nearly one-and-ahalf years. Although new business rose further, the rate of expansion remained uninspiring and much weaker than the levels seen around the turn of the year. A big concern is the divergent trends within the economy, with service provides struggling to eke out any meaningful growth. The PMI points to the weakest rise in business activity since the summer of 2013. Moreover, weak demand continued to curb inflows of new business and companies reported a lack of work outstanding, boding ill for output growth in coming months.”
For hele Eurozonen skriver Markit under overskriften “Eurozone economic growth at 20-month low in September”, at BNP væksten i Euroland nu ser ud til at lande på 0,3 procent i tredje kvartal, altså en spids over stagnation.
Også USA’s økonomi begynder at vise svaghedstegn, blandt andet i privatforbruget, erhvervslivets investeringer og beskæftigelsen. Conference Boards ledende indikator faldt i august tilbage for første gang i lang tid: “While the U.S. LEI declined in August, its trend still points to moderate economic growth in the months ahead. Although strengths and weaknesses among the leading indicators are roughly balanced, positive contributions from the financial indicators were more than offset by weakening of nonfinancial indicators, such as leading indicators of labor markets, suggesting some risks to growth persist.”
Flere målepunkter i Økonomisk Ugebrev konjunkturbarometer er dykket siden den Seneste opdatering. Det drejer sig blandt andet om den vigtige ledende indikator fra OECD, som de seneste måneder har været under revision. Efter revisionen er der generelt tilbagegang i Euroland, indtil videre mest på grund af opbremsning i Italien og Frankrig. OECD’s indikator for USA viser også en faldende tendens. Overraskende viser Storbritanniens økonomi rigtig god stabilitet efter Brexit afstemningen – data er for juli.
MWL
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.