Kautionist kunne modregne overførsel til eget selskab, da det gik konkurs. Ny dom fra Højesteret:
”A, som var direktør og eneejer af X A/S, havde i 2013 påtaget sig en kautionsforpligtelse for selskabet over for Spar Nord Bank.
I 2015 indgik A en forligsaftale med banken, hvorefter en gæld på ca. 1.3 mio. kr. ved akkordering blev nedskrevet. I 2016 blev X A/S taget under konkursbehandling.
A blev ved landsrettens dom pålagt at betale ca. 1,4 mio. kr. til X A/S under konkurs. Sagen for Højesteret angik, om A kunne foretage modregning i konkursboet med ca. 1.3 mio. kr., der ifølge hans oplysninger var et tilgodehavende, han havde i selskabet efter at have indfriet dets gæld til Spar Nord Bank.
Sagen angik desuden, om A kunne modregne med et beløb på ca. 388.000 kr., som hans selskab, Y A/S, kort før konkursen havde indbetalt til X A/S. For Højesteret var det bevist, at A som led i forligsaftalen havde betalt 725.000 kr. til Spar Nord Bank.
Højesteret udtalt bl.a., at det måtte have formodningen for sig, at betalingen var sket med baggrund i kautionsforpligtelsen og ikke som en overdragelse af en fordring til underkurs. A kunne derfor modregne, men alene med de 725.000 kr., som han reelt havde betalt.”
STK