Del artiklen:

Minister er henholdende om effekt på Nykredits bidragssatser af Forstædernes Bank-tab: Svar fra erhvervsminister Troels Lund Poulsen til Folketingets erhvervsudvalg på følgende spørgsmål: ”Anerkender ministeren, at Nykredits overtagelse af den tidligere Forstædernes Bank har medført store afskrivninger, som i overvejende grad er hentet hos boligejerne gennem stigende bidragssatser, eller mener ministeren, at skærpet regulering er hovedårsagen til satsstigningen?” Ministerens svar: ”Jeg har ikke et grundlag for at vurdere, hvordan det præcise samspil er mellem udviklingen i Nykredits bidragssatser og overtagelsen af Forstædernes Bank. Man må formode, at tab i forbindelse med overtagelsen af Forstædernes Bank i 2008 ikke har væsentlig indflydelse på driften i dag.” Ministerens embedsmænd har i dette svar ikke været ramt af det store klarsyn: Velkendt er det, at Forstændernes Bank har kostet Nykredit nedskrivninger på 6-8 mia. kr. Det er penge, Nykredit tilsyneladende mangler i dag til at styrke kapitalgrundlaget. Har det så effekt på behovet for at øge bidragssatserne? Ja.

Formidlingsprovisioner forhindrer reel rådgivning og priskonkurrence om investeringsprodukter: Forbrugerrådet skriver i et høringssvar vedrørende forbud mod provisioner til investeringsrådgivere, at ”provisionssystemet forhindrer rådgivning om aktier, obligationer og billige investeringsbeviser: Danske banker opkræver typisk ikke et honorar fra kunderne for rådgivning om placering af opsparing i værdipapirer. Bankerne har derfor kun indtjening på rådgivningsaktiviteterne, hvis kunden placerer placerer deres opsparing i en investeringsforening, som de har indgået en provisionsaftale med. Provisionen trækkes årligt fra kundernes opsparing i investeringsforeningen og formidles til den bank, der har formidlet handlen. Bankerne er dermed afhængige af, at kundernes opsparing placeres i provisionsbetalende investeringsbeviser, eller andre provisionsbetalende investeringsprodukter. Provisionssystemet står derfor i vejen står derfor i vejen for, at danskerne bliver anbefalet – eller får rådgivning om – aktier, obligationer eller investeringsbeviser, der ikke betaler provision. Bankernes rådgivning om opsparing i værdipapirer er således begrænset til de få værdipapirer, hvor der ligger en provisionsaftale bag. I de mange situationer, hvor den bedste løsning for kunden er at spare op i andre værdipapirer, står provisionssystemet i vejen for, at banken kan varetage kundens bedste interesse.” Tja, hvad kan man sige? Er mange års vildledning af danskerne om køb af investeringsbeviser virkelig ved at være et afsluttet kapital?

Regeringen: Kapitalgulv skal kun være reservegardering: I regeringens høringssvar til Basel komiteen
hedder det: ”I regeringens svar fremgår det videre, at den reviderede standardmetode kan blive grundlaget for det kommende kapitalgulv. I denne forbindelse lægges der fra dansk side vægt på, at et kapitalgulv alene skal fungere som en bagstopper for de risikobaserede kapitalkrav. At kapitalkrav fortsat skal være risikobaserede kan sikres ved, at det kommende kapitalgulv bliver et supplerende kapitalkrav, der alene bliver aktuelt, hvis de risikobaserede minimumskapitalkrav er lavere end gulvet. Det fremhæves videre, at den danske regering er bekymret for de reviderede kapitalgulve, hvorfor erhvervs- og vækstministeren glæder sig over Baselkomitéens seneste udtalelser. Samtidig anmoder ministeren om et møde med formanden for Basel-komitéen for at drøfte det igangværende arbejde, herunder kapitalgulve.”

Danske Bank i problemer med hvidvaskloven i Estland: I en tilsynsredegørelse skriver Finanstilsynet blandt andet om Danske Banks mangelfulde tilsyn med hvidvaskrisici i filialen i Estland, at ”banken fik en påtale efter lov om finansiel virksomhed for ikke rettidigt at have identificeret væsentlige hvidvaskrisici i bankens filial i Estland og for ikke rettidigt at have iværksat risikobegrænsende foranstaltninger i forhold hertil. Tilsynet med bankens udenlandske datterselskaber og filialer på hvidvaskområdet henhører principielt under de lokale myndigheders ansvar, men Finanstilsynet har vurderet, at forhold identificeret i filialen har udgjort en så væsentlig omdømmerisiko for banken, at Finanstilsynet har taget sagen op. Finanstilsynet har noteret, at banken har udarbejdet en plan for risikobegrænsning, som banken drøfter med det estiske finanstilsyn. (…) På baggrund af undersøgelsens konklusioner har Finanstilsynet politianmeldt banken for overtrædelse af hvidvasklovens bestemmelser om korrespondentbanker, herunder manglende overholdelse af Finanstilsynets påbud på området fra 2012.”

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her