Bekymring om uafhængige medlemmer af revisionsudvalg
Et element i regeringens forslag til en ny revisionslov er, at generalforsamlinger skal have mulighed for at vælge medlemmer til revisionsudvalget, selv om disse ikke er medlemmer af bestyrelsen. Dette forslag advarer både DI og Komiteen for God Selskabsledelse mod i henvendelser til Folketingets erhvervsudvalg. Komiteen finder forslaget ”stærkt bekymrende”: ”Vi frygter at det i sådanne situationer bliver vanskeligt at sondre mellem det ansvar, der påhviler et bestyrelsesmedlem, og det ansvar, der påhviler et eksternt medlem af revisionsudvalget. Dette er særlig problematisk i relation til, at bestyrelsen som det øverste ledelsesorgan – som hidtil – bevarer det fulde ansvar for beslutninger truffet i revisionsudvalget. Udover problemet med ansvaret virker det heller ikke hensigtsmæssigt at åbne op for muligheden for eksterne medlemmer i revisionsudvalg, idet disse som udgangspunkt ikke har et nærmere kendskab til virksomhedens forretningsforhold og strategier. Dette specielt set i lyset af den udvidelse af revisionsudvalgets arbejde der medfølger af den foreslående lovændring.
Obligatorisk kursus for bankers bestyrelsesmedlemmer
Et fagudvalg nedsat af Finanstilsynet er nu klar med et forslag til et kursusforløb, som kommende medlemmer af bankers bestyrelser skal gennemgå, oplyser Erhvervs- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse . ”Der foreslås en række kompetenceområder, der skal indgå i grundkurset, og som afspejler områder, der er centrale for at kunne løfte opgaven som bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed. Det er f.eks. områder som rammerne for bestyrelsens arbejde, kapitalkrav og hvidvaskforebyggelse. (…) Kravet om gennemførelse af grundkursus vil blive sat i kraft med virkning for bestyrelsesmedlemmer, der indtræder i bestyrelsen efter den 1. januar 2017. Grundkurset forventes udbudt af private kursusudbydere,” hedder det.
Stigende konkurrence om boliglånere
Finanstilsynet foretog i 4. kvartal 2015 en tværgående undersøgelse af fire mindre og mellemstore pengeinstitutters nyudlån til boligkøb i København og Aarhus, meddeler Finanstilsynet: ”Institutterne var udvalgt på baggrund af, at de alle har en relativt høj udlånsvækst, som i væsentligt omfang stammer fra udlån til privatkunder. ”Undersøgelsen har bekræftet vores indtryk af, at konkurrencen mellem pengeinstitutterne om finansiering af boligkøberne er høj i Københavnsområdet og i Aarhus,” siger vicedirektør Kristian Vie Madsen. ”De fire temainspektioner viser eksempler på, at institutterne fraviger deres egne prislister, og at deres fokus på kundernes gældsfaktor ikke er særlig kritisk, hvis kunderne i øvrigt har tilfredsstillende rådighedsbeløb. Selv hos kunder med betydelige negative formuer blev der observeret bevillinger med høje gældsfaktorer,” siger Kristian Vie Madsen. Konkurrencen er tilsyneladende særligt hård, når det gælder udlån til andelslejligheder i Københavnsområdet.”
Finanstilsynet giver bredside til betalingsformidler
Det lille selskab Inpay har siden 2013 haft autorisation til formidle betalinger. Første inspektion fra Finanstilsynet fandt sted i september sidste år, og den har nu resulteret i en tilsynsrapport med mange og alvorlige kritikpunkter: ”Generelt: Det er Finanstilsynets vurdering, at instituttet, siden opnåelse af tilladelsen som betalingsinstitut i 2013 primært har fokuseret på driften, og kun i meget begrænset omfang har opdateret eller forholdt sig til de lovpligtige forretningsgange og risikovurderinger på hvidvask- og betalingstjenesteområdet. (…) Hvidvask: Det er Finanstilsynets vurdering, at instituttet på undersøgelsestidspunktet havde begrænset fokus på forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Det er Finanstilsynets vurdering, at instituttets procedurer på undersøgelsestidspunktet generelt var utilstrækkelige.”
Skattepligt af kursgevinst ved nedskrevne lån
Når kreditinstitutter har tab på lån, kan kreditor være skattepligtig af dette beløb, som teknisk set er en kursgevinst. Det har Vestre Landsret afgjort i en ny dom . I mange tilfælde vil en sådan skattepligt være teoretisk, da kreditor er gået konkurs, men det er ikke altid tilfældet. I det konkrete sag var der tale om kommanditselskaber, hvor skattepligten går videre til ejerne personligt. ”Vestre Landsret fastslår i dommen, at en hæftelsesbegrænsning som et non recourse-vilkår ikke i sig selv udelukker, at der kan realiseres en skattepligtig kursgevinst. Der må derimod foretages en konkret vurdering af, om der består en reel forpligtelse til at tilbagebetale lånet. Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at kommanditisten havde påtaget sig en reel forpligtelse til at tilbagebetale lånet til långiver. Da kommanditistens andel af kommanditselskabets gæld ubestridt var ca. kr. 1,25 mio. mindre på tidspunktet for frigørelsen end på tidspunktet for påtagelsen, forelå der en kursgevinst, som var skattepligtig efter kursgevinstlovens § 20, jf. § 23, 1. pkt., og § 26, stk. 2 (nu stk. 3).,” lyder beskrivelsen fra Kammeradvokaten.
