Finanstilsynet undersøger fortsat bidragsforhø-jelser i Totalkredit: I et svar fra erhvervsministeren til erhvervsudvalget hedder det, at ”I forlængelse af samråd i udvalget den 12. april 2016 bedes ministeren oplyse, hvornår Finanstilsynets omtalte granskning af Nykredit forventes afsluttet, ligesom ministeren anmodes om at oversende resultatet heraf til udvalget, når det foreligger. Svar: I forbindelse med samrådet den 12. april 2016 lovede jeg at oversende et statusnotat for, hvornår Finanstilsynets redegørelse forventes at være færdig. Med besvarelsen af dette udvalgsspørgsmål har jeg således ligeledes imødekommet ønsket. Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har svaret følgende: ”I midten af februar 2016 varslede Totalkredit over for sine kunder, at instituttet forhøjer bidragssatsen med virkning fra den 1. juli 2016. Finanstilsynet modtog på den baggrund en række klager fra Totalkredits kunder og besluttede herefter at anmode Totalkredit om en redegørelse. God skik bekendtgørelsens § 6, stk. 3 sikrer, at et realkreditinstitut kun kan ændre bidragssatsen, hvis det klart fremgår af låneaftalen, at det kan ske. Betingelserne for at ændre bidragssatsen skal endvidere være beskrevet på en sådan måde, at virksomheden ikke får en vilkårlig ændringsadgang. Finanstilsynet er derfor ved at undersøge, om Totalkredits aftalegrundlag lever op til god skik bekendtgørelsens § 6, stk. 3.”
Ikke 100 pct. styr på operationelle risici i Danske Bank: I en tilsynsredegørelse fra Finanstilsynet hedder det, at ”udover de områder, som banken havde identificeret, konstaterede Finanstilsynet, at Group Operational Risk, som er den enhed i banken, der skal overvåge operationel risiko, har haft en meget begrænset rolle i forbindelse med beslutninger i banken, som kunne involvere væ-sentlig operationel risiko, fx bankens beslutning om flytning af en række opgaver til bankens filial i Litauen. Banken fik derfor et påbud om, at Group Operational Risk skal have en mere fremtrædende rolle ved analyser i forbindelse med sådanne beslutninger. Finanstilsynet konstaterede også, at bankens interne rapportering om operationelle risici ikke var tilstrækkelig detaljeret, idet der manglede særskilt rapportering om operationelle risici på landeniveau. Desuden var bankens interne formidling af observerede operationelle risici ikke overskuelig.”
Revisortilsynet skal fremover påse, at grænsen for revisors anden rådgivning på 70 procent overholdes: I et svar fra erhvervsministeren til Folketingets Erhvervsudvalg hedder det blandt andet, at ”Revisortilsynet påser i kvalitetskontrollen stikprøvevist, om revisionsvirksomhederne og revisorerne leve op til disse krav, herunder om der ved konkrete leveringer af rådgivningsydelser er sket en overtrædelse af uafhængighedsreglerne. Overtræ-delse af uafhængighedsreglerne er en alvorlig overtrædelse og straffes typisk i Revisornævnet med bøder på mindst kr. 100.000. Den nye forordning om specifikke krav om revision af virksomheder af interesse for offentligheden (PIE-virksomheder) indfører som noget nyt en begrænsning af, hvor stor en andel af revisors honorar fra en PIE virksomhed, der må komme fra ikke-revisionsydelser (70 pct. reglen). Bestemmelsen gælder i forbindelse med revision af PIE-virksomheders regnskaber, hvis regnskabsår begynder den 17. juni 2016 eller senere. Overholdelse af begrænsningen i honorar fra ikke-revisionsydelser vil indgå i det fremtidige tilsyn med overholdelse af uafhængighedsreglerne.”
Kunder betaler 3 mia. for bankrådgivning, de måske ikke ønsker: Dansk Aktionærforening skriver til Folketingets Erhvervsudvalg: ”Dansk Aktionærforening støtter lovforslaget, men anbefaler ændringer, der vil give en bedre forbrugerbeskyttelse i den del, der vedrører provisionsbetalinger, helt bestemt formidlingsprovision. Det bør slet ikke være tilladt for rådgivere at modtage og beholde formidlingsprovision. Kernen omkring provisionsbetaling er tre spørgsmål: • Kan bankerne eller andre rådgivere, når de har mulighed for at anbefale investering i produkter, der giver løbende provision, se bort fra egne interesser og varetage kundens interesser? • Kan kunderne se og forstå hvilke omkostninger, der er forbundet med forskellige investeringsmuligheder? • Hvorfor skal investeringsforeningerne have mulighed for at sende en del af det afkast, investeringen giver, til bankerne som betaling for såkaldt rådgivning af kunderne? 760.000 forbrugere, der har investeret ca. 400 mia. kr. i investeringsforeninger, får hvert år trukket ca. 3 mia. kr. fra det afkast, foreningernes investeringer har givet. De 3 mia. kr. betales af investeringsforeningerne til bankerne, uanset om kunderne har fået rådgivning eller ej. Kunder, der ikke ønsker rådgivning, kan ikke slippe for at betale formidlingsprovision.”
