Prisportaler skal styrke indre finansielt marked
EU ønsker ifølge en ny grønbog at styrke det indre marked på det finansielle område. Et af flere problemer er, at meget få overhovedet søger ydelser uden for deres hjemland. ”Kommissionen foreslår derfor, at der oprettes uafhængige sammenlignings-portaler, hvor forbrugerne kan skaffe sig viden om de finansielle produkter, der udbydes i EU. Det vil give forbrugere, som ønsker at skifte bank eller forsikringsselskab, bedre mulighed for at vurdere og vælge mellem de forskellige produkter. Ifølge Kommissionen kan sammenligningsportalerne desuden være med til at skabe øget konkurrence mellem de finansielle virksomheder. Derudover er det vigtigt, at forbrugerne har let adgang til at klage over finansielle tjenesteydelser, som er købt i et andet EU-land. Manglende klageadgang afskrækker forbrugerne fra at købe finansielle produkter på tværs af landegrænser. Kommissionen oprettede allerede i 2001 det såkaldte FIN-NET, som er et frivilligt og uformelt netværk til løsning af konflikter om finansielle tjenesteydelser. Netværket samler ombudsmænd, klagebehandlere og andre relevante instanser fra hele EU. Det er dog ikke alle EU-lande, som er repræsenteret i netværket, ligesom det ikke er alle områder inden for den finansielle sektor, som er dækket af netværket,” hedder det.

Del artiklen:

Hellerup Finans gav lån til at købe egne produkter
Efter en inspektion i Hellerup Finans uddelte Finanstilsynet en stribe påtaler til selskabet. En af dem viser, hvordan Hellerup Finans i nogle tilfælde selv har påtaget sig en betydelig risiko i forbindelse med salget af investeringsprodukter: ”Finanstilsynet konstaterede endvidere, at selskabet i flere tilfælde havde en portefølje af udstedte ydet lån til investorer, som ønskede at investere i alternative investeringsfonde forvaltet af selskabet. Det ligger uden for et forvaltningsselskabs tilladelse at yde samt opnå en portefølje af lån til investorer. Selskabet har siden dokumenteret overfor Finanstilsynet, at porteføljen af ydet lån er overdraget til tredjemand og ophørt, hvorfor selskabet har modtaget en påtale for forholdet,” hedder det bl.a. i meddelelsen fra Finanstilsynet.

Atter fuld godtgørelse af udgifter ved skattesager
I forbindelse med Forårspakke 2.0 blev virksomheder frataget godtgørelsen for udgifter ved skattesager mod staten. Det er blevet meget kritiseret, fordi det i mange tilfælde i praksis forhindrede virksomheder i at føre disse sager. Nu lægger skatteministeren ifølge en pressemeddelelse op til, at godtgørelsen skal genindføres. ”Som det er i dag, er det kun borgere og selvstændigt erhvervsdrivende, der kan opnå omkostningsgodtgø-relse i klage- og retssager mod staten. Og det svækker ifølge Karsten Lauritzen retssikkerheden, at dækningen af udgifter ikke også gælder selskaber og fonde. (…). Reglerne om omkostningsgodtgørelse er skruet sådan sammen, at borgere og selvstændigt erhvervsdrivende har ret til at få dækket deres udgifter 100 pct., hvis de har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. Taber skatteyderen en sag, som vedkommende selv har indbragt, dækkes 50 pct. af udgifterne,” oplyses det.

Erhvervspas er nu gældende
Siden i mandags har EU-borgere haft mulighed for at få det såkaldte erhvervspas, der inden for en række fag gør det nemmere at søge arbejde eller arbejdskraft i et andet medlemsland, oplyser EU-kommissionen : takket være det europæiske erhvervspas bliver det fra i dag lettere for sygeplejersker, apotekere, fysioterapeuter, ejendomsmæglere og bjergførere at udøve deres erhverv i et andet EU-land. Med et erhvervspas kan få deres kvalifikationer anerkendt i et andet EU-land mere effektivt. Vurderingen foretages på grundlag af de gældende bestemmelser, men ordningen vil blive forenklet ved hjælp af en elektronisk procedure. Samtidig indeholder systemet sikkerhedsforanstaltninger, der forhindrer misbrug: En varslingsmekanisme sikrer, at EU’s patienter og forbrugere beskyttes tilstrækkeligt. (…) Erhvervspasset ikke er et plastikkort men et elektronisk certifikat udstedt gennem den første EU-dækkende online-procedure for anerkendelse af kvalifikationer. På grundlag af de praktiske erfaringer vil erhvervspasset muligvis kunne udvides til at omfatte andre mobile professioner i fremtiden.”

Revisorer kritiserer rækkevidden af ny revisorlov
FSR Danske Revisorer har valgt at bakke om det lovforslag, der kan vende op og ned på branchen, fordi det tvinger børsnoterede selskaber til hyppigere revisorskift og lægger en overgrænse for, hvor meget revisor kan virke som rådgiver. FSR giver dog i en pressemeddelelse udtryk for, at det er for vidtgående, når offentligt ejede selskaber bliver pålagt samme regler: ”Det undrer os, at regeringen vil bruge børs- og bankregler på fx kommuner, regioner og fælleskommunale selskaber. Danmark bliver os bekendt det eneste land i EU, der benytter den nye EU-regulering på den måde. Vi lander nu i en situation, hvor selv lokale losseplader og brandvæsener bliver omfattet af samme regler som børsnoterede, og det kan ikke være meningen,” udtaler Charlotte Jepsen, adm. direktør for FSR – danske revisorer.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her