Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Kreative virksomheder trækker automatisk ”udeblivelsesgebyrer” hos forbrugerne: Mens Nets og bankerne kæmper om at levere de bedste betalingsløsninger, gør danskerne også klogt i at rette et blik mod, hvad virksomhederne kan få ud af de samme løsninger. De kan nemlig score en ekstra avance, som forbrugeren ikke nødvendigvis bemærker, fremgår det af Forbrugerombudsmandens årsberetning for 2016 ”Virksomheder foretager i stigende omfang beløbsreservationer på forbrugernes konti for at sikre sig betaling for en vare eller ydelse. Virksomheder opkræver også udeblivelsesgebyrer – også kaldet no show-gebyrer – fra forbrugere for at sikre sig kompensation eller betaling for en reserveret ydelse, når forbrugeren udebliver fra aftalen. Ofte hæver virksomheder udeblivelsesgebyret efter at have reserveret et beløb på forbrugernes konti i forbindelse med forbrugerens bestilling på online booking-portaler. Forbrugerombudsmanden modtog også i 2016 en række henvendelser om både beløbsreservationer og udeblivelsesgebyrer på bl.a. tankstationer, parkeringspladser, restauranter, i skønhedsklinikker og ved bestilling af en taxa.”

ECB udtrykker skepsis om lovforslag om kontanter: Regeringen vil med et lovforslag give forretninger mulighed for kun at modtage elektroniske betalinger i tidsrummet mellem kl. 22 og 6. Men ECB fastslår i sit høringssvar , at det er fundamentalt, at borgerne som udgangspunkt skal kunne betale med kontanter. ECB mere end antyder, at regeringen ikke har gjort sit hjemmearbejde og tilset, at der var andre muligheder for at begrænse antallet af tyverier og røverier i nattetimerne: ”Begrænsninger i kontantbetalinger bør endvidere være effektive og proportionale i forhold til de mål, som forfølges (…). Med hensyn til kravet om, at begrænsningerne skal være proportionale, bemærker ECB, at jo bredere og mere generel en begrænsning er, des strengere bør fortolkningen af kravet om, at begrænsningen skal være proportional med mål, der forfølges, være. (…) Med hensyn til betingelsen om, at begrænsningen bør være effektiv og proportional bemærker ECB, at det i bemærkningerne til lovforslaget ikke er specifikt beskrevet i hvilket omfang alternative og lige så eller mere effektive foranstaltninger, som også ville opfylde lovforslagets mål, kunne vedtages.

På denne baggrund er det vanskeligt for ECB at vurdere, hvorvidt begrænsningen kan betragtes som proportional med det mål, der forfølges.”

Lovændring skal sikre fradrag for lønudgifter: 
En dom fra Østre Landsret skabte sidste sommer et ramaskrig fra erhvervslivet, fordi den indebar, at virksomhederne fremover ikke kan få fradrag for lønudgifter til medarbejdere, der har arbejdet med f.eks. analyser af et muligt opkøb. Nu vil regeringen sørge for, at skattereglerne de facto bliver som før loven, meddeler Skatteministeriet: ”Regeringen mener, at reglerne er klare, men har samtidig lyttet til kritikken. Skatteminister Karsten Lauritzen vil derfor til efteråret fremlægge ny lovgivning med en særregel, der sikrer en enkel og ubureaukratisk løsning. (…) Skatteministeriet har anket dommene til Højesteret, da dommene har betydning for SKATs måde at kontrollere på. Højesteret forventes at afsige dom i løbet af sommeren. Regeringen vil afvente Højesterets dom, før man konkret skrider til ny lovgivning. Men uanset dommens udfald mener regeringen, at der skal findes en løsning, så virksomhederne kan fratrække deres lønudgifter uden bøvl og besvær.”

Skærpet selskabsledelse i erhvervsdrivende fonde: De senere års fokus på god selskabsledelse har båret frugt, viser en ny undersøgelse , bestilt af Erhvervsstyrelsen og udført af Deloitte, når man sammenligner med en tilsvarende undersøgelse fra 2012: ”Sammenfattende viser undersøgelsen, at der er sket en større udvikling i fondene med hensyn til flere forhold, herunder i forhold til bestyrelsens sammensætning og arbejde. En højere andel af fondene har ved denne undersøgelse en bestemmelse om valgperiode. Nu har 63 % af fondene en vedtægtsbestemmelse om bestyrelsesmedlemmernes valgperiode mod 57 % i 2012. Derudover har 36 % en bestemmelse om et maksimalt antal genudpegninger mod kun 4 % i 2012. Dette er en markant stigning. Derudover stilles i dag i højere grad krav til særlige kvalifikationer hos bestyrelsesmedlemmer, idet at der ved undersøgelsen i 2012 var 64 %, der svarede, at der ikke var krav, ud over det i vedtægten angivne, mod nu 42 %.”

læs hele udgivelsen her

STK