Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Kamp om betalingsoplysninger: Regeringen ønsker med et nyt lovforslag at give betalingsformidlere mulighed for at bruge data om kundens køb til nye tjenester, f.eks. et forbrugsoverblik. Men oplysningerne må ikke påvirke renten ved kreditter, og denne begrænsning møder indsigelse fra organisationen Finans og Leasing, der i et brev til Folketingets Erhvervsudvalg skriver: ”Finans og Leasing ønsker at pege på, at det er helt naturligt, at en kunde med større risiko skal betale en højere pris (rente) end andre kunder. (…) Vi ønsker at gøre opmærksom på, at kreditgiver ikke interesserer sig for hvilke præcise produkter, der er købt, eller præcist, hvor de er købt. Kreditgiver er alene interessereret i et forbrugsoverblik, der viser hvor stort rådighedsbeløbet er og i hvilket omfang nuværende udgifter er nødvendighedsydelser (fx mad) eller det modsatte fx rejser. Altså i hvilket omfang kunden realistisk set vil være i stand til at ”spænde livremmen ind.”

Store banker vurderer landbrugslån efter reglerne: Nogle banker kunne blive bedre til kreditstyring ved lån til svage kunder i landbruget, men overordnet vurderer de store banker lånene til sektoren korrekt, konkluderer Finanstilsynet efter en temainspektion : ”De største danske banker har ligesom andre danske pengeinstitutter foretaget store nedskrivninger på udlån til landbrug. Den dårlige økonomi i de svage landbrug betyder, at det er særligt vigtigt, at bankernes kreditstyring tager højde for risikoen ved kunderne. Det understreger Finanstilsynet efter en temainspektion i store banker. Inspektionerne omfattede bl.a. bankernes værdiansættelse af jord, bygninger, besætninger og driftsmateriel ved deres vurdering af landbrugskundernes økonomiske situation og beregning af nedskrivninger. De store banker anvender de samme jordpriser for de forskellige dele af landet, som Finanstilsynet har offentliggjort til brug for bl.a. nedskrivningsberegninger. Bankerne anvender forskellige metoder til vurdering af bygninger, besætninger og driftsmateriel, men de når frem til det samme niveau for værdierne, som Finanstilsynet gør. Bankernes egne historiske erfaringer med tab på landbrugskunder er også undersøgt, og det underbygger, at disse værdiansættelsestilgange er passende.”

Mere kursmanipulation, færre brud på oplysningsforpligter i 2016: Finanstilsynet har offentliggjort statistik for regelbrud på kapitalmarkederne i 2016: ”Antallet af politianmeldelser for markedsmisbrug, dvs. insiderhandel og markedsmanipulation, var sidste år på det højeste niveau siden 2012. Antallet af politianmeldelser varierer over tid, men var i 2016 noget højere end i de forudgående år og omtrent på samme niveau som i årene inden finanskrisen (…). I forhold til oplysningsforpligtelserne oprettede Finanstilsynet 16 sager i 2016 mod 64 sager året før. Det kraftige fald skyldtes især færre overtrædelser i forbindelse med indberetning af ledende medarbejdere og deres nærtståendes transaktioner. Samtidig var der også færre overtræ-delser i relation til offentliggørelse af intern viden og indberetning af storaktionærforhold. I alt blev der i 2016 givet én administrativ bøde samt 12 påtaler og påbud i relation til oplysningsforpligtelserne.”

EU-støtte skabte 14.000 arbejdspladser over fem år: Erhvervsstyrelsen har som forvaltningsmyndighed for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond netop lukket programperioden 2007-2013 endeligt. Programmet har ifølge styrelsenselv været succesfuldt: ”Investeringerne fra EU’s strukturfonde yder et væsentligt bidrag til at styrke væksten og skabe jobs i hele Danmark. Det viser den faktiske udvikling i de mange private virksomheder, som har taget del i projekterne. Alene de projekter, som blev igangsat i 2007-2011, havde over 9.000 private deltagervirksomheder spredt over hele landet, både i de store byer og i de mere tyndt befolkede egne. Med avancerede effektmålinger og registerdata fra Danmarks Statistik er det estimeret, at strukturfondsprojekter med start i 2007-2011 har skabt næsten 14.000 private fuldtidsarbejdspladser og øget omsætningen i deltagervirksomhederne med ca. 34 mia. kr.”

Liberalisering af planlov for hovedstadskommuner: Der skal, ifølge et forslag fra regeringen, være større mulighed for at bygge i det område, der er omfattet af hovedstadens klassiske fingerplan, meddeler Erhvervsministeriet: ”Med forslaget imødekommer erhvervsminister Brian Mikkelsen 59 af ud af i alt 152 forslag, som de 34 hovedstadskommuner har indsendt til ændring af den såkaldte fingerplan, der bestemmer den fysiske planlægning i hovedstadsområdet. Kommunerne får fx mulighed for at udlægge nye arealer til boliger og erhverv, gøre sommerhusområder til byområder, benytte mindre afgrænsede dele af de grønne kiler.

læs hele udgivelsen her

STK