Efter skandalen med Gable og Husejernes Forsikring: Erhvervsministeren har ikke i ny lov om Garantifonden for Skadesforsikring indsat oplysningskrav for Finanstilsynet og Garantifonden om at offentliggøre en oversigt om, hvem der er medlem og ikke medlem af garantifonden. I lovforslag et hedder det, at ”det foreslås, at lov om forsikringsformidling ændres, så forsikringsagentvirksomheder, administrationsselskaber, underagentvirksomheder og forsikringsdistributionsvirksomheder i forbindelse med markedsføring af en skadesforsikringsaftale skal oplyse, i hvilket forsikringsselskab forsikringen tegnes, om forsikringsselskabet er omfattet af en garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af forsikringsselskabets konkurs, og navnet på denne garantiordning. Oplysningerne skal gives til kunden senest samtidig med indgåelsen af en konkret forsikringsaftale. Disse virksomheder skal endelig på deres hjemmeside oplyse om omfanget af en garantiordning (…). På trods af at Finanstilsynet ikke fører tilsyn med skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, vurderes det hensigtsmæssigt at give selskaberne mulighed for at tilslutte sig Fonden for så vidt angår de forbrugerforsikringer, som selskaberne tegner på det danske marked. Dette kan bidrage til at afbøde virkningen ved fremtidige situationer som den, der er opstået ved Gable Insurance AG’s konkurs.”

Lovløse tilstande for sletning af børsnoterede selskaber? Ifølge høringsnotat lægges der i en ændring om lov for markedspladser op til, at eksempelvis NasdaqOMX i København selv skal fastsætte regler for sletning af selskaber fra notering. Efter sagen med Mols-Liniens afnotering kan det give nærmest retsløse tilstande, hvor små aktionærer igen bliver de store tabere. I regeringens vurdering hedder det: ”Der vurderes ikke at være et særligt behov for offentligretlig regulering på området. Tværtimod vurderes det hensigtsmæssigt, at de enkelte markedspladser selv kan fastsætte regler om sletning. Der ses ikke at være behov for, at alle regulerede markeder har samme regler om sletning. Ved at fjerne den offentligretlige regulering af spørgsmålet gives markedspladserne mulighed for at fastsætte de regler, som de mener giver størst klarhed over, hvornår finansielle instrumenter kan slettes fra handel. Det stemmer ligeledes overens med regeringens fem principper for god implementering, at regler fastsættes gennem alternativer til regulering. Markedspladsen, herunder fx Nasdaq Copenhagen, kan dermed fastsætte regler om sletning i sit eget regelsæt, der er klare, og som forhindrer uhensigtsmæssig adfærd, herunder at et selskab går på børsen, rejser ny nødvendig kapital og derefter går af børsen igen, hvilket vil efterlade de nye aktionærer i en uhensigtsmæssig situation. Markedspladsen kan således fastsætte regler, der sikrer, at sletning ikke vil være til væ-sentlig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion.”

Afrapportering om HSBC sagen til Folketingets Skatteudvalg: I en orientering hedder det, at ”Hovedkonklusioner HSBC-dataene har haft direkte betydning for, at SKAT har fundet frem til danskere, der har anvendt skattely via HSBC i Schweiz. I behandlingen af sagerne har det givet ekstra information om skatteyderne, at SKAT har kunnet sammenholde oplysningerne fra HSBC med data fra Money Transfer-projektet og Rente-Kontrol-ordningen. Flere af sagerne har der ikke været grundlag for at gå videre med – blandt andet pga. ringe datakvalitet. De sager, som SKAT har kunnet gennemføre, har dog medført væsentlige resultater: I 49 sager har SKAT foretaget ændringer af den skattepligtige indkomst. Der er samlet set foretaget reguleringer (brutto) for godt 154 mio. kr., hvilket har resulteret i et potentielt provenu på ca. 96 mio. kr. Notat 9. marts 2017 J.nr. 2017 – 582 Skatteudvalget 2016-17 (Omtryk – 09-03-2017 – Opdateret udgave) SAU Alm.del Bilag 142 Offentligt Side 2 af 3 HSBC-sagerne er forskellige i opbygning, men det er et fællestræk for de sager, der omhandler skatteunddragelse, at skatteyderne har haft udenlandske indtægter, som er udeholdt fra beskatning i Danmark. Den udenlandske indtægt kan stamme fra salg af virksomhed, udbytter, konsulenthonorar eller lignende. Alle sagerne er oversendt til ansvarsvurdering.”

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer