Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Hård kritik af Finanstilsynets analyse om kapitalkrav: Finans Danmark og Lokale Pengeinstitutter finder usædvanligt hårde ord frem i deres kritik af et diskussionsoplæg fra Finanstilsynet. Det handler om de kommende såkaldte NEP-krav, som måler kapitalniveauet ved en eventuel likvidering af en bank. De to brancheorganisationer skriver i deres høringssvar : ”Sektoren er på helt centrale områder meget uenig med tilsynet, der – efter vor opfattelse – fremlægger NEP-tanker, som på flere punkter ikke er forankret i hverken gældende eller kommende regler. De af tilsynet fremsatte NEP-tanker kan desværre få betydelig skadelig virkning for væksten de steder i landet, hvor mindre og mellemstore pengeinstitutter har en afgørende betydning for finansiering af private og hele SMV-segmentet, herunder landbruget. Dette gælder ikke mindst i landdistrikterne. De af tilsynet foreslåede niveauer for NEP-krav og den af tilsynet foreslåede meget hårde og unuancerede tilgang ved brud på NEP-krav kan lægge en betydelig bremse på de mindre og mellemstore pengeinstitutters muligheder for at foretage nyudlån og kan sende solvente og fuldt ud levedygtige pengeinstitutter til afvikling i Finansiel Stabilitet. Herved kan finansieringsmulighederne i de berørte områder tørre ud, samtidig med at kunder, der strander i Finansiel Stabilitet, pålægges forhøjede renter, hvilket yderligere skubber udviklingen i negativ retning.”

Lind Capital skal præcisere direktionens befø-jelser: Ambitiøse Lind Capital, der blandt andet formidler obligationshandler, har efter et besøg fra Finanstilsynet fået et par anmærkninger: ”Det er Finanstilsynets samlede vurdering, at selskabets aktuelle risici svarer til bestyrelsens ønskede risikoniveau. Selskabets generelle rammer giver derimod direktionen mulighed for at tage risici, der ikke er i overensstemmelse med det, som bestyrelsen forventer. Finanstilsynet gav derfor påbud om, at bestyrelsen skal præcisere retningslinjerne til direktionen for placeringen af egenbeholdningen således, at grænserne kommer i overensstemmelse med den faktiske og ønskede risikoprofil. Finanstilsynet gav endvidere påbud om, at selskabet efter en konkret vurdering skal fastsætte lines for de enkelte modparter,” hedder det i tilsynsredegørelsen .

Nyt forbrugerklagesystem fungerer: Markedet synes at have taget godt imod det nye forbrugerklagesystem, der blev introduceret for godt et år siden, og som blandt andet lægger op til, at parterne selv skal søge et forlig. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddeler : ”Efter det første år er erfaringerne med det nye klagesystem gode. Omkring 60 procent af de forbrugerklager, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget, er løst ved, at parterne har fundet en løsning med bistand fra klagesystemets mæglere. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de sager, der er mæglet, er næsten halveret i forhold til sagsbehandlingstiden i tilsvarende sager i det tidligere system. Og de fleste forbrugere og erhvervsdrivende udtrykker generelt tilfredshed med systemet.”

Optimistiske iværksætter: Det årlige iværksætterbarometer er udkommet. ”I rapporten konkluderes det blandt andet, at der er stor optimisme at spore blandt danske iværksættere samt høje forventninger til vækst, omsætning og jobskabelse. Men der er også samtidig brug for at styrke kulturen omkring iværksætteri, sådan at de gode tendenser fortsætter,” meddeler Erhvervsministeriet. Danmark ligger ifølge barometret på en europæisk top10 i henseende til virksomheders overlevelsesrate de første fem år.

Konkursramt kunne beholde lejet luksusbolig: 
Lejeloven giver i nogle tilfælde lejerne en meget stor økonomisk fordel. Og den får de lov at opretholde hen over en personlig konkurs, viser en afgørelse fra Højesteret i en meget speciel sag, hvor udlejeren åbenbart troede at have set en mulighed for at slippe af med sin lejer, formentligt med henblik på at genudleje til en højere pris: ”A havde siden 1993 boet til leje i en beboelseslejlighed på 450 m2 til en leje på 8.900 kr. pr. måned. I 2014 blev hun erklæret konkurs, hvorefter udlejer tilbød konkursboet en kontant flyttekompensation på 400.000 kr. mod at få stillet skyldners lejemål til rådighed. Konkursboet ønskede derfor lejligheden inddraget i boet. Højesteret fastslog, at der ikke var adgang til at inddrage skyldners beboelseslejemål i konkursboet, når boets økonomiske interesse heri ikke direkte fulgte af rettighederne i henhold til lejekontrakten eller lejeforholdet i øvrigt, men derimod var opstået som følge af et tilsagn fra udlejer til konkursboet om betaling for at overlade lejemålet til udlejer.”

læs hele udgivelsen 

STK