Større konkurrence om private banking-kunder: Bankerne, der er presset af de lave renter, har reageret ved at kæmpe hårdere om private bankning-kunderne. Det har motiveret Finanstilsynet til at foretage en analyse af området. ”Omfanget af investeringskreditter er væ-sentligt lavere i dag end før finanskrisen. Vi vurderer derfor, at der på nuværende tidspunkt generelt ikke er væsentligt forhøjede risici på dette område. Vores undersøgelse viste dog også eksempler på lempelig kreditbehandling. Institutterne lægger for eksempel overdreven vægt på kundens aktuelle formue og har samtidig begrænset indsigt i kundens formueforhold og fulde økonomi. I et marked med vækst og høj konkurrence kan det medføre unødvendigt høje kreditrisici og manglende overblik over den reelle risiko,” udtaler vicedirektør Kristian Vie Madsen. Videre hedder det: ”De enkelte banker og sparekasser definerer private banking-segmentet forskelligt, men omdrejningspunktet er forvaltning af værdipapirer. I takt med at konkurrencen intensiveres, opstår en tendens til, at institutterne udvider segmentet til også at omfatte kunder med formuer ned til 1-2 mio. kr. (…) Generelt angiver institutterne, at de har en indtjening på den enkelte kunde, som kan forsvare det typisk højere omkostningsniveau ved private banking. Institutterne manglede dog generelt overblik over den samlede indtjening på kunderne, og de havde heller ikke inkluderet lønomkostninger og kapitalbelastning knyttet til kundeforholdet.”

Konkurrencestyrelsen beder om holdninger til betalingskort: Gebyrer for kortbaserede transaktioner er som altid et varmt emne for erhvervsdrivende. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer dem nu til at komme med input til, hvordan den skal prioritere sin overvågning af markedet: ”EU-regler om betalingsløsninger forventes at åbne for flere og nyskabende betalingsløsninger. Reglerne kan lede til lavere omkostninger for jer, som betalingsudbydere, butikker eller forbrugere. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer derfor alle aktører med interesse i de nye regler til at sende deres bemærkninger til styrelsens prioritering nedenfor, herunder eventuelle forslag til andre tiltag, der kan bidrage til et mere velfungerende marked for betalingskort i Danmark.

Mandehørm om Basel-regler: Tirsdag nedsatte Brian Mikkelsen en ekspertgruppe om Basel-reglerne. Onsdag trak han den tilbage igen . Tirsdagens nye medlemmer havde i sagens natur ikke nået at jokke i spinaten, men: ”Den finansielle sektor og Finanstilsynet har indstillet kandidater, og det er samlet set endt ud med, at der ikke var kvinder i gruppen. Det skal der nu rettes op på. Derfor har jeg bedt Finanstilsynet om sammen med branchen at finde en række kvindelige kandidater, som kan indgå i gruppen, så vi kan få skabt en bedre balance mellem mænd og kvinder,” udtaler Brian Mikkelsen.

Mange forslag til Virksomhedsforum for enklere regler: Den seneste opsamling fra forummet bestod af 88 forenklingsforslag, hvoraf 78 gennemføres, oplyser Erhvervsministeriet. Det er rekord. Et endnu ikke færdigbehandlet forslag handler f.eks. om at gøre det nemmere at få EØS-borgere til at arbejde i Danmark: ”Når en udenlandsk medarbejder fra EU/EØS i dag skal søge om ophold i Danmark i længere end tre måneder, skal medarbejderen anskaffe sig et opholdsbevis i henhold til reglerne i EU-opholdsbekendtgørelsen. For at få dette opholdsbevis skal medarbejderen først udfylde et ansøgningsskema, som kan hentes digitalt, men skal udfyldes i papirform. Derefter skal medarbejderen møde op i Statsforvaltningen for at indgive ansøgningsskemaet personligt samt fremvise/aflevere dokumentation for opholdsgrundlaget, dvs. fx lønsedler eller en ansættelseskontrakt, sit originale pas og/eller nationale ID-kort samt vellignende foto i pasfotostørrelse. Opholdsbeviset kan kun fås, hvis medarbejderen møder personligt op i seks af Statsforvaltningens afdelinger, som i dag ligger i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Aabenraa og Rønne. (…) Det er unødvendigt tidskrævende, da der findes digitale muligheder, der kan forenkle denne proces for opnåelse af opholdsbeviser.”

Mulighed for tidlig rekonstruktion: FSR – Danske Revisorer bifalder i et høringssvar et direktivforslag om nye regler for rekonstruktion af virksomheder. Særligt er der begejstring for, at processen skal kunne komme meget tidligt i gang: ”Direktivets grundtanke om en rekonstruktionsproces, inden der foreligger egentlig insolvens, er særdeles positiv, da vi forventer, at det vil øge mulighederne for løsning, hvis det lykkes at få virksomhederne til at tage initiativ til løsninger på et tidligere tidspunkt. Måske alene det forhold, at man ikke skal ”erkende insolvens” for at komme under rekonstruktion, vil virke mindre afskrækkende.”

læs hele udgivelsen her

STK