Finanstilsynet skal undersøge Danske Banks June
Ifølge artikler i bl.a. BT i sommer har Danske Banks nye investeringsportal June sat penge i produktion af landminer og klyngebomber, angiveligt i strid med bankens etiske retningslinjer. Det har nu bragt Finanstilsynet på banen, fremgår det af et ministersvar til Christian Juel (EL): ”Der gælder klare krav til de oplysninger om investeringsprodukter som bankerne skal give, når de udbyder investeringsprodukter samt krav til, hvordan produkterne markedsføres. Disse regler foreskriver blandt andet, at kunderne skal have klar og ikke-vildledende information om de produkter, de investerer i. Der er også regler om, at både banker og investeringsforeninger i forbindelse med deres ledelsesberetning skal redegøre for, hvordan de tager hånd om deres samfundsansvar. Det gælder eksempelvis politikker for, hvordan virksomheden integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. De regler skal både Danske Bank og Danske Invest, som står bag de investeringsfonde, som June investerer i, naturligvis overholde. Jeg har fået oplyst, at Finanstilsynet har bedt Danske Bank om at redegøre for, hvordan kunderne oplyses om, hvilke typer af virksomheder, der investeres i. Finanstilsynet vil på den baggrund vurdere, om reglerne er overholdt,” skriver Brian Mikkelsen (Kons.)
Mere lempelige krav til pengeinstitutters likviditet
En af faktorerne i tilsynsdiamanten, nemlig den, der handler om likviditetsbufferen, vil pr. 30 juni 2018 blive ændret, så kravet harmonerer med EU-lovgivningen. Det meddeler Finanstilsynet , der noterer sig, at ændringen indebærer en lempelse: ”For at estimere konsekvenserne af ændringen af pejlemærket har Finanstilsynet gennemført beregninger baseret på en særindberetning af data pr. 30. juni 2016. Beregningerne viser, at alle pengeinstitutter overholdt det nye pejlemærke. Med andre ord ville ingen pengeinstitutter have haft behov for at hente ekstra likviditet. Beregningerne viser endvidere, at det nye pejlemærke for 72 pengeinstitutter ville udgøre et lempeligere krav til størrelsen af beholdningen af likvide aktiver end det nuværende pejlemærke, mens kun seks pengeinstitutter ville opleve et øget krav. Pengeinstitutternes samlede LCR-pejlemærkekrav ville have været 82 mia. kr. større end det samlede LCR-krav, svarende til 15,6 pct. af sektorens samlede LCR-krav pr. 30. juni 2016. Til sammenligning var det hidtidige pejlemærke 50 pct. højere end lovkravet. Det nye pejlemærke kræver desuden samlet set mindre likviditet for sektoren end det nuværende pejlemærke.”
Pensionssektoren øger alternative investeringer
De danske pensionskasser og livsforsikringsselskaber øgede sidste år deres investeringer i alternative aktiver som f.eks. kredit, infrastruktur og skovbrug med 14 pct. til i alt 289 mia. kroner. Det viser en ny opgørelse fra Finanstilsynet: ”Det var især investeringer indenfor kredit, hvor pensionsselskaberne optræder som direkte långivere, der voksede. Investeringerne i kredit steg med 25 pct. til i alt 106 mia. kr. De alternative investeringer udgør nu næsten 10 pct. af selskabernes samlede balance.
Den kraftige vækst i de alternative investeringer stiller større krav til, at selskabernes kompetencer og håndtering er fyldestgørende, blandt andet med hensyn til værdiansættelsen af aktiverne. Finanstilsynet har derfor stort fokus på området. (…) Den samlede pensionsformue i Danmark er nu på over 3.000 mia. kr., og heraf forvalter pensionsselskaberne samlet ca. 2.400 mia. kr. eller 80 pct.”
Udbudskriterier kan være upræcise
En offentlig myndighed, der udbyder opgaver, behøver ikke være helt klar om, hvilke kriterier budene bliver vurderet efter. Det er status efter en principiel afgørelse fra Klagenævnet for Udbud. Det var Konkurrencestyrelsen, der havde indbragt sagen. ”Ordregivere skal fortsat på forhånd offentliggøre, hvordan de vil evaluere de tilbud, de modtager, men kendelsen betyder, at de ikke behøver offentliggø-re hældningsgraden i pointmodeller. Vi vurderer stadig, at det giver konkurrencen bedre vilkår med mest mulig åbenhed om evalueringen, og vil derfor anbefale offentliggørelse, selv om det ikke er et lovkrav,” udtaler direktør Jakob Hald.
STK
