Ledelseskulturen i det offentlige får endnu en gang tæsk
I en beretning fra rigsrevisionen om kvotekoncentration i dansk fiskeri hedder det blandt andet, at ”Folketinget var opmærksom på risikoen for, at kvoterne blev koncentreret på for få hænder. Folketinget forudsatte derfor, at Miljø- og Fødevareministeriet fulgte udviklingen, opbyggede et kvoteregister, fastsatte regler for koncentrationen af kvoter og kontrollerede, om reglerne blev overholdt. Statsrevisorerne påtaler skarpt, at Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskerikvoterne har været uprofessionel og helt utilstrækkelig. Forvaltningen har ikke understøttet Folketingets intention om, at kvoterne ikke måtte koncentreres på for få fiskere. Miljø- og Fødevareministeriet har ikke etableret de mest grundlæggende administrative forudsætninger for korrekt registrering af kvotehandler og kvoteejerskab, og ministeriets opfølgning og kontrol har været særdeles mangelfuld eller fraværende. Det har medført, at fiskere i mange år har kunnet overtræde reglerne for kvotekoncentration. Derudover har der i perioder reelt ikke været regler, der i praksis satte grænser for, hvor mange kvoter den enkelte fisker måtte eje.”
Ekspertgruppe med flertal fra finanssektoren mener, at nye kapitalkrav vil belaste finanssektoren, men de nye regler kendes ikke endnu
I rapporten hedder det blandt andet, at ”Ekspertgruppens foreløbige skøn er, at de største danske institutters kapitalkrav vil stige med i størrelsesordenen 64-92 mia. kr., såfremt Baselkomitéens anbefalinger indføres i den form, som er lagt til grund for beregningerne. Det svarer til en stigning på 27-39 pct. i forhold til allerede kendte fremtidige kapitalkrav. Det betydelige interval afspejler hovedsageligt en usikkerhed om de endelige anbefalinger fra Baselkomiteen. Dette skøn er baseret på indberetninger til Finanstilsynet fra de fem største danske SIFI’er1. Ekspertgruppen har ikke vurderet anbefalingernes effekt for små og mellemstore institutters kapitalkrav (…). Baselkomitéens medlemslande forhandler fortsat om udformningen af anbefalingerne. Selvom anbefalingerne også vil skærpe kravene til brugen af interne modeller og revidere standardmetoderne, er det særligt gulvet under risikovægte, der har stor fokus både i en dansk og i en europæisk kontekst. Det er dog også størrelsen og udformningen af dette gulv, der er størst usikkerhed om i Baselkomitéen.”
Regeringen erkender manglende gennemførelse af flere EU-regler
I svar til Folketingets Erhvervsudvalg oplyser udenrigsministeren, at ”Kommissionen oplister i den begrundede udtalelse af 14. juni 2017 en række bestemmelser, som vurderes ikke at være gennemført i dansk ret. Det drejer sig hovedsageligt om en række bestemmelser vedrørende definitioner samt en række bestemmelser, som primært er rettet mod myndighederne. Den danske regering har som følge af Kommissionens begrundede udtalelse fulgt op på gennemfø-relsen af de nævnte bestemmelser med henblik på at træffe de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme Kommissionens begrundede udtalelse senest to måneder fra modtagelsen heraf. Således gennemføres blandt andet flere definitioner samt de myndighedsrettede bestemmelser, som ikke har været gennemført i tilstrækkeligt omfang, i dansk ret. Den forsinkede gennemførelse skyldes, at den danske fortolkning af visse bestemmelser og derfor også vurderingen af behovet for gennemførelse beklageligvis har været fejlagtig ved den første gennemførelse af de relevante direktiver. En af årsagerne hertil har blandt andet været reglernes kompleksitet og detaljeringsgrad samt omfanget af regler, som skulle implementeres på kort tid (…). Regeringen har fundet, at der ikke er blevet givet meddelelse om 9 bestemmelser, som er gennemført i dansk ret, at bestemmelser er delvist gennemført i dansk ret, og at 26 bestemmelser ikke er gennemført i dansk ret. I besvarelsen af Kommissionens begrundede udtalelse indgår en nærmere beskrivelse af bestemmelserne og deres gennemførelse i dansk ret.”
Morten W. Langer
