I regeringens vækstpakke for erhvervslivet er der flere konkrete perspektivrige forslag, der kan fremme erhvervslivets underskov og styrke udvikling, innovation og jobskabelse
I forslaget om ”bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier” hedder det, at ”for det første foreslår regeringen generelt at hæve grænsen fra 10 til 20 pct. for andelen af løn, der kan udbetales i form af aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier, hvor aktierne beskattes som aktieindkomst frem for lønindkomst hos den ansatte. Denne justering gælder alle virksomheder. Mindre virksomheder skal have bedre muligheder for af aflønne med medarbejderaktier. Herudover ønsker regeringen særligt at styrke mindre virksomheders muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft ved at aflønne ved hjælp af medejerskab i virksomheden. Nye vækstvirksomheder har ofte begrænsede muligheder for at udbetale en høj løn. De bruger i stedet medarbejderaktier til at motivere, aflønne og dele ejerskabet af virksomheden med medarbejdere. For det andet foreslår regeringen derfor målrettet at forhøje grænsen til 100 pct. for ansatte i små virksomheder (dvs. virksomheder, der beskæftiger under 50 personer og har en årlig omsætning eller årlig balance under 10 mio. EUR.)” I et andet forslag hedder det, at der skal arbejdes videre på den såkaldte ACE-model, der tidligere har været lanceret i en vækstpakke. Forslaget lyder, at ”regeringen foreslår at igangsætte arbejdet med udformning af en konkret model for et fradrag for normalafkast af egenkapital (et såkaldt ACE-fradrag). Et ACE-fradrag er et fradrag, der friholder “normalafkastet” af egenkapitalen for selskabsskat og reducerer dermed selskabsskattebetalingen. Et ACE-fradrag vurderes at være et målrettet initiativ til at øge investeringer, arbejdsproduktivitet og vækst. Indførelse af ACE blev anbefalet af blandt andet De Økonomiske Råd og senest også IMF. Et ACE-fradrag forventes at kræve et omfattende reform- og lovforberedende arbejde.”
Læs alle vækstpakkens forslag her.
Finanstilsynet øger udgifter og indtægter med 35 mio. kr. i 2018
Ifølge den netop fremlagte Finanslov 2018 øger finanstilsynet aktiviteten ganske betydeligt næste år. Herom oplyses i Finanslovsforslaget (side 394), at ”På finansloven for 2018 er indtægter og udgifter forøget med 6,0 mio. kr., heraf 4,3 mio. kr. i lønsum, til at styrke hvidvasktilsynet over for finansielle virksomheder, herunder med valutavekslingsvirksomheder, jf. Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket hvidvask mv. i den finansielle sektor af juni 2017. På finansloven for 2018 er indtægter og udgifter forøget med 24,5 mio. kr., heraf 13,8 mio. kr. i lønsum, til finansiering af en Innovation Hub for Fintech-virksomheder, til at styrke tilsynet på forsikrings- og pensionsområdet, styrket tilsyn med it-sikkerhed, implementering af betalingstjenestedirektivet, arbejdet med det europæiske krisehåndteringsdirektiv samt til FIONA samarbejdet med Nationalbanken. Indtægter og udgifter er reduceret med 1,4 mio. kr., heraf
1,0 mio. kr. i lønsum, årligt fra 2020, idet opgaverne i forbindelse med afviklingsplanerne ophører.”
Vækstfonden skal betale udbytte til staten
I notat fra erhvervsministeren til Folketingets erhvervsudvalg oplyses om følgende ændringer på finansloven: ”Mindreudgifterne på kontoen for Vækstfonden på 45,0 mio. kr. skyldes, at der ikke er budgetteret med en udgift til iværksættere i 2018, da den hidtidige bevilling til vækstlåneordning for iværksættere udløber i 2018. Der var i 2017 afsat 45,0 mio. kr. til vækstlåneordningen for iværksættere, jf. aftale mellem den daværende SRSF-regering, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en vækstplan i 2013 • Kontoen er ny. På kontoen er der budgetteret med en indtægt på 340,0 mio. kr. som følge af, at selskaberne fremover skal udbetale et udbytte til staten. Vækstfonden skal i 2018 udbetale 200,0 mio. kr. i udbytte til staten, mens EKF Danmarks Eksportkredit skal udlodde 140,0 mio. kr. til staten, jf. Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF om udvikling af Nordsøen af marts 2017 ( 08.33.26).”
MWL
