Finanstilsyn skal tjekke om banker lever op til ”styresignal” for risikofulde boligudlån
I den nye praksis for såkaldte ”styresignaler” tester myndighederne en helt ny reguleringsmekanisme, og de vil tilsyneladende holde øje med, om den virker. I en meddelelse fra tilsynet hedder det, at ”efter styresignalet må kreditinstitutterne maksimalt yde 15 procent af deres nye lån til boligkøb i Københavnsområdet og Århus til familier, hvis samlede gæld overstiger fire gange deres indkomst før skat, og hvor lånene inden for 80 pct. af ejendomsværdien samtidig ydes med afdragsfrihed og/eller variabel rente. Hensigten med styresignalet er at reducere antallet af familier med høj gældsætning, som er særligt sårbare over for boligprisfald og stigende renter. Erhvervsministeren har bedt Finanstilsynet om kvartalsvist at indsamle data fra institutterne med henblik på at overvåge, at styresignalet efterleves. Indberetninger til Finanstilsynet sker kvartalsvis, første gang den 11. februar 2018 med oplysninger om oplysninger for 4. kvartal 2017.”
Alm. Brand Bank udfordres i Finanstilsynets stressetest
I en tilsynsredegørelse skriver Finanstilsynet, at ”Finanstilsynet har vurderet banken i en stresstest. Kapitalfremskrivningen i et hårdt stress peger på, at banken selv med den aktuelle overdækning til kapitalmålsætningen potentielt risikerer kapitalmæssige udfordringer. Banken er atypisk ved at have relativt store afviklingsporteføljer, hvorpå der er foretaget gruppevise nedskrivninger, og som der efter almindelig praksis ikke korrigeres for i stresstesten. Finanstilsynet vurderede med baggrund i stresstesten, de fortsatte risici i afviklingsporteføljerne, den fortsatte ekspansion af leasingforretningen, samt de regulatoriske tiltag, der er under indfasning, at banken ikke er stærkt kapitaliseret, og at der fremadrettet kan opstå behov for at banken genovervejer niveauet for kapitalmålsætningen.”
Flot arbejde: Iværksætterpanel må denne gang åbne regeringens og politikernes øjne
For en gang skyld kommer en kortlægning, altså Iværksætterpanelets anbefalinger til regeringen, som ikke er præget af politiske særinteresser og laveste fællesnævner for at få konsensus. Formand Tommy Ahlers skærer gennem tågerne og skriver krystalklart om Danmarks altovervejende vækstproblem: ”Danmarks økonomiske vækst har gennem de seneste ti år været meget lavere, end den vi har set i de nabolande, der ligner os mest. Iværksætterpanelet mener ikke, at iværksættere på den korte bane kan løse den udfordring alene, men på den lange bane vil det være altafgørende, at der skabes nye virksomheder, der kan blive store i Danmark. Nye virksomheder skaber flere job end gamle, da unge virksomheder i vækst har behov for at ansætte mange nye medarbejdere. Netto har iværksættervirksomheder ført til en positiv jobtilgang som samlet gruppe, og modsat er der et jobtab fra ældre virksomheder. Denne jobforskydning gælder både i Danmark og internationalt. Iværksætteri er vigtigere end nogensinde, idet virksomhedernes gennemsnitlige levetid falder, og nye virksomheder i højere tempo udkonkurrerer ældre virksomheder. International disruption ændrer industrier hurtigere end nogensinde før, og det både kan og vil også få implikationer for ældre danske virksomheder. Der er brug for danske virksomheder blandt de nye store virksomheder, der opstår og tager over, hvis Danmark skal beholde sin nuværende velstand og internationale rolle. Danmark klarer sig ikke godt nok inden for iværksætteri sammenlignet med andre lande. Der er relativt få erfarne, danske iværksættere, og vi har færre nye virksomheder per capita. Danmark skaber også væsentligt færre nye vækstvirksomheder, og vi har i mange år ikke skabt nogle nye, rigtigt store danske vækstvirksomheder.”
