Effektløst kompromis om grænser for boliglån til husstande med høj gæld

Efter politisk pres har erhvervsminister Brian Mikkelsen bøjet sig og udvandet de anbefalinger, som tidligere er givet af det systemiske Risikoråd, så de reelt ikke får noget effekt. I de nye retningslinjer hedder det, at ”Den nye model er målrettet husstande, der optager realkreditlån eller realkreditlignende lån, der indebærer høj gæld, dvs. konkret husstande med en samlet gæld på fire gange indkomsten eller derover (gældsfaktor større end 4) og husstande med en høj belåningsgrad (over 60 pct. af ejendomsværdien). Modellen indebærer, at for låntagere med høj gældsfaktor (over 4) og høj belåningsgrad (over 60 pct.) anses følgende lånetyper for risikable: – Lån med variabel rente med kortere rentebinding end 5 år (F1-F4) med eller uden afdrag – Lån med afdragsfrihed og rente der justeres hvert femte år eller sjældnere. Det betyder, at kreditinstitutterne fremover som udgangspunkt ikke må yde disse lånetyper til kunder med en gældsfaktor over 4 gang indkomsten og en belåningsgrad over 60 pct.” Med andre ord: Der er fortsat frit spil for at yde F5 lån med variabel rente uden afdrag. Der er ikke stor forskel på et F2 eller F3 lån – i forhold til et F5 lån. Det Systemiske Risikoråd er en god institution, som skal sikre, at den tidligere finanskrise, gentages. Men hvis politisk blødsødenhed underminerer rådets arbejde, kan man ligeså godt nedlægge det.

Sydbanks og Jyske Banks kreditkontroller får kritik

Finanstilsynet skriver i to tilsynsredegørelser, at henholdsvis Jyske Bank og Sydbank skal stramme op på deres kreditkontroller: I redegørelsen om Jyske Bank hedder det, at ”ved inspektionen konstatererede Finanstilsynet, at banken manglede en overordnet forretningsgang for kontrollerne og planlægningen heraf. Der manglede også dokumentation for risikovurderingen, som banken skal anvende til sin planlægning af de uafhængige kreditkontroller. Desuden var kontrollen af bankens efterlevelse af kreditpolitikken samt af korrekt etablering af udlån ikke fuldt tilstrækkelig. Banken fik derfor påbud om at sikre tilstrækkelige forretningsgange, at dokumentere sin risikovurdering og at have tilstrækkelig sikkerhed for sin vurdering af kreditprocesserne.”

redegørelsen for Sydbank oplyses det, at ”Ved inspektionen konstatererede Finanstilsynet, at banken manglede forretningsgange for flere væsentlige kontrolopgaver. Der manglede også dokumentation for risikovurderingen, som banken skal anvende til sin planlægning af de uafhængige kreditkontroller. Desuden var kontrollen af bankens efterlevelse af kreditpolitikken samt af opfølgning på restancer og overtræk ikke fuldt tilstrækkelig. Banken fik derfor påbud om at sikre tilstrækkelige forretningsgange, at dokumentere sin risikovurdering og at have tilstrækkelig sikkerhed for sin vurdering af kreditprocesserne.”

Politikere og embedsmænd leger igen virksomhedsspil med begrænset succes

Dan en fælles postvirksomhed med svenskerne, hvor danskerne ejer 40 procent og svenskerne ejer 60 procent. Fordel fra starten værdierne og forretningsmæssige risici efter en professionel due diligence, og betal derefter eventuelle kapitalforhøjelser efter ejer fordelingen. Sådan ville det være sket i det almindelige professionelle erhvervsliv. Og hvis den ene part så indbetalte mere end den anden part, så ville det selvfølgelig forrykke ejerandelene i favør til den, der betalte mest. Men i aktieselskabet Post Nord. Nej, sådan gør vi ikke her. Det er ikke privat virksomhed. Det er politik. Ifølge aftalen skal danskerne betale mere på grund af de tjenestemænd, som har været der hele tiden. Hvis Postnord teoretisk set var blevet en succes og man havde børsnoteret selskabet, ville parterne dele rovet med 60 % til svenskerne og 40 % til danskerne, uanset hvordan det var gået i de to lande, og også hvis Post Danmark havde været mest værd. Sådan er det, når der er fælles ejerskab. Men symmetrien mangler fuldstændig.