Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Småbankers opsparing skal lægges til side

Aktionærer i mindre banker må tilsyneladende se forgæves efter udbytter de kommende fem år. Det er konklusionen, efter Finanstilsynet har fremlagt de endelige principper for afvikling af og krav til nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav): ”Niveauet for NEP-tillægget, ud over solvensbehovet og kapitalbuffere, vil for ikke-SIFI’er med en balance under 3 mia. EUR ligge i intervallet 3½-6 pct. af de risikovægtede eksponeringer med et gennemsnit på 4,7 pct. NEP-kravet for mindre og mellemstore institutter bliver større end de eksisterende kapitalkrav, men lavere end for systemisk vigtige institutter (SIFI’er). For institutter med en balance under 3 mia. EUR har EU-kommissionen forhåndsgodkendt, at afviklingsformuen kan anvendes til rekapitalisering af det nødlidende institut. For institutter med en balance over 3 mia. EUR er der derfor behov for øget sikkerhed, og de vil derfor få NEP-tillæg, der er højere end for institutter med en balance under 3 mia. EUR. Finanstilsynet og branchens egne beregninger – baseret på en fremskrivning af 2016-indtjeningen og ved uændrede konjunkturer – viser, at langt de fleste pengeinstitutter vil kunne opfylde kravene ved en indfasning på fem år ved at lægge kommende års overskud til side. Kun få pengeinstitutter forventes – under de givne beregningsforudsætninger – at få behov for at gå på kapitalmarkedet eller reducere deres balance.”

Danmark måske uden for betalings-direktiv

Danmark støtter udviklingen af fælles betalingssystemer og anbefaler at man giver udbyderne mulighed for at konkurrere sig frem til den bedste løsning. Men det er ikke givet, at Danmark selv vil med i et kommende direktiv på området, fremgår det af et høringssvar fra regeringen til EU-kommissionen: ”At the moment we are not convinced of the merits of including the Danish Krone in the regulation, and following this consideration Denmark has chosen not to use this discretion for non-euro Member States in the current regulation. However, if the Commissions analysis provides clear and sufficient grounds for including the Danish Krone and other non-euro currencies in the regulation, we would be open to look further into such an initiative in order to meet the objective of securing low and reasonable prices for cross-border transactions.”

Forsikring & Pension bekymret over lovændring

Brancheforeningen frygter, at lovforslag L10 kan betyde, at Finanstilsynet efter inspektioner kan offentliggøre fortrolige oplysninger. Det fremgår af en henvendelse til Folketingets erhvervsudvalg: ”Selskaberne har derfor en berettiget forventning om, at fortrolige oplysninger, herunder interne forretningsgange ikke risikerer at blive offentliggjort. (…) Hvis det havde været ønsket at fravige dette helt grundlæggende princip for så vidt angår god skik, så burde det i det mindste have fremgået direkte af bemærkningerne. Det gør det ikke. I stedet finder offentlighedsloven anvendelse. Dette giver god mening ved kundeklager men ikke ved inspektioner og lignende på god skik området, hvor fortrolige dokumenter kan være relevante. For selv om man konkret kan undtage dokumenter fra offentlighed i medfør af offentlighedsloven, så kan det ikke være hensigten, at virksomhederne ikke kan være sikre på at interne dokumenter, der gives til Finanstilsynet, ikke efterfølgende offentliggøres. Derfor bør det – ligesom kundernes accept af at bruge deres navn – være betinget af selskabets accept, hvis fortrolige selskabsoplysninger så som interne forretningsgange, der indhentes i forbindelse med en god skik undersøgelse, skal videregives eller offentliggøres.”

Tvivl om bagatelregel i konkurrenceloven

Loven skal forenkles, blandt andet med en bagatelgrænse ved vurderingen af konsortiesamarbejder. Men en række brancheorganisationer mener, at et element i lovforslaget annullerer denne forenkling, skriver de til erhvervsudvalget: ”Efter forslaget til § 7, stk. 3 gælder bagatelgrænsen i stk. 1 imidlertid ikke, hvis aftalen, vedtagelsen eller den samordnede praksis har til formål at begrænse konkurrencen. Om et samarbejde har til formål at begrænse konkurrencen, vurderes af konkurrencemyndighederne ud fra en objektiv målestok. Organisationerne anser regeringens forslag til bagatelregel som et velment forsøg på at tydeliggøre overfor virksomhederne, hvornår et tilbudskonsortium automatisk er lovligt. Men målsætningen opfyldes kun, hvis bagatelreglen sikrer virksomhederne, at tilbudskonsortier under bagatelgrænserne er lovlige. Ifølge lovbemærkningerne, vil det ikke ske.”

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her