Tidligere ledelse i Roskilde Bank frifindes trods ansvarspådragende adfærd
I dom fra Østre Landsret hedder det blandt andet, at ”Østre Landsret har den 7. november 2017 afsagt dom i en sag om erstatningsansvar for medlemmer af Roskilde Bank A/S’ direktion, bestyrelse og eksterne revision. Sagen angår bankens drift i perioden 2005 og indtil bankens kollaps i august 2008. Banken er efterfølgende erklæret konkurs. Finansiel Stabilitet A/S, der efter sammenbruddet overtog bankens aktiver, har rejst et erstatningskrav på 1 mia. kr. mod Niels Valentin Hansen, der var bankdirektør frem til april 2007, Allan H. Christensen, der havde titel af underdirektør i hele den omhandlede periode, samt Peter Müller, Niels Erik Qvist Krüger, Peter Holm, Asger Ib Mardahl-Hansen og Ove Flemming Holm, der var medlemmer af bankens bestyrelse i hele eller dele af perioden (…). Landsretten finder, at der har foreligget kritisable forhold i forbindelse med driften af banken. Det drejer sig særligt om, at banken som led i en strategi om vækst havde et omfattende brug af såkaldt presserende bevillinger, hvor bestyrelsen først efterfølgende tog stilling til udlån ydet på et lavere niveau i banken. Banken havde desuden i meget væsentlig grad væ-ret eksponeret mod den konkjunkturfølsomme ejendomsbranche. Disse forhold har imidlertid ikke givet landsretten grundlag for at fastslå, at ledelsen generelt betragtet har drevet banken uforsvarligt. For så vidt angår de konkrete forhold har landsretten vedrørende udlån til bankens store kunders køb af aktier i Roskilde Bank lagt til grund, at der reelt ikke blev foretaget en kreditvurdering. Landsretten har anset dette forhold for ansvarspådragende for direktionen og bestyrelsen. Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke kunnet opgøre sit tab i forbindelse hermed, og landsretten har ikke haft det fornødne grundlag for at foretage et skøn over et tab. Derfor er direktionen og bestyrelsen blevet frifundet,” skriver dommerne.
Saxo Bank frifindes i sag om valutatransaktion. Der var ikke likvide priser i markedet
I domsafgørelse i Sø- og Handelsretten skriver dommerne, at ”efter bevisførelsen og som fastslået i Greyzone-dommen finder retten ikke, at der var likviditet på markedet for valutakrydset EUR/CHF den 15. januar 2015 kl. 10.30.46-47 CET (Vegard Tvedts handler), 10:30:52 CET (Theodoor Rutgers handler) og kl. 10:32:44 CET (eksekvering af Sanwill Holdings stop-out). Det var derfor i praksis ikke muligt at eksekvere handler til de priser, der fremgik af meddelelserne fra Saxo Bank til Sanwill Holding, Theodoor Rutgers og Vegard Tvedt. Dette understøttes dels af oversigten fra Saxo Bank over gennemførte og afviste handler med bankens likviditetsudbydere i tidsrummet kl. 10:30:46 til 10:41:21 (CET), af FXCM Inc.’s skriftlige udtalelse af 11. marts 2015 samt af forklaringerne afgivet af Claus Nielsen, Henrik Juel Villberg og Andreas Janholt. Saxo Bank var herefter berettiget og forpligtet til at lukke kundernes positioner som følge af kursudviklingen og måtte herefter realisere positionerne på EBS som følge af, at deres sædvanlige likviditetsudbydere kun i meget begrænset omfang, og i en kort periode, leverede likviditet, inden markedet lukkede helt ned. Dette indebar, at Saxo Bank ikke kunne indgå handler med de sædvanlige likviditetsudbydere, og derfor måtte handle de bundlede positioner på EBS og der opnå den bedst mulige kurs.”
Virksomheder skal kunne forhåndsansøge om straflempelse ved afsløring af ulovlige karteller, for at lokke flere frem
Ifølge erhvervsministeren kan det være en barriere for virksomheder, som deltager i ulovlige karteller, at de først samtidig med at de fortæller om deres deltagelse i et ulovligt kartel, kan søge om straflempelse. Derfor vil ministeren, ifølge lovforslag til en ændring af konkurrenceloven, give mulighed for at virksomheden forhåndsansøger om lempelsen. Der oplyses ikke noget om, hvorvidt ministeren tror, at virksomheder vil være tilbageholdende med at forhåndsansøge, fordi de derved alligevel afslører, at de har gang i noget fusk. I ministerens talepapir hedder det:
”Foreløbig ansøgning om straflempelse.
• En virksomhed, der i dag ansøger om straflempelse, skal samtidig med ansøgningen give fuld dokumentation for et kartel. Det kan være vanskeligt, og det kan måske endda afholde virksomheder fra at henvende sig til myndighederne.
• Vi foreslår derfor, at det skal være muligt, at indgive en foreløbig ansøgning om straflempelse, som kan følges op af dokumentation på et senere tidspunkt.
• Hensigten er at motivere virksomhederne til i større grad at ansøge om straflempelse og give konkurrencemyndighederne oplysninger om overtrædelse af reglerne.”
