Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Restriktioner på bankernes incitamentaflønning: Med et lovforslag vil regeringen sikre, at en stor del af incitamentaflønningen er langsigtet. Men forslaget giver fortolkningsproblemer i bankerne. Ministeren skriver i et svar til Pelle Dragsted (EL): ”Konkret indebærer forslaget for det første, at andelen af den udskudte del af en variabel løn, der udgøres af instrumenter, ikke blot skal udgøre 50 pct., men ”en væsentlig del” heraf. Forslaget indebærer for det andet, at udskydelsesperioden for den nævnte personkreds ændres fra 4 år til 5 år. Der er ikke en fast definition af, hvad der forstås ved en ”væsentlig del”. Det er således op til instituttet at foretage en vurdering af, hvad der i det konkrete tilfælde udgør en væsentlig del af den udskudte variable løn. Instituttet skal ved denne vurdering bl.a. lægge vægt på, hvor meget af den samlede variable løn (mindst 40 pct. eller 60 pct.), der er blevet udskudt. Virksomhedens størrelse og kompleksitet skal også indgå i vurderingen af, hvad der udgør en væsentlig del. Det vil derfor ikke være den samme procentdel for alle virksomheder. Dog vil en væsentlig del af den udskudte variable løn i alle tilfælde være over 50 pct.”

En lille bank kan også have SIFI-ansvar: EIK Bank er økonomisk i smult vande. Men ansvaret som SIFI-bank på Færøerne ligger tungt på dens skuldre, fremgår det af en tilsynsredegørelse fra Finanstilsynet: ”Der har været stor udskiftning i bankens bestyrelse. Dette har medført et tab af kompetencer og dermed en øget personafhængighed af bankens formand. Banken fik derfor påbud om at udarbejde en ny selvevaluering for bankens bestyrelse. Derudover fik banken påbud om, at bestyrelsen minimum en gang årligt skal foretage en risikovurdering og på baggrund heraf udstikke rammerne for bankens forretningsmodel. (…) Gennemgangen af de store udlån viste, at kreditboniteten ligger over gennemsnittet for danske institutter af tilsvarende størrelse, hvilket bl.a. er en afledt effekt af den aktuelt bedre konjunktursituation på Færøerne. Til gengæld viste Finanstilsynets gennemgang af privatkunder, at bankens kreditstyring i flere tilfælde var utilstrækkelig, hvilket bl.a. afspejlede sig i for optimistiske ratings af kunderne og en træg overtræksadministration. (…) Banken fik på denne baggrund påbud om at tage højde for forværringerne i ratingen af privatkunderne i sin model for gruppevise nedskrivninger. Ligeledes fik banken påbud om at øge nedskrivningerne med 5,1 mio. kr. baseret på udlånsgennemgangen. Særligt udlånene til privatkunder bidrager til de forøgede individuelle nedskrivninger.”

Markedspris behøver ikke være markedets pris:
Forligspartierne bag det nye vurderingssystem til ejendomme har givet sig selv meget snor i henseende til, om vurderingerne svarer til det, der foregår på markedet. I forligsteksten hedder det: ”I lyset af, at der ikke findes en ”rigtig pris” fastsættes vurderingsnormen i den nye vurderingslov til den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af den pågældende type under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika. Vurderingsnormen er udtryk for den værdi, som vurderingsmyndigheden inden for det nævnte spænd overordnet skal finde frem til ved vurderingen. Det præciseres, at en ejendomsvurdering kan afvige fra en faktisk konstateret handelspris for den pågældende ejendom.”

Populær nedsættelse af lånegrænse: Erhvervs– og Vækstministeriet oplyser : ”Som et led i regeringens vækststrategi ”Vækst og udvikling i hele Danmark” blev minimumsgrænsen for lån direkte fra Vækstfonden – de såkaldte Vækstlån – i april halveret fra 2 mio. kr. til 1 mio. kr. Formålet var at styrke adgangen til finansiering for især iværksættere og mindre virksomheder, og ændringen er blevet mødt af stor efterspørgsel fra virksomheder over hele landet. Siden foråret har Vækstfonden modtaget flere end 80 ansøgninger om et af de mindre Vækstlån. (…) Efterspørgslen på de mindre Vækstlån kommer fra hele landet, dog med en overvægt vest for Storebælt.”

Realkreditinstitutter spiser af rentefaldet: 
Når man ser på de stigende priser på æbler, skal man være opmærksom på, at prisen på pærer er faldet. Eller hvad mente erhvervsminister Troels Lund Poulsen, da han talte om realkredittens renter og bidrag på et samråd den 15. november? Bedøm selv: ”Bidraget udgør i dag en større del af låntagernes samlede rente- og bidragsbetaling end tidligere. Det skyldes dels, at bidragssatsen er steget. Men det skyldes også i høj grad, at renten er faldet til et meget lavt niveau. Pointen, som jeg også sagde sidst, er jo fortsat den, at summen af renter og bidrag er faldet mærkbart i de senere år, og det er dét, der er afgørende for den samlede udvikling i realkreditkundernes betaling.”

læs hele udgivelsen her

STK