Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Digitalisering højt på EU-dagsordenen

Estland overtager ved årsskiftet EU’s formandskab, og den danske regering ser positivt på, at esterne vil give digitalisering høj prioritet, fremgår det af et talepapir fra erhvervsministeren: ”Kommissionen har fremsat initiativer inden for alle hovedområder i strategien for det digitale indre marked. Senest forslaget om frie datastrømme, som har været efterspurgt af en række medlemslande, herunder Danmark. Forslaget skal bidrage til at vi kan indfri potentialet i en europæisk dataøkonomi ved at fjerne uberettigede barrierer for anvendelse af data på tværs af grænser. (…) Regeringen støtter også det overordnede formål i forslaget om en e-databeskyttelsesforordning, der skal sikre beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation – såkaldt ”e-privacy”. Forslaget indeholder bl.a. regler for cookies og spam, og er en opdatering af det gældende e-databeskyttelsesdirektiv.”

Bekymring for Danske Banks omdømme satte Finanstilsynet i sving i hvidvask-sag

”Selvom tilsynet med Danske Banks udenlandske datterselskaber og filialer på hvidvaskområdet principielt henhører under de lokale myndigheders ansvar, vurderede Finanstilsynet, at forhold identificeret i filialen udgjorde en så væsentlig omdømmerisiko for Danske Bank, at Finanstilsynet valgte at tage sagen op i forhold til Danske Bank som koncern. I forbindelse med undersøgelsen gav Finanstilsynet derfor Danske Bank en påtale den 21. marts 2016 for ikke rettidigt at have identificeret væsentlige hvidvaskrisici i bankens filial i Estland og for ikke rettidigt at have iværksat risikobegrænsende foranstaltninger i forhold hertil,” oplyser erhvervsministeren i et svar til Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

Forslag fra EU-kommissionen om screening af udenlandske investeringer

”Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Frankrig, Italien og Tyskland i februar 2017 rettede henvendelse til Kommissionen, hvor man udtrykte bekymring over en asymmetrisk markedsadgang og i særlig grad over udenlandske virksomheders forsøg på at få kontrol med europæiske aktiver, som led i gennemførelsen af industripolitiske strategier i landet hvorfra investoren kommer. Særligt bekymrende finder man det, når der er tale om investeringer, der er subsidieret af staten,” oplyses det i et grund- og nærhedsnotat.

Finanstilsynet orienterer om kryptovalutaer

Nogle selskaber er begyndt at rejse kapital gennem såkaldt ICO’er, der groft sagt består i at udstede sin egen valuta a la bitcoin. Det nye fænomen har fået Finanstilsynet til at komme med en udredning om, hvordan virksomhederne skal forholde sig til det: ”Kryptovalutaer, der udelukkende er et betalingsmiddel, er fortsat ikke reguleret under den finansielle lovgivning i Danmark. Visse tokens minder dog i tiltagende grad om finansielle instrumenter, derfor kan de potentielt være omfattet af den finansielle lovgivning. Dette vil bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde. Det er også vigtigt at slå fast, at selve konstruktionen bag udbydelsen af tokens gennem en ICO og investeringer i en ICO godt kan være reguleret, til trods for at den udbudte token ikke er et finansielt instrument. Virksomheder, der beskæftiger sig med ICO’er og kryptovalutaer generelt, bør nøje overveje, om deres aktiviteter falder indenfor den finansielle lovgivning. Det kunne eksempelvis være lovgivning om alternative investeringsfonde, prospekter, hvidvask, mm. Det vil bero på en individuel vurdering, om en ICO er reguleret af Finanstilsynet.”

Udvidede rammer for revisorrådgivning

Men ændringen af revisorloven sidste år blev revisors adgang til at yde skatterådgivning begrænset – men ikke så meget, som politikerne selv troede. Ministeren har siden lempet fortolkningen, blandt andet om TP, fremgår det af et svar til socialdemokraten Jesper Petersen: ”I forbindelse med Erhvervsstyrelsens arbejde med vejledning om revisors levering af tilladte skatte- og vurderingsydelser til revisionskunder af interesse for offentligheden, blev styrelsen imidlertid opmærksom på, at der er forskelle i de forskellige sprogversioner af EU’s nye revisorforordning om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden, som vejledningen vedrører. Den danske sprogversion antyder således en strammere fortolkning end andre sprogversioner vedrørende transfer pricing-ydelser og vedrørende ydelser i forbindelse med lønninger.”

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her