Del artiklen:

Strammere regler for lån til andelsboligforeninger

En aftale mellem regeringen, DF, Socialdemokratiet og de radikale fastslår: ”Aftaleparterne er enige om, at lånegrænsen for afdragsfrihed i forbindelse med stiftelse af en andelsboligforening skal reduceres til 40 pct. af en andelsboligforenings lån med pant i foreningens faste ejendom. Med henblik på at imødegå en omgåelse af ovenstående, kan en andelsboligforening tidligst med virkning 3 år efter foreningens stiftelse, indgå aftale om afdragsfrihed eller om omlægning af en aftale med begrænset afdragsfrihed. En karensperiode på 3 år vil sikre, at foreningerne ikke omlægger deres lån umiddelbart efter en stiftelse. (…) Der fastsættes et udbetalingskrav ved stiftelse af en andelsboligforening på mindst 5 pct. af købesummen. Det skal bidrage til et godt, økonomisk fundament for nye andelsboligforeninger. Udbetalingskravet bliver fastsat i god skik bekendtgørelsen for boligkredit. (…) For at understøtte hensynet til forbrugerbeskyttelse og øget robusthed mod at blive insolvente ved prisfald, fastsættes der i god skik bekendtgørelsen for boligkredit et udbetalingskrav ved køb af en andelsbolig i en allerede eksisterende andelsboligforening.”

Nationalbanken vil ikke udstede ”digitale kontanter”

Bl.a. den svenske centralbank undersøger hensigtsmæssigheden i, at den begynder at udstede ”digitale kontanter.” Det er ikke et projekt, den hjemlige nationalbank giver meget for, fremgår det af et svar til Alternativets René Gade: ”Digitale centralbankpenge ville være et produkt, der operationelt kan det samme som indskud på og betalinger via indlån i private banker. Digitale centralbankpenge vil dermed ikke løse et problem, der ikke er løsninger på allerede. Der er derimod en række risici forbundet med at introducere digitale centralbankpenge, fx i relation til konkurrencen til den finansielle sektor om indlån, den finansielle stabilitet, penge- og valutapolitik og omkostningerne ved etablering, drift og overholdelse af regler for bl.a. hvidvask og skat. På den baggrund vil det ikke være hensigtsmæssigt, at Nationalbanken stiller “digitale kontanter” til rådighed for husholdninger og virksomheder. En centralbanks opgave er at være bank for bankerne.”

Forbrugerrådet var imod Nykredits aktionærmodel

Selv om aktionærmodellen i Nykredit nu er skrottet, har Forbrugerrådet – efter at have læst dækningen af sagen her i Ugebrevet – advaret erhvervsministeren mod et element i den: At Nykredit-kunder i givet fald skulle optage lån for at købe aktier i koncernen: ”* Det sætter Nykredits og Totalkredits rådgivere i en uholdbar dobbeltrolle, hvor de både skal sælge egne aktier og samtidig rådgive kunderne om deres privatøkonomiske forhold. * Ikke mindst finder vi det uheldigt, at Nykredit både skal råde kunderne til at købe koncernens egne aktier og lånefinansiere dette køb. * Aktierne er kun omsættelige, hvis andre kunder ønsker at købe dem. Det kan skabe en indlåsning af kunder, som ellers ønsker at opsige deres lån, eller tvinge dem til at sælge med tab. Vi har set en række garantsparekasser lukke for indfrielse af garantkapital efter finanskrisen. Herudover kan det hæmme mobiliteten på realkreditmarkedet, som i forvejen har behov for at blive forbedret.”

Endnu en styrkelse af skattekontrollen

Regeringen har efter aftale med en bred kreds af partier sat næsten en halv mia. og til formålet, oplyser Skatteministeriet: ”Aftalen om en styrket skattekontrol indebærer blandt andet, at skattevæsenet i de kommende år får mulighed for at udføre flere konkrete kontrolaktioner fx rettet mod bestemte regioner eller brancher. Det bliver også muligt at udvikle nye, digitale redskaber – blandt andet digitale stopklodser, hvor snyd og fejl fanges automatisk fx ved udfyldning af oplysninger i selvangivelsen.”

Carnegie politianmeldt efter shortselling-forordning

Finanstilsynet oplyser om baggrunden: ”Carnegie solgte over flere dage i november 2016 aktier udstedt af Brøndbyernes IF Fodbold A/S. Salgene skete umiddelbart forud for emissionen i Brøndbyernes IF Fodbold A/S. Carnegie rådede ikke over de solgte aktier på salgstidspunkt og kunne ikke levere aktierne som forudsat i de indgåede handler. Handlerne var derfor i strid med artikel 12, stk. 1, i shortselling-forordningen.”

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her