Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Økonomisk ugebrev

søndag 30. oktober 2016 kl. 17:58

Samarbejde om stjålne oplysninger bliver blåstemplet i loven:

Erhvervs- og vækstministeren vil ændre i hvidvaskloven, så det fremover bliver nemmere at udveksle oplysninger mellem SKAT og Finanstilsynet. Anledningen er det aktuelle besvær med at håndtere de stjålne oplysninger, som SKAT har købt i henseende til konti i Panama. ”For at sikre, at der allerede nu sker en forbedring af myndighedssamarbejdet på området, gennemfører regeringen en lovændring, der medfører, at Finanstilsynet og SKAT får bedre mulighed for at udveksle oplysninger, end de kan i dag. Disse ændringer vil indgå i det hvidvasklovforslag, som allerede er fremsat,” skriver ministeren , som samtidig oplyser om de allerede indkøbte oplysninger, at ”Det er (…) afgørende, at disse oplysninger også indgår i Finanstilsynets afdækning af sagen. Finanstilsynet har derfor fået mere tid til dets undersøgelse, så tilsynet kan forholde sig til de nye oplysninger, inden undersøgelsen afsluttes.”

Ministerielt ups! om realkredit: Det kræver ikke megen erfaring med statistik at vide, at man ofte kan få tal til bedre at understøtte sit budskab, hvis man mingelerer lidt med perioderne. Virkningen er den samme, når mingeleringen foregår utilsigtet, hvilket angiveligt er tilfældet bag den rettelse af egne oplysninger , som erhvervs- og vækstministeren udsendte onsdag: “På samrådet i går om realkredit og bidragssatser oplyste jeg, at væksten i udlån og provisioner fra 2007-2014 hver er steget med cirka 50 pct. Jeg er nu blevet oplyst om, at Erhvervs- og Vækstministeriet har begået en fejl, idet beregningen dækker væksten i provisioner og udlån i perioden 2005-2014. Hvis man ser på perioden 2007-2014 steg udlånet med cirka 30 pct. mens væksten i provisioner steg med cirka 50 pct. Jeg har overfor Folketinget meget beklaget denne fejl.”

Slut med samarbejde om checks: Et kapitel i den finansielle historie bliver lukket ved årsskiftet, når bankerne ophører med at samarbejde om checks, således at man (medmindre bankerne på egen hånd indgår indbyrdes aftaler) kun kan hæve en check i den bank, hvor den er udstedt. Finansrådet oplyser : ”Antallet af udstedte checks er siden midt 80’erne faldet fra over 200 mio. stk. til 2,3 mio. stk. i 2014 og ca. 1,5 mio. i 2015, mens det til og med august 2016 er ca. 600.000 stk. Langt de fleste, som anvender check, er større erhvervskunder. I fremtiden kan de erstatte checken med mere effektive elektroniske alternativer som konto-til-konto overførsler eller tilbagebetalinger via Betalingsservice. Dertil kommer digitale løsninger som Swipp og MobilePay. I kombination med relativt faste høje omkostninger ved håndtering af checks har faldet givet en markant stigende stykpris for både kunder og banker. På den baggrund har bankerne besluttet at ophæve checksamarbejdet.”

Ny kodeks for it-projekter i staten: ”En fælles kultur for samarbejde skal gøre det lettere at sejle de store statslige it-projekter sikkert i havn. Statens It-projektråd har sammen med Dansk IT og it-brancheorganisationerne, IT-Branchen og DI Digital formuleret en række samarbejdsprincipper og konkrete råd og anbefalinger, der skal hjælpe både statslige myndigheder og it-leverandører, når de arbejder sammen om store statslige it-projekter,” oplyser Finansministeriet . ”Et godt og tæt samarbejde mellem den offentlige myndighed og leverandøren er en væsentlig forudsætning for, at et it-projekt kommer ordentligt i mål. I de tilfælde, hvor statslige it-projekter går galt, har der typisk været forudgående problemer med kommunikationen og samarbejdsrelationen mellem den statslige kunde og it-leverandøren. I en tid hvor digitaliseringen af den offentlige sektor står højt på dagsordenen, er det en udfordring, der skal løses i fællesskab,” hedder det videre.

EU vil harmonisere selskabsskat: EU-kommissionen har modificeret og genfremsat et forslag om en fælles skattebase for selskabsskat, CCCTB. Kommissionen oplyser : ”With the CCCTB, companies will for the first time have a single rulebook for calculating their taxable profits throughout the EU. Compared to the previous proposal in 2011, the new corporate taxation system will: * Be mandatory for large multinational groups which have the greatest capacity for aggressive tax planning, making certain that companies with global revenues exceeding EUR 750 million a year will be taxed where they really make their profits. * Tackle loopholes currently associated with profit-shifting for tax purposes. * Encourage companies to finance their activities through equity and by tapping into markets rather than turning to debt. * Support innovation through tax incentives for Research and Development (R&D) activities which are linked to real economic activity.”

læs hele udgivelsen her

STK

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank