Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Hovedløs forenkling af årsregnskabsloven: Myndighederne ser det tilsyneladende som deres fornemste opgave at gøre årsregnskaber fra danske selskaber så uigennemskuelige som overhovedet muligt. Her er seneste eksempel, som fremgår af et nyt lov – forslag om ændring af årsregnskabsloven: ”Der foreslås konkret en ændring af årsregnskabsloven, som genindfører en undtagelsesmulighed, så virksomhederne kan undlade at give oplysning om egenkapital og resultat i de datter- og associerede virksomheder, som indgår i koncernregnskabet eller indregnes i årsregnskabet efter den indre værdis metode. Virksomhederne skal dog fortsat oplyse om navn, hjemsted, retsform og ejerandel for datter- og associerede virksomheder. Hvis lovforslaget vedtages, forventes det at træde i kraft 1. januar 2017. Det vil betyde, at undtagelsen genindføres, inden den tidligere ændring får virkning. De yderligere krav får derfor ikke i praksis betydning for virksomhederne. Undtagelsen blev fjernet, da årsregnskabsloven blev ændret i 2015, men Erhvervsstyrelsen er efterfølgende blev opmærksom på, at regnskabsdirektivet giver mulighed for, at undtagelsen kunne være bibeholdt.”

Manglende registrering af ejere i CVR kan udløse tvangsopløsning: Ifølge et nyt lovforslag skærpes sanktionerne ved manglende registrering i CVR af 5 procent-ejere: ”Da der fortsat er en del kapitalselskaber, der ikke har registreret deres ejere – herunder mange nye selskaber – er det overvejet, om det burde være en forudsætning for registrering af et nyetableret selskab, at der samtidig med registreringen af selskabet foretages registrering af selskabets ejere. På samme måde som oplysninger om bl.a. ledelse og kapitalforhold i dag skal være på plads, for at et selskab kan registreres, vil et krav om registrering af ejere sikre større efterlevelse af de eksisterende regler.”

Højere bøder ved overtrædelse af lov om finansiel virksomhed: I et høringsnotat til lovforslag til ændrede bødestørrelser i finansielle virksomheder hedder det, at ”Den finansielle krise understregede, at der er et stort samfundsmæssigt behov for en velreguleret, sund og robust finansiel sektor, der er underlagt et effektivt tilsyn. I et effektivt tilsyn indgår, at der er et sanktionssystem, som føleligt og proportionalt kan anvendes over for overtrædelser af den finansielle lovgivning, således at det sikres, at de grundlæggende regler for finansiel virksomhed overholdes. Et enigt Udvalg om bødesanktioner på det finansielle område, med deltagelse af repræsentanter fra blandt andet Finansrådet, LOPI, Realkreditrådet, Realkreditforening, Forsikring & Pension samt Forbrugerrådet, fandt i betænkning nr. 1561 af 10. maj 2016, at der er behov for en forhøjelse af niveauet for bøderne for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed med henblik på at skabe en større sammenhæng mellem strafudmå-lingen og dels grovheden af overtrædelsen, dels størrelsen af den virksomhed, der har begået overtrædelsen. Endvidere fandt udvalget, at bøderne bør have en størrelse, der gør, at de virker præventivt, således, at de opleves at afskrække personer og virksomheder fra at overtræde den finansielle lovgivning. Bødestørrelserne bør ligeledes i højere grad tage højde for, hvis virksomhederne eller en fysisk person har opnået en økonomisk gevinst ved den konstaterede overtrædelse.”

Fondsbeskatning strammes med 200 mio. kr., men lempes igen med det samme: I et lovforslag om ændring af fondsbeskatningen hedder det: ”Justeringen medfører, at der ikke længere kan opnås fradrag i fonden for ikke-almennyttige uddelinger til modtagere, der er skattepligtige i Danmark af uddelingen. Herved sker der en ligestilling i forhold til ikke-almennyttige uddelinger til modtagere, der ikke er skattepligtige i Danmark af uddelingen. Ophævelsen af fradraget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 200 mio. kr. årligt og ca. 75 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det foreslås, at merprovenuet fra skærpelsen af fondsbeskatningen tilbageføres ved at nedsætte beskatningen af uddelingsmodtagerne.”

Selvom justeringen er i overensstemmelse med EU-retten, og kunne give staten et merprovenu på op mod 200 mio. kr. årligt, tyder meget altså på, at fondene har sikret en neutral position som slutresultat.

læs hele udgivelsen her

MWL