Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Morten W. Langer

søndag 18. september 2016 kl. 22:46

Ikkw succesfyldte forligsforhandlinger om EFI-erstatning udløste statslig stævning mod KMD og Cap Gemeni: I en orientering til Folketingets skatteudvalg hedder det blandt andet, at ”forligsdrøftelserne har ikke vist sig at kunne levere et tilfredsstillende resultat, fordi leverandørerne ikke vil anerkende, at de ikke har levet op til deres ansvar. Der er derfor ingen andre muligheder nu end at gå rettens vej. Jeg kan på den baggrund orientere udvalget om, at Skatteministeriet den 14. september 2016 indleverer en stævning af leverandørerne, hvor der nedlægges påstand om, at leverandørerne har handlet groft uagtsomt under udviklingen af EFI og på den baggrund skal tilbagebetale over 692 mio. kr. i erstatning til Skatteministeriet. Erstatningsbeløbet, som kræves, afspejler ikke alene betalingerne til KMD og CapGemini, men også andre udgifter for Skatteministeriet til rådgivere, udviklingen af øvrige, tilknyttede it-systemer og den interne tid, som medarbejderne i SKAT har brugt undervejs.”

Er SKATS køb af Panama Papirer ulovligt hæleri?: Ifølge pressen overvejer en advokat at politianmelde Folketinget for hæleri. Baggrunden er som bekendt, at myndighederne nu overvejer at købe stjålne dokumenter. I et notat fra skatteministeren oplyses, at ”en anonym kilde har tilbudt SKAT at købe oplysninger i 320 sager med relation til Danmark og dermed med relevans for dansk beskatning i det såkaldte Panamakompleks. Det er vurderingen, at materialet vedrører et sted mellem 500 og 600 skatteydere. Tilbuddet er omfattet af den politiske aftale fra 2010, hvorfor SKAT har forelagt mig tilbuddet. Efter en drøftelse af tilbuddet med en række af Folketingets partier har jeg fulgt deres opfordring og har givet SKAT tilladelse til at indlede forhandlinger med kilden, med henblik på at købe datamaterialet. SKAT har allerede gennemgået en stikprøve af dele af datamaterialet, som man har modtaget uden at betale for. På den baggrund er det SKATs vurdering, at oplysningerne er tilstrækkeligt relevante og valide til, at der kan indledes skattemæssige undersøgelser af en række af de selskaber og personer, som optræder i materialet.”

Debat om fremtidens finansiering af EU: Slut med rabatter. I en orientering til Folketingets Europaudvalg oplyses blandt andet under overskriften ”Slut med rabatter?”, at ”Storbritanniens exit kommer til at sætte alle rabatlande – herunder Danmark – under voldsomt pres. Som EU’s budgetkommissær sagde; ”Rabatlandene er shaken if not stirred” af UK’s exit. Dette blev bakket op af rabatlandet Tysklands repræsentant på konferencen Joachim Poss (SPD), som erklærede, at Brexit vil være en god anledning til at fjerne rabatterne og indføre nye uafhængige indtægtskilder for EU. Også Europa-Parlamentets repræsentanter talte varmt for, at rabatterne, bør være en saga blot med UK’s exit. Ingen deltagere talte for bevarelsen af rabatterne.”

Hvordan styrker vi Produktionsdanmark: Folketingets Erhvervsudvalg holdt forleden høring med overskriften ‘Hvordan styrker vi Produktionsdanmark’ med en stribe præsentationer. I professor Peter Birch Sørensens præsentation (han er formand for Produktivitetskommissionen) hedder det blandt andet, at ”Hvorfor er en svag produktivitetsudvikling i servicesektoren et problem for produktionserhvervene? Serviceerhvervene leverer inputs til andre erhverv. Svag produktivitetsudvikling i servicesektoren medfører højere omkostninger for andre erhverv. Hvis arbejdsproduktiviteten stiger langsommere i servicesektoren end i industrien, må industrien hen ad vejen afgive arbejdskraft til serviceerhvervene, for at befolkningens stigende efterspørgsel efter service kan imødekommes. Med andre ord: Lavere produktivitetsvækst i servicesektoren medfører tab af ”produktionsarbejdspladser”. Se alle præsentationer her , blandt andet fra Niels B. ChristiansenPeter Holk og erhvervsministeren.
Berg vil have lavere udbytter i bankerne: Indlæg fra direktør Jesper Berg ved Finansrådets direktørkonference, blandt andet med et indirekte budskab om øget konsolidering og lavere udbyttebetalinger: ”1. Negative renter indebærer udfordringer og fristelser 2. Finanstilsynets job er at minde om, at man kan blive fristet over evne 3. Den internationale reguleringsbølge har stadig et par skvulp i sig, der vil ramme danske kyster 4. Finanstilsynet kæmper for danske interesser, men succes forudsætter orden i eget hus 5. På længere sigt er succeskriteriet, at vi kommer tilbage til at kunne løse problemer ved fusioner i tide 6. Det stiller krav til sul på kroppen 7. Med et lavere forventet afkast fordrer det, at forventninger til udlodning holdes nede 8. Verden er præget af usikkerhed og negativ perception i relation til den finansielle sektor.” Se hele præsentationen her .

læs hele udgivelsen her

MWL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank