Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Regeringen positiv over for land for land-rapportering om skat: I et grundnotat om EU-forhold til Folketingets erhvervsudvalg om et EU-direktivforslag oplyses det, at den danske regering er positiv over for land for land-rapportering om selskabsskat: ”Direktivforslaget har til formål at fremme et fair og effektivt skattesystem, der understøtter gode vækstbetingelser baseret på princippet om, at virksomheder betaler skatter i det land, hvor deres indtægter genereres. Aggressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse underminerer dette princip og skaber konkurrenceforvridning til ulempe for det flertal af virksomheder, der ikke foretager skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Kommissionen foreslår derfor at skabe større åbenhed om store multinationale selskabers skatteforhold ved at indføre krav om land-for-land rapportering om skatteforhold til offentligheden og derigennem fremme selskabers ansvarlighed og styrke offentlighedens tillid.” Videre hedder det, at ”den øverste modervirksomhed i en koncern beliggende inden for EU, hvor koncernens samlede nettoomsætning overstiger ca. 5,6 mia. kr., skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om skatteforhold for samtlige virksomheder i koncernen”.

Nationalbanken: God adgang til kreditgivning for erhvervslivet, men: Selvom det er velkendt, at store dele af erhvervslivets underskov, som ikke har høj soliditet og lønsomhed, stort set ikke kan få bankfinansiering, mener Nationalbanken, at erhvervslivet har god adgang til finansiering. Muligvis har Nationalbanken ikke opdaget, at mange SMV-virksomheder simpelthen har opgivet at gå i banken, og at bankerne derfor ikke oplever efterspørgsel herfra. Nationalbanken skriver: ”Konkurrencen om kreditinstitutternes erhvervskunder er øget de seneste år, fordi renteniveauet har været lavt og efterspørgslen efter lån afdæmpet. Det har for de mest kreditværdige virksomheder betydet lavere låneomkostninger og mindre lempelser af betingelserne for at få godkendt en låneansøgning i et pengeinstitut. Omvendt er der ikke tegn på, at det lave renteniveau og den øgede konkurrence har fået kreditinstitutterne til at lempe lånevilkå-rene over for de mindre kreditværdige erhvervskunder. Danske virksomheders efterspørgsel efter lån er forholdsvis afdæmpet, og de har relativt god adgang til finansiering i sammenligning med virksomheder i andre lande. Der er ikke tegn på, at kreditbegrænsninger lægger en dæmper på det igangværende opsving i dansk økonomi.”

Erhvervsstyrelsen lægger op til skærpet regnskabskontrol: I årsberetningen fra Erhvervsstyrelsen hedder det blandt andet, at ”de nye digitale muligheder betyder samtidig, at styrelsen i højere grad får mulighed for at tilrettelægge en risikobaseret kontrolindsats, så man målrettet kan gå efter både de virksomheder, der bevidst forsøger at omgå reglerne samt de virksomheder, som blot skal hjælpes på rette vej. Styrelsen har de seneste år udviklet og implementeret en række automatiske digitale kontroller af den indberettede årsrapport (modtagekontrollen). Disse præventive kontroller forhindrer, at årsrapporten bliver indberettet med de mest åbenlyse fejl og mangler. I 2015 blev der udført knap 10 mio. kontroller af denne type, hvilket ledte til, at ca. 8.300 fejl og mangler blev afværget. Modtagekontrollen vil fremadrettet blive udbygget, således at flere fejl udryddes, og kvaliteten højnes. Som led i finanslovsaftalen for 2015 har styrelsen haft to særlige risikobaserede indsatsområder på regnskabskontrolområdet; styrket indsats over for ulovlige kapitalejerlån samt en styrket opfølgning på revisorforbehold.”

EU Kommissionen vil fremme nethandel: I et udkast til forordning hedder det, at ”Europa-Kommissionen vil sætte gang i nethandel på tværs af grænserne i EU. Kun 37 pct. af netbutikkerne tilbyder ifølge Kommissionen salg til kunder i andre EU-lande. Kommissionen finder tre væsentlige hindringer for øget nethandel i EU: • Priserne for levering af varer på tværs af grænser i EU er for høje og svarer ikke til de reelle omkostninger. • Forbrugerne har ikke tillid til netbutikker i andre lande. De er bl.a. usikre på deres rettigheder, hvis de fortryder købet eller modtager en defekt vare.
• Geoblokering, det vil sige når forbrugere, der befinder sig i et andet land end netbutikken, enten: o ikke har adgang til en hjemmeside med online salg o omdirigeres til et landespecifikt websted (f.eks. med færre tilbud) o kun kan betale med bestemte nationale betalingskort eller o skal betale en højere pris end lokale forbrugere. Kommissionen vil gerne have EU-borgerne til at shoppe mere på nettet på tværs af grænserne i Europa. Derfor skal det være slut med at forskelsbehandle kunderne på nettet, når det gælder priser og handelsvilkår.

læs hele udgivelsen her

MWL