Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Kapitalbuffer kapper en tredjedel af udbytterne: Den kan gå ud over udbytter og aktietilbagekøb fra SIFI-institutterne, hvis der, som Det Systemiske Risikoråd har anbefalet, fastsættes en kontracyklisk kapitalbuffer på 0,5 procent. Det fremgår af et svar fra erhvervsministeren: ”En række danske kreditinstitutter har i dag mere kapital til rådighed end de lovfastsatte krav, og vil derfor ikke nødvendigvis have behov for at tilbageholde overskud for at leve op til en buffer på 0,5 pct. Institutterne opererer dog ofte med en vis sikkerhedsmargin over de lovfastsatte kapitalkrav. Hvis det lægges til grund, at det samlede kapitalniveau øges med 7 mia. kr., svarer det til 18 pct. af de danske kreditinstitutters indtjening i 2016 og 31 pct. af de danske kreditinstitutters indtjening i 2015. Ifølge indberetninger til Finanstilsynet svarede udbyttebetalinger og tilbagekøb af aktier i 2016 til 68 pct. af pengeinstitutternes indtjening efter skat. I 2015 var andelen 76 pct.”

Kreditinstitutter sætter risikoen ved belåning af fast ejendom i storbyer for lavt: Det konkluderer Finanstilsynet efter en analyse : ”Analysen viste, at nogle institutter brugte uforholdsmæssigt lave risikovægte i vækstområ-derne. Institutternes model-setupper var desuden ofte for procykliske. IRB-modellernes procykliske egenskaber medfører, at risikovægtene følger udviklingen i de økonomiske konjunkturer. En medvirkende årsag til IRB-modellernes procykliske egenskaber er stor afhængighed af ejendomsværdier og adfærdsinformation (f.eks. restancer og overtræk), som i gode konjunkturer kan medvirke til at drive risikovægtene ned til et uhensigtsmæssigt lavt niveau. Disse egenskaber medvirker til, at IRB-institutternes risikovægtning adskiller sig på tværs af geografi, så risikovægtene afspejler et geografisk opdelt boligmarked. IRB-modellerne kan have forskellige egenskaber. Det bør dog ikke føre til, at risikovægtene og dermed kapitalkravene når et uhensigtsmæssigt lavt niveau i gode konjunkturer – herunder særligt i perioder med stærkt stigende boligpriser.”

Enigt folketing forpligter sig på digitalisering: Samtlige partier på Christiansborg er med i en aftale om, at digitalisering skal tænktes ind i fremtidig lovgivning: ”Med aftalen forpligter et enigt Folketing sig til at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning, når der indgås politiske aftaler, og der efterfølgende vedtages ny lovgivning i Folketingssalen. På samme måde, som ministerierne i dag skal vurdere de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet ved ny lovgivning, bliver det samtidig obligatorisk at foretage en vurdering af, om lovgivningen er digitaliseringsklar. Og for at følge op på, om ministerierne lever op til de nye principper for digitaliseringsklar lovgivning, etableres der en ny statslig enhed, der bl.a. skal screene lovudkast og vurdere implementeringskonsekvenser.”

Højesteret dømmer mod fup ved selskabsoplysning: 
Dommen siger: ”En sparekasse indgik i december 2008 en kreditaftale med et anpartsselskab. Selskabet blev opløst i september 2010, ved at eneanpartshaveren afgav en erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at al gæld var betalt. Erklæringen blev afgivet, uagtet at gælden til sparekassen ikke var betalt. I september 2016 rejste sparekassen krav mod anpartshaveren for betaling af gælden. Sagen angik, om sparekassens krav mod anpartshaveren var forældet. Højesteret udtalte, at kapitalejere, der har afgivet en erklæring om opløsning af et selskab, indtræder i selskabets forpligtelser over for selskabets kreditorer, og at dette også gælder i relation til forældelse. Da sparekassens krav mod selskabet var undergivet en 10-årig forældelsesfrist, der skulle regnes fra den 17. december 2013, hvor sparekassen efter kreditaftalen kunne kræve gælden betalt, var kravet mod anpartshaveren ikke forældet.”

Danmark skruer ned for EU-implementering: Der skal tages større hensyn til dansk erhvervsliv, når ministerierne implementerer EU-lovgivning. Det fremgår af en instruks, som Justitsministeriet har sendt til samtlige ministerier. En del af det er gammelkendt og handler om at undgå overimplementering. Men der også nye punkter: Byrdefuld regulering skal ikke træde i kraft før tid, ministerierne skal lede efter alternative implementeringsmuligheder end ny regulering, og man skal grænse, om direktiver og forordninger giver mulighed for fleksible løsninger i medlemslandene.