Brian Mikkelsen i samråd om ny realkreditmodel
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har kaldt erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i samråd om en forretningsmodel, hvor låntagere skal stille med aktiekapital til et realkreditinstitut ved optagelse af realkreditlån mod at få en nedsat bidragssats, fremgår det af folketingets hjemmeside. Udvalget har bedt erhvervsministeren om at redegøre for regeringens holdning til og vurdering af forretningsmodellen. Udvalget har endvidere bedt erhvervsministeren redegøre for, om Finanstilsynet har været eller er inddraget i en proces vedr. en sådan forretningsmodel i Nykredit, og om Finanstilsynets fortolkning af gældende regler er korrekt. Samrådsspørgsmål er stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S). Samrådet relaterer sig til tidligere artikler bragt i Økonomisk Ugebrev.
Potentiale for erhvervslivet i B-to-B deleøkonomi
Ifølge rapport fra Danmarks Statistik om deleøkonomi er danskernes og virksomheders brug af deleøkonomiske ydelser hastigt stigende: ”De fleste eksisterende målinger omhandler som nævnt borgernes brug af deleøkonomiske tjenester. Et eksempel på en af de få undersøgelser, der sætter fokus på udbredelsen af deleøkonomi blandt virksomheder (B2B forretningsmodellen), er en analyse fra Dansk Industri (marts 2016). Dansk Industri konkluderer, at deleøkonomiens potentiale er stort, idet knap 30 pct. af medlemsvirksomhederne har overskudskapacitet af maskiner og bygninger.
Det er dog kun 26 pct. af denne overskudskapacitet, der i dag deles med andre virksomheder. På samfundsplan skønnes et potentielt løft i BNP på knap 1,7 mia. kr. og derved et løft i forbrugernes disponible indkomst på godt 1 mia. kr. Wilke har for Erhvervsstyrelsen lavet en kortlægning af deleøkonomiens omfang. I undersøgelsen estimeres det, at 14 pct. af danskerne var aktive i deleøkonomien i 2015, og at der er flere, der benytter sig af deleøkonomiske tjenester, end der udbyder dem, mens 5 pct. er både udbydere og brugere.”
Staten har 134 mia. kr. stående på en konto i Nationalbanken
I en redegørelse fra Nationalbanken om statens låntagning og gæld oplyses det blandt andet, at ”i 2017 var der et overskud på statsfinanserne på 20 mia. kr. Det afspejler et solidt opsving i dansk økonomi med en vækstrate i BNP på omkring 2 pct. i 2017 og stigende beskæftigelse. Både den økonomiske udvikling og statsfinanserne viste sig at være stærkere i 2017, end det var ventet ved årets begyndelse (…) så indeståendet på statens konto steg med 24 mia. kr. i 2017 til 135 mia. kr.
Det afspejler forbedringen af statsfinanserne, der primært fandt sted mod slutningen af året. Samtidig blev udstedelsespolitikken fastholdt for at opbygge udeståendet i de nye obligationer, der blev åbnet i 2017 (…) I 2018 er det strategien at dække en del af finansieringsbehovet ved at trække på kontoen. Derved ventes kontoen nedbragt til omkring 100 mia. kr. Vurderingen er fortsat, at et kontoindestående på omkring 75-100 mia. kr. er et tilstrækkeligt likviditetsberedskab for staten.”
Rød kort fra Finanstilsynet til Østjysk Bank
I en tilsynsredegørelse fra Finanstilsynet til banken hedder det blandt andet, at ”Banken anvender i sin kreditstyring fortsat parkeringshandler og akkorder, og banken udviser stor tålmodighed med de svage kunder, ligesom banken er for optimistisk i vurderingen af størrelsen af de fremtidige betalinger ved beregning af nedskrivningsbehov. Flere af bankens fastlagte grænser i kreditpolitikken er overskredet. Det gælder bl.a. for andelen af erhvervsudlån, hvor overskridelsen bl.a. skyldes salg af filialer med privatkundeudlån, andelen af udlån til visse brancher samt for andelen af udlån uden for bankens markedsområde – dette selv om markedsområdet er udvidet i forhold til 2016.
Den løbende rapportering til bestyrelsen om kreditrisici og efterlevelse af kreditpolitikken giver ikke et fuldt dækkende billede af de aktuelle risici i banken. Banken fik derfor påbud om at forbedre rapporteringen, men skal også tilpasse kreditpolitikken og påse overholdelse af fastlagte grænser heri. Bankens kreditstyring modsvarer ikke den aktuelle risiko, og kreditområdet bør tilføres flere ressourcer. Dog har banken siden 2013 arbejdet aktivt med at styrke kapitalgrundlaget og nedbringe udlånet, herunder også nødlidende udlån, men risiciene i bankens udlån er fortsat meget høje.”
