EU-kommissionen lægger op til harmoniseret regulering af dækkede obligationer
Fra dansk side er der nervøsitet, hver gang EU-regulering nærmer sig realkreditobligationer. Men kommissionen forsikrer i et grund- og nærhedsnotat , at man vil være varsom i forbindelse med et nyt tiltag for at samordne reguleringen af dækkede obligationer, herunder realkreditobligationer. ”Kommissionen ønsker at skabe en fælles ramme på en sådan måde, at velfungerende nationale covered bonds-markeder ikke forstyrres. Der opstilles derfor to alternativer for en styrket integration af covered bonds markederne i EU. Det ene alternativ indebærer, at Kommissionen undlader egentlige harmoni-seringstiltag og i stedet opmuntrer til større konvergens mellem medlemslandenes regler via frivillige ikke-lovgivningsmæssige koordinationstiltag. Konkret lægger Kommissionen op til at give anbefalinger til medlemslan-dene om at implementere de best practices, som EBA identificerer. Det andet alternativ indebærer skabelsen af en egentlig EU-lovgivning, som blandt andet ville kunne definere og beskytte begrebet covered bond, fastlægge krav til tilsynet, definere princippet om ”dual recourse” samt stille krav til karakteren af de behæftede aktiver (cover pool),” hedder det.

Del artiklen:

Europæisk landbrug vil tabe på TTIP-aftale
For et land som Danmark, der endnu får en meget stor del af sin velstand fra landbruget, er en frihandelsaftale hen over Atlanterhavet ikke kun en god ting. Det amerikanske landbrugsministerium vurderer således ifølge en EU-note , at amerikansk landbrug vil stå sig bedre end det europæiske ved en TTIP-aftale. ”Det amerikanske studie fokuserer hovedsageligt på to scenarier for land-brugssektoren ved en fremtidig TTIP-aftale. I det første scenarie er samtlige toldafgifter og importkvoter fjernet, mens andet scenarie også lemper på en række såkaldte ikke-afgiftbaserede redskaber, f.eks. niveauet for fødevare-sikkerhed og plante- og dyresundhed. Rapporten konkluderer, at indgåelsen af en TTIP-aftale særlig vil have positive eksporteffekter på landbrugsområdet for USA, mens der er færre fordele for EU – eller endda ligefrem en mindre negativ effekt. Samtidig slås det fast, at priserne på EU’s landbrugsprodukter vil opleve et nedgående pres, mens priserne på amerikanske landbrugsprodukter ventes at stige.6 Til gengæld ventes en større vækst i BNP i EU sammenlignet med USA,” hedder det.

Kold skatteskulder til investeringsfonde
Investeringsfondsbranchen (IBF) fik ikke meget ud af sit forslag om at udløse et eksportpotentiale ved en mere lempelig beskatning af udbytter, der sendes til udlandet. I en kommentar til henvendelsen refererer erhvervs- og vækstministeren til en analyse af sagen fra Skatteministeriet: ”Analysen konkluderer overordnet, at der ikke er grundlag for at gennemføre ændringer, der går i retning af at lempe udbyttebeskatningen specifikt til fordel for udenlandske investorer i investeringsfonde. Det er væ-sentligt, at de danske udbyttebeskatningsregler er tilstrækkeligt robuste. Herudover konkluderer analysen, at styrkede rammevilkår for opsparing, formueforvaltning og investering i Danmark ikke bør søges opnået gennem selektive ændringer af skattereglerne for specifikke anbringelsesformer, herunder investeringsinstitutter.”

Task force skal se på dobbeltbeskatningsaftaler
Skatteministeren nedsætter en ny task force, der skal sikre, at der ikke er uhensigtsmæssige huller i nettet af dobbeltbeskatningsaftaler. I en pressemeddelelse forklares: ”Konkret skal DBO-Task Forcen bidrage med at klarlægge virksomhedernes behov i de lande, hvor de har erhvervsaktiviteter. Både de lande, Danmark allerede har skatteaftaler med – og de lande, hvor en mulig skatteaftale kan være til gavn for danske virksomheder (…). DBO-Task Forcen vil bestå af Skatteministeriet, Udenrigsministeriet, DI, Dansk Erhverv og Danmarks Rederiforening. Skatteministeriets departementschef bliver formand. Task Forcen skal planmæssigt mødes en gang i kvartalet. Danmark har på nuværende tidspunkt 75 dobbeltbeskatningsaftaler med lande fra hele verden.”

Fortsat svag produktivitet i serviceerhverv
En ny undersøgelse fra Finansministeriet dokumenterer endnu engang, at det står skidt til med produktivteten i servicesektoren. ”Det er velkendt, at produktivitetsvæksten de seneste 20 år har været svag i den private servicesektor, der udgør ca. 70 pct. af hele den private sektor. Analyserne peger samstemmende på, at konkurrencen i den private servicesektor er svagere end i industrien. Analyserne viser ikke blot, at konkurrencen overordnet set er svag i den private servicesektor som helhed, men også i langt de fleste delbrancher inden for den private servicesektor. En svag konkurrence betyder, at priserne er unødigt høje, at virksomhederne har mindre tilskyndelse til at øge produktiviteten, og at ressourcerne i mindre grad søger mod de mest produktive virksomheder,” oplyser ministeriet.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her