Nationalbanken: Stop for russisk gas og olie vil koste dansk BNP-vækst på 1,2 procentpoint. I Nationalbankens Udsigter for dansk økonomi oplyses det, at ”et pludseligt stop af salg af russisk gas og olie til Danmark og resten af verden er et risikoscenarie, som vil have store økonomiske konsekvenser. Beregninger på bl.a. Nationalbankens makroøkonomiske model, MONA, peger på, at et sådant scenarie kan sænke dansk BNP-vækst med yderligere 1,2 procentpoint til 0,9 pct. i år, se figur A. Inflationen herhjemme stiger i dette scenarie med ca. 4 procentpoint yderligere til 8,8 pct. i år. Et pludseligt forsyningsstop vil slå ud i højere råvarepriser. De højere priser øger produktionsomkostningerne for virksomhederne og svækker husholdningernes købekraft både herhjemme og i udlandet. Det lægges til grund, at et verdensomspændende forsyningsstop af russisk olie vil få olieprisen til at stige til 148 dollar pr. tønde i gennemsnit i 2022 for derefter at falde til 125 dollar pr. tønde i 2023 og 95 dollar pr. tønde i 2024.1 En delvis tilsvarende stigning forudsættes for gas- og elpriserne.”
MWL