PFA skal indhente følsomme oplysninger om kunder. Selv om pensionsvirksomhed er i lav risiko for at blive brugt til hvidvask, har Finanstilsynet givet PFA påbud om at kende sine kunder – pensionsopsparerne – betydeligt bedre. Det fremgår af en tilsynsredegørelse: ”Virksomheden har fået påbud om at indhente identitetsoplysninger på samtlige kunder.
Herunder skal virksomheden sikre, at virksomheden på tilstrækkelig vis kan afgøre, om kunden er en politisk eksponeret person, en nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person. Virksomheden har desuden fået påbud om at kontrollere kunders identitetsoplysninger på grundlag af dokumenter, data, eller oplysninger, som virksomheden har indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde, og at dette sker i forbindelse med etableringen af kundeforholdet eller umiddelbart efter.”
STK