Screeningsordning vil også gøre ”uskyldige” investeringer besværlige. En kommende lov om screening af udenlandske investeringer i Danmark skal sikre, at uvenlige regimer ikke køber sig til kontrol over vigtige danske virksomheder.
DI og Dansk Erhverv har ifølge høringsnotatet anmodet om, at de over 90 procent af investeringerne, der kommer fra OECD-lande, bliver friholdt.
Men det er ifølge Erhvervsministeriet ikke muligt: ”Det (findes) nødvendigt, at lovens generelle anvendelsesområde omfatter investeringer og særlige økonomiske aftaler, der foretages af statsborgere og virksomheder fra andre EU-lande.
Dette er primært begrundet i behovet for at have mulighed for at kunne undersøge, om personer eller virksomheder fra tredjelande har kontrol med eller betydelig indflydelse på den europæiske investor, og om dette forhold kan påvirke den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Som også anført under pkt. 2 kan endvidere bemærkes, at en række EU-lande allerede har eller er i færd med at indføre nationale screeningsordninger, der for de fleste landes vedkommende også omfatter screening af investeringer inden for EU.”
STK