Fusioner bliver også til politik
Offentligheden er et usædvanligt skeptisk humør over for autoriteter og magthavere, som (måske af den grund) også indbyrdes viser tænder. Det går også ud over for de store “værdiskabende” manøvrer, som erhvervslivets topledere gerne vil gennemføre. De seneste uger har budt på adskillige store virksomhedshandler, der er mislykkedes , for eksempel: Sammenslutningerne af de franske teleselskaber Orange og Bouygues, der blev hindret, fordi den franske regering frygtede for sin indflydelse i sammenlagte selskab; sammenslutningen af Pfizer og Allergan, der blev standset, fordi politikere stejlede over skattetænkningen i fusionen; og sammenslutningen af olieserviceselskaberne Halliburton og Baker Hughes, som det amerikanske justitsministerium nu vil hindre . Store selskaber må se i øjnene, at politikeres, offentlighedens og mediers vurdering af store initiativer som opkøb og fusioner spiller en stigende rolle i en tid med kritisk fokus på globaliseringens mere problematiske sider, på internationale skatteforhold, arbejdspladser og skærpet konkurrence. Tendensen kan hurtigt komme til Danmark. I Danmark kan også et kinesisk opkøb af for eksempel Bang & Olufsen løbe ind i mere modstand i offentligheden end bestyrelsen forudser, og ugens udvikling har aktualiseret Niels Lundes B&O-kommentar i Børsen .
Panama Papers rykker, men bare ikke så meget i Danmark
Bundlinjen er, at Politikens og DR’s indledende dækning af de danske vinkler på Panama Papers er godkendt. Men heller ikke mere end det. Materialet om danskeres brug af skattely til skatteunddragelse viste sig at være ret tyndt. 51 danskere har tilsyneladende selskaber i Panama gennem den omtalte skattelyrådgiver. Og så ved vi ikke, om de faktisk har betalt den skat, de skulle. Ok, det har de jo nok ikke, men alligevel. Der var ingen store skandaler herhjemme med statsministre, politikere, kendte toperhvervsledere, organisationsfolk eller kulturpersonligheder (ud over to tidligere professionelle fodboldspillere). Og det er jo grundlæggende positivt, selvom nogle journalister nok ville synes, at det andet var sjovere. Den massive medieomtalte har uden tvivl været godt for noget, fordi der er komme stærk politisk fokus på skatteunddragelser ved at gemme penge i udlandet. Der er mange andre måder at gøre det på, og det sker sikkert også. Men den almindelige alert hos danskere, virksomheder, organisationer og politikerne har fået et ekstra nøk, og det er ikke så ringe endda.
Panama-papirer øger risiko for Brexit
I en af ugens interessantere kommentarer vurderer The Economist, at premierminister David Camerons tidligere investeringer i en offshore-fond yderligere kan skade tilliden til magthavende politikere og til Camerons kampagne for, at Storbritannien skal forblive i EU. Det kan blive den mest skæbnesvangre konsekvens af Panama Papers- affæren.
Mangler Nykredit kapital, og er bidragsforhøjelserne til låntagernes eget bedste?
Det har været interessant af følge mediedækningen af Basel-komiteens overvejelser og udmeldinger de seneste uger, hvor det virker som om, at Nykredits ledelse nu gør alt for at få sagt det sidste ord i denne sag. De 45.000 kritiske Totalkreditkunder på Facebook mangler tydeligvis ammunition for at holde sagen kogende, og nu kommer det til realiteterne: Skal de flytte realkreditinstitut med enorme flytteomkostninger, eller skal de flytte til bankboliglån, som måske er lidt billigere nu, men som også kan opsiges med kort varsel? Branchemediet Finanswatch må snakke godt sammen med Nykredit, fordi de fleste meldinger og tolkninger herfra antyder, at Nykredit har en rigtig god sag. Økonomisk Ugebrev har fået eksperter til at tolke på et hemmeligt notat, som Nykredits ledelse forleden sendte til Foreningens Nykredits repræsentantskab. Eksperternes tolkning er, at Nykredits ledelse fortsat forsøger at manipulere repræsentantskabet. Eller rettere sagt: Nykredit ved ikke, hvad der kommer til at ske. Men ledelsen vil tilsyneladende gerne forsøge at leve op til investorernes urealistiske forretningskrav på tocifrede procenter ved en kommende børsnotering. Et forhold, som Nationalbank-direktør Lars Rohde også påtalte kritisk på Realkreditrådets årsmøde forleden.
Medier opdager for alvor krisen på landet
I de seneste uger har danske medier for alvor opdaget den eskalerende krise på landet i Danmark. Landbrug går konkurs i et omfang, som ikke er set siden begyndelsen af halvfemserne. Læs her i Berlingske , som også skriver, at endnu flere er truet , mens Politiken konstaterer, at landområderne i bekymrende tempo tømmes for mennesker og aktivitet. Det er allerede en selvforstærkende proces, som også truer mange af de virksomheder i provinsen, som har brug for levende lokalsamfund for at kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere.
