Endnu mere om Kasi-Jesper: Dansk erhvervspresses fascination af “Kasi-Jesper” er stærk. Fredag kunne man konstatere, at dagbladet Børsen siden årsskiftet havde bragt 30 artikler, der omtaler ham (mod for eksempel 29, der nævner en af Danmarks største virksomheder, Danish Crown). Når man hører til dem, der – med al respekt – nærer en vis skepsis over for en nyhedsstrøm, der både meddeler, at et menneske er på randen af personlig konkurs, og at han har planer om vældige projekter, der skal vokse til verdenssuccesser ud af omtrent ingenting, kan dækningen forekomme temmelig dominerende. Men Kasi-Jesper har mildt sagt ikke vanskeligt ved at få sine ideer præsenteret i medierne, som citerer flittigt fra hinanden, som her Finans.dk, når bare det drejer sig om Jesper. Erhvervspressen har, ligesom Se & Hør, en særlig og selvforstærkende symbiose med personligheder, der kan levere farverigt input.
Sig ikke for meget – for det gør Børsen: Topchef Peter Hansen for den børsnoterede bilforhandler Andersen & Martini bliver torsdag i en kommentar i Børsen givet det råd, at han ikke skal tale for meget om, at han gerne vil købe selskabet af fondsbørsen, for det vil jo blot drive kursen i vejret. Det kan nok være rigtigt. Men det er da vanskeligt at gennemskue, hvordan Peter Hansen selv skulle bære sig ad med at eksponere sine planer mere, end Børsen gør ved at bruge en hel bagside på det gode råd. Der skete ikke noget særligt med kursen, og måske kom rådet lidt sent, for kursen var allerede i måneden frem til torsdag steget fra 32,4 til 43.
Lufthansa og SAS: Rygterne kørte onsdag nu atter en gang om, at Lufthansa er på vej til at købe SAS. Vi har unægteligt hørt den før, men derfor kan det da godt være, at der er noget om det denne gang. Under alle omstændigheder gav forlydendet en pæn lille kursstigning på SAS fra 23,6 til 24,9 – eller 5,5 procent – onsdag, inden kursen så igen faldt tilbage torsdag og fredag. Så nogen har vel glæde af den slags historier.
Uegnet til job – eller bare til systemet? Blot 2 procent af flygtninge og migranter jobparate, kunne Politiken fortælle torsdag. Allerede fredag blev historien nuanceret : Et af kriterierne for jobparathed er, at man kan pleje sin profil på Jobnet, og det har rigtigt mange migranter af gode grunde svært ved. Der er to påmindelser i det: For det første er det i denne situation uhyre vigtigt, at de offentlige systemer viser fleksibilitet og sans for, hvad der er væsentligt. Jobnet er naturligvis et middel, ikke et mål. For det andet skal medier viser agtsomhed. Ikke i form af selvcensur, men i form af ikke at bringe halve historier, der bidrager til mytedannelser i den ophedede, politiske stemning. In casu: Stor ros til Politiken for at gøre opmærksom på absurditeten omkring jobparathed og Jobnet. Men mange har formentlig kun læst den første og negative historie, eller endda kun dens overskrift, da den lystigt blev delt på sociale medier.
Genbruger Mærsk et Hellerup-trick? Lidt selvoptaget har man vel lov at være, og på Økonomisk Ugebrev glæder vi os stadig over, at den opmærksomhed på Hellerup Finans, som vi satte i gang, stadig bliver fulgt op i andre medier. I sidste uge skrev Finans.dk f.eks. om, at eksperter advarede investorer mod at tage imod selskabets tilbud om at købe aktier i datterselskabet Lyngby Boldklub. Klubbens fine budgetter er for optimistiske, lyder budskabet. Uden at have sat os ind i, om det er tilfældet, så er det i hvert fald et trick, Hellerup Finans har brugt før: Budgetlægning er taknemmelig, og enhver kan sætte omsætningsforventningerne så højt, som det er påkrævet for at nå en god bundlinje. Men det afgørende er naturligvis substansen, eller mangel på samme, i forventningerne.
Hellerup Finans er ekstrem i denne henseende. Men som investor må man også være opmærksom på det, når andre gør noget lignende – unanset om det er tilsigtet eller ej, og om det er i nærheden af at være så absurd som numrene fra Hellerup. Tag nu A.P. Møller – Mærsk, hvis bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen, som omtalt i analysen side 8, bebuder, at koncernen kunne tænkes at opkøbe nye forretningsområder. Pram og bestyrelsen kan og skal naturligvis overveje, hvad de vil og finder relevant. Men hvad kan aktionærerne bruge oplysningen til? Hvis tilkøb skal have værdi for dem, skal Mærsk kunne drive disse aktiviteter med større fortjeneste end dem, de køber dem fra. Om det er tilfældet har man ingen mulighed for at vurdere, før Mærsk som et minimum kan oplyse, hvilken type aktiviteter man kunne tænke sig at købe.
