Del artiklen:

Mediernes hurtige erhvervshelte
De skal helst have opnået afgørende succes som (ret) unge, og de skal hurtigt have skabt og realiseret store formuer på en glamourøs måde. Sådan er billedet af mediernes foretrukne erhvervshelte. Og læserne kan åbenbart lide det: Fredag formiddag var den mest læste artikel på Borsen.dk en beretning om to unge mænd, der som gymnasieelever havde skabt en millionforretning og var blevet kontaktet af Facebook-stifter Mark Zuckerberg (mediernes erhvervshelt par excellence).

Samtidig var den mest læste på Berlingskes business.dk en historie om en mand, der ved hjælp af køb og salg af bygge- og ejendomsselskaber angiveligt er blevet milliardær og nu endnu en gang har realiseret store værdier. Ugen har i øvrigt også budt på flere andre historier om hurtige gevinster, for eksempel de milliarder som nogle nordjyder har scoret med et videresalg af et el-handelsselskab, som de i 2011 købte af Aalborg Kommune.

Det er fint med historier om mennesker, der skyder papegøjen med forbløffende handler. Men når de hurtige drenge i den grad bliver til erhvervsmediernes helte, så øger det den almindelige skepsis over for erhvervslivet og giver potentielle iværksættere et falsk indtryk af, hvad det i almindelighed vil sige at have succes i erhvervslivet. Derfor må man rose, at Finans.dk under overskriften Explorer for tiden har pålagt sig selv at fortælle om en stribe ”ukendte” virksomheder og dermed også får vist, at iværksætteri i al almindelighed består af sejt arbejde over årtier med masser af skuffelser undervejs – men at det alligevel kan give mening og tilfredshed.

Aktualitet og relevans i erhvervsjournalistik laveste detailsalg i to år?
I forlængelse af ovenstående kommentar er det interessant at se på, hvordan erhvervsmedierne i øvrigt prioriterer nyhedsstoffet. Vi synes også, at der er sjovt og interessant at læse om alle de storslåede succeser, ikke mindst iværksættere der er startet i garagen. Men vi må ikke glemme, at der er andre interessante nyheder af relevans for erhvervslæserne. Eksempelvis kom Danmarks Statistik i denne uge med en opsigtsvækkende melding om udviklingen i detailomsætningen, som nu er dykket til det laveste niveau i mere end to år. Se blot grafen her ,som viser den sæsonkorrigerede og prisjusterede udvikling. Vi synes, at det er vigtig information for erhvervslæsere, der er afhængige af, hvordan danskernes privatforbrug udvikler sig, eksempelvis detailhandlen. Normalt er Ritzau garant for, at den slags ”kedelige” og negative historier alligevel finder vej til dagbladenes spalter, samt tilhørende hjemmesider. Men det ser ud til at være kikset lidt denne gang. Ved en søgning fandt vi Ritzau telegrammet på Berlingskes Business.dk. Men hverken på JP’s Finans.dk eller på Borsen.dk fandt vi noget, der lignede omtale, hverken fra Ritzau eller egen journalistik eller konsekvensvurderinger. Retfærdigvis skal dog tilføjes, at vi på Finans.dk fandt føromtale af det kommende vigtige nøgletal under overskriften ”Ugens fixpunkter”, hvor meningen sikkert har været, at det skulle læserne holde øje med.

Erhvervslivet er mere nordisk end medierne
Med udnævnelsen af danske Birgitte Bonnesen som ny topchef for svenske Swedbank er det igen demonstrereret, at stadig flere gør karriere på tværs af de nordiske landegrænser. En dansker er netop gået af som topchef for Nordea, og også Svenska Handelsbanken har fået en dansk chef, mens Danske Bank har en norsk chef. Samtidig har stribevis af danske virksomheder, fra Vestas til Rockwool og Nilfisk i de seneste år fået svenske topchefer. Erhvervslivet og især karrierevejene er i de seneste ti år i langt højere grad internationale og især blevet nordiske. Det har ikke i synderlig grad påvirket de nordiske erhvervsmedier, der stadig i deres dækning klamrer sig til forestillingen om særligt afgrænsede nationale erhvervsliv. Men der må være en del læsere, der i stigende grad tænker i nordiske brancher og i nordiske karrierer.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her