Novo Nordisks selvbevidsthed: Dagbladet Børsen leverede torsdag et interview med Novo Nordisks koncerndirektør Mads Krogsgaard Thomsen, og dermed en kandidat til titlen som ugens mest interessante erhvervsartikel. Med et nyt diabetesmiddel er selskabet ti år forud for konkurrenterne, mener direktøren, og det er i sig selv opsigtsvækkende, omend aktiekursen ikke lod sig påvirke i opadgående retning. Nok så tankevækkende er den svulmende selvtillid, som Novo Nordisk-ledelsen udviser, og som artiklen demonstrerer. Dertil den sproglige kreativitet: Enhver forandring er i moderigtige topleder- og konsulentkredse i de seneste par år blevet til en “transformation,” og man kan forstå på Børsen, at Novo Nordisk-toppen har videreudviklet det populære ord og fundet frem til udtrykket “transformationelt”. Det lyder en tand mere imponerende end “transformerende,” ja det klinger lidt sensationelt, og det er bare om at huske det, hvis man vil gøre indtryk ved den næste powerpoint-præsentation.
DFDS-chef i fokus: DFDS-topchef Niels Smedegaard, som også optræder i dette nummer af Økonomisk Ugebrev, har leveret substans til to af ugens mest læste erhvervsartikler. I Berlingske Business fortæller han, at nu må man gå på arbejde i cowboybukser , og at store danske rederier kan være væk om ti år. Hvorfor er aviserne og læserne gladere for den slags end for strømmen af artikler om resultater, prognoser og store planer? Jo, de to artikler illustrerer konkret den fornemmelse af og det behov for forandring, som mange mennesker nok oplever i deres arbejdsliv. Og Business præsenterer en topchef, der åbenlyst viser, at han deler fornemmelsen.
Stenalderen, der forsvandt: Kønsroller fra sten – alderen præger stadig arbejdsmarkede t, skrev Berlingske Business i sidste uge. Pointen var, at mænd i højere grad end kvinder vælger hårde fag, mens kvinder i højere grad end mænd vælger bløde områder, som HR og CSR. Vi må tage det på hukommelsen, for i hvert fald i skrivende stund er artiklen, som det fremgår af linket, taget af igen. Muligvis på grund af overskriften: Redaktør Peter Suppli Benson antydede i en blog efterfølgende, at man havde fortrudt henvisningen til stenalderen. Det har man så i givet fald haft lejlighed til at fortryde to gange, for nu er redaktørens blog også væk. Der var dog ikke tale om noget tilfældigt faux pas. Business dækker meget intensivt kønsfordelingen i dansk erhvervsliv. Det er i sig selv for så vidt prisværdigt, men man glemmer konsekvent at forholde sig til, om den skæve kønsfordeling er begrundet i noget strukturelt eller blot i de valg, som mænd og kvinder nu engang træffer. Seriøs forskning, også fra erklærede feminister, viser, at individuelle valg er langt den vigtigste parameter. Når man alligevel insisterer på, at der skal være ligelig kønsfordeling alle vegne, underkender man berettigelsen af folks egne valg. Og når man tillige hånligt afviser dem som udslag af stenaldermentalitet, er det direkte fornærmende. Så er det, man må til at fortryde. Igen og igen.
Pigefnidder: Retfærdigvis er det langt fra kun Business, der aldrig holder op med at undre sig over, at mænd og kvinder vælger forskelligt på arbejdsmarkedet. Det gælder, i større eller mindre grad, de fleste medier. I sidste uge skrev f.eks. både DR og Politiken om en ny rapport fra SFI om bla. unges studievalg. Politiken fulgte også op med et portræt af Cecilie Rabjerg Henriksen, der har valgt at blive uddannet til svejser. ”Jeg har det ikke godt med pigefnidder, og jeg er ikke god til al sniksnakken i pauserne, så jeg vidste, at jeg ikke ville vælge et typisk kvindefag,” siger hun. Med sit valg viser hun det simple, som ingen i moderne tid vel har benægtet, nemlig at der er meget få fag, som ikke er håndterbart for begge køn. Med udtalelsen giver hun udtryk for, at der alligevel er forskel på mænds og kvinders typiske adfærd. Begge dele burde være nemme at forstå, også for medierne, men er det åbenbart ikke. ”Jeg er efterhånden vant til, at folk har 10.000 spørgsmål, når de hører, hvad jeg læser,” siger Cecilie Rabjerg Henriksen også i artiklen. Hun skal nok desværre ikke forvente, at de forundrede spørgsmål bliver færre inden for en overskuelig fremtid.
Den afslørende togfond: Regeringen vil skære 21 mia. kroner ud af togfonden, afslørede Finans.dk fredag. Det er dog ikke noget, Venstre har magt over, da partiet ikke var med i forligskredsen, der oprindeligt forventede, at der skulle være 28,5 mia. kroner i togfonden, og blandt andet SF stritter imod at reducere dette beløb. Forløbet er pikant med tanke på den – stundom berettigede – kritik, politikere rejser mod privates spekulation. I tilfældet med togfonden har de selv spekuleret i en høj oliepris – og tabt.
