Kampen om æren for DONG: Nu har DONG officielt varslet sin børsnotering (med første handelsdag 9. juni), og noteringen kommer altså ikke først efter sommeren, sådan som vi tidligere har skønnet her på Økonomisk Ugebrev. Udsigten til, at DONG kan få en markedsværdi på 83,5 – 106,5 mia. kr. får igen debatten til at blusse op: Har Goldman Sachs, ATP og PFA fået deres aktier i DONG alt for billigt og hvorfor? Spørgsmålet er guf for medierne og tages op af politikere og kommentatorer i både Berlingske Business og Finans.dk . Men underliggende anes et nok så interessant spørgsmål, om hvem der kan tage æren for den værdiskabelsen, der er sket i DONG på længere sigt, hvis udbudsniveauet ellers holder.
I koncernchef Henrik Poulsens udtalelser i forbindelse med noteringen anes en understregning af, at værdiskabelsen ikke mindst er sket igennem fokuseringen og den finansielle og driftsmæssige genopretning i DONG i de seneste år. Berlingske Business har imidlertid også indhentet tidligere DONG-chef Anders Eldrups noget anderledes fortolkning . Han mener måske ikke så overraskende, at ikke mindst hans regeringstid i DONG har bidraget til at skabe “værdier for 100 mia. ud af ingenting.” Om værdierne ligefrem er skabt ud af ingenting, kan man diskutere: Det fusionerede DONG / Elsam, havde ifølge Finansministeriets opgørelse i 2008 en samlet værdi på 49 mia. kr. og siden har andre investorer som bekendt investeret 11 mia. kr. i selskabet. Men værdiskabelsen ser alligevel ud til at blive pæn for især Goldman Sachs, ATP og PFA, uanset hvem der nu har skabt den.
Vestas talt op: Med et interview på nyhedstjenesten Bloomberg affødte Vestas-chef Anders Runevad fredag en kursstigning . Pludselig kan Vestas imødese et godt og stabilt amerikansk marked frem til 2020, hvilket ifølge Runevad slet ikke var tilfældet tidligere. For journalister er den slags scoops efterhånden svære at få, fordi børsnoterede virksomheder i almindelighed er blevet meget forsigtige med kurspåvirkende udtalelser. Spændende om fondsbørsen tager sagen op.
Fra vores egen verden: Samme EBITDA-overskudsgrad hos Berlingske Media og JP/Politiken. Meget tyder på, at de store mediehuse har meget svært ved at kompenserer nedgangen i den traditionelle medieforretning med ny fremgang i den digitale verden. Berlingske Media fremlagde forleden hovedtal for regnskabsåret 2015: Ud af en omsætning på 1633 mio. kr. blev EBITDA-driftsoverskud 98 mio. kr. Altså en overskudsgrad på godt seks procent. JP /Politiken anvender samme mediestrategi som Berlingske med først at fremlægge nogle få hovedtal, så interesserede ikke kan grave sig ned i tallene. Men JP/Politiken har nu løftet sløret for den fulde årsrapport . Tallene viser, at mediekoncernen er ca. dobbelt så stor som Berlingske medie, med en samlet omsætning på tre mia. kr. Men EBITDA-resultatet er faldet støt de seneste år, til 201 mio. kr. Det svarer til en overskudsgrad på knap syv procent. Altså tæt på det samme som Berlingske Media. Når man nærstuderer JP/Politikens regnskab kan man godt forstå, hvorfor ledelsen er parate til at hive 800 mio. kr. op af lommen for at købe Dagbladet Børsen. JP/ Politiken har frie midler ligge på hele 1,6 mia. kr. som er parate til at blive sendt på arbejde. Sidste år formåede koncernen kun at hente en forrentning på 2,5 procent af denne likviditet, svarende til 41 mio. kr. Dagbladet Børsen gav sidste år et overskud efter skat på 49 mio. kr. Med en købspris på 800 mio. kr., svarer det til en forretning fra JP/ Politiken på fem procent – eller det dobbelt af i dag, med samme overskud i fremtiden. Hertil kommer naturligvis enorme synergier i salg, administration, redaktion osv – hvis altså fusionen godkendes af konkurrencemyndighederne.
