Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning

Når journalister støder ind i virkeligheden. Det er både nedslående og opløftende at læse Børsen-redaktør Nils Lundes lille beretning om hans forsøg på, at komme i kontakt med Nordea. Nedslående fordi det afslører, hvordan erhvervsgiganterne stadig ikke magter at behandle kunderne ordentligt, men opløftende fordi beretningen er underholdende. Flere af den slags beretninger, især fra ikke-journalister, burde egentlig kunne bringe medierne videre og tættere på mediebrugerne. De store virksomheders kunder har nemlig stadig, trods alle friserede tilfredshedsmålinger, titusinder af den slags oplevelser hver eneste dag. Store medier med en bred berøringsflade har derfor i dag enestående mulighed for at få en nærkontakt med mediebrugerne. De kunne med lidt original, systematisk tænkning og udnyttelse af internettet og sociale medier afsløre langt mere om, hvordan det reelt er at være kunde eller ansat i en virksomhed og dermed blive virkelig relevante, også for virksomhedernes ledelser. Så må de tage med, at de også selv vil blive kritiseret, blandt andet når kunder og ansatte, der vil deltage i den slags menings- og erfaringsudveksling, må stå i kø for at komme til.

Boligpriser, boligpriser, boligpriser. Hvad læser vi? Et blik over listerne med de mest læste artikler i den forgangne uge viser igen en umættelig interesse for artikler om boligpriser, som når Nationalbanken advarer om risikoen for en boligboble, eller når ejendomsmæglere rituelt svarer igen med, at prisudviklingen sandelig er aldeles sund. Der må da være oplagt interesse for mere grundige analyser, der går dybere, og som ser på, hvad der sker, når renten igen stiger med en, to, tre eller fem procentpoint.

Klap i. Sprogtone i medierne og selvfedme i Kø-benhavn: Børsen belærer Københavns overborgmester Frank Jensen om, at han skal ”klappe i,” når han (som det vel også er hans opgave) fremhæver hovedstadens fortræffeligheder. Man kan måske godt følge Børsen i irritationen over tendensen til københavnsk selvfedme. Men (og vi ved, at vi gentager os selv her) de etablerede medier forsvarer næppe deres troværdighed ved at lade sig inspirere at debatformen på mere primitive internet-fora.

Berlingske Business lægger op til Nets generalforsamling: Det vil være en skandale, hvis nogle af de store aktionærer ikke rejser sig på generalforsamlingen om, hvad der gik galt på ved børsnoteringen, citerer avisen investeringsøkonom Per Hansen for. Interessant betragtning, da det beviseligt ikke er gået godt for Nets-aktien, der gik på børsen til kurs 150 mod den aktuelle kurs på ca. 107. Vi vil faktisk blive overrasket, hvis der bare er én professionel investor, der stiller sig op på generalforsamlingen. Hvem har dog lyst til at udstille sin egen dumhed, ved at have købt en aktie alt for dyrt. Umiddelbart kan man bemærke to ting til den negative kursudvikling: For det førte blev aktien allerede på noteringen solgt alt for dyrt.

AktieUgebrevet sagde fair kurs på 120 og holdt sig væk. Med grådighed for at tjene hurtige kroner trækker jo den anden vej. For det andet er Nets ved at blive disruptet langt hurtigere end forventet, blandt andet af MobilePay. Var det derfor, at de have så travlt med at blive børsnoteret? Sikkert. Og så kan man tilføje, at ATP som den mest aktive deltager på de store selskabers generalforsamlinger, næppe vil stille op med kritik på Nets generalforsamling. Som bekendt var ATP storaktionær op til noteringen af Nets, og fonden tjente gode penge på børsnoteringen.

Finans.dk med jordbunden realisme og et veludviklet spillergen: I disse tider med eufori på aktiemarkederne, hvor bankerne skovler penge ind fra investeringskunderne, og som derfor ikke vil ødelægge den gode stemning med lidt realisme omkring udviklingen på aktiemarkederne, er det rart med lidt jordbunden realisme. JP Finans har taget en snak med Laila Mortensen fra Industriens pension, der blandt andet siger i fredagens
udgave: ”Jeg kan ikke lide det her med, at aktiekurserne stiger og stiger og stiger. På den anden side er det naturligt nok, for hvor skal man ellers placere sine penge? Hvis man placerer dem i de lave renter og der kommer lidt inflation, så bliver værdien udhulet. Spørgsmålet er, hvor længe det varer ved,” siger hun. Ja, lige netop. Det svarer lidt til et pyramidespil i en verden, hvor der ikke er andre muligheder for at få afløb for sit spillergen. Man vil være med på en upside, men man ved godt, at det ender galt på et eller andet tidspunkt. Man kan blot håbe, at der er endnu en idiot, som vil købe ens aktier til en endnu højere pris, end man selv har købt den til. Og sådan fortsætter det, indtil det ikke fortsætter mere. Spændende.

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer