Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning

Mediernes selvbeherskelse og hensynet til Stadil: Hvor Berlingske Business markerede sig i starten har Dagbladet Børsen i denne uge overtaget stafetten i den mærkelige overspændte affære , hvor hovedpersonerne er Christian Stadil og tidligere direktør Søren Schriver fra Stadil-familiens tøjfirma Hummel. Sagen, der blandt andet i to af ugens dage har været på dagbladet Børsens forside, har allerede rejst en række principielle spørgsmål: I hvor høj grad skulle medierne videregive Stadils indledningsvist meget uklare men hidsige anklager mod en enkeltperson, direktøren? Hvis beskyldningerne ikke var blevet rejst af en kendt erhvervsmand, så havde medierne nok været mere skeptiske, inden der forelå mere konkret dokumentation. Spørgsmålet er om i hvor høj grad man skal løbe med Christian Stadil, eller mere tage hensyn til Stadil selv. Man kan komme i tvivl om, hvorvidt den ophidsede mand selv er helt klar over, hvad han foretager sig med de anklager, han nu har rejst mod flere navngivne personer. Men nuvel, selvbeherskelse hos medierne, havde nok været et næsten umenneskeligt krav til medier, der står over for læserguf af denne art. For dem er tavshed ikke guld – hvad det måske på længere sigt havde været for Stadil.

En lidt søgt vinkel i Berlingske Business: Erhvervsmediet spørger om, hvornår den amerikanske præ-sident Trump går verbalt til angreb på Danmark, der jo ligesom mange andre lande har handelsoverskud i forhold til USA, takket være blandt andet en angiveligt kunstigt lav valuta. To typiske danske journalistiske fænomener bliver her drevet lidt ud over kanten og resulterer i en lidt søgt historie: For det første redaktionernes krav om, at internationalt stof med vold og magt skal forsynes med en ”dansk” vinkel, hvorved Danmark, danskere og danske forhold ofte bliver tillagt en mærkeligt overdrevet betydning. For det andet trangen til at påpege trusler. Jo, det kan da godt være, at den uberegnelige Donald Trump får øje på Danmark, men ud fra en logisk betragtning er det vel ikke så sandsynligt, at han ser Danmarks handelsoverskud over for USA som et problem på linje med Kinas, Tysklands eller Mexicos.

Er der en fondsbørs til stede? Lidt mere om den mulige fusion mellem DONG og Mærsk: Historien i Børsen er naturligvis særdeles relevant for aktieinvestorer. Men så meget mere må man undre sig over, at fondsbørsen igen og igen lader det passere, når nyheder om fremtiden for Mærsk olieaktiviteter igen og igen tilflyder medierne via anonyme kilder. Den historie er i sig selv endnu mere relevant, for det er efterhånden hele troværdigheden omkring informationsforpligtigelserne for børsnoterede selskaber i Danmark, der står på spil.

Trump og mediernes legitimitet: Under den nye præsident er pressemøder i Det Hvide Hus kommet til at minde en del om bodega-diskussioner i sene nattetimer. Trump mener, at medierne bringer falske nyheder, og han holder ikke dette synspunkt tilbage. Hvor absurd og uskønt det end er, så har manden en pointe, og det blev ironisk nok illustreret af en diskussion i Presselogen på TV2 forrige søndag. Diskussionen handlede netop om Trump, og chefredaktør Lea Korsgaard fra Zetland slog til lyd for det synspunkt, at medierne skal være på sand – hedens side mod Trumps løgne . ”Vi bliver nødt til at tage journalistikken ind i en ny æra, hvor vi får et sprogbrug og en måde at beskrive virkeligheden på, hvor vi kan vise, hvad der er rigtigt og forkert,” sagde hun. Jamen altså: Pressens rolle har alle dage været at dokumentere og formidle, hvad der er rigtigt og forkert, og der har også alle dage været behov for det, fordi politikere notorisk lyver og fejer ting ind under gulvtæppet. På den måde er der intet nyt under solen. Og når den tanke overhovedet opstår, at Trump skal behandles på en anden måde end den sædvanlige, bekræfter man, at der er noget i vejen med sædvanen, og at Trump får negativ særbehandling. Fodnote til eftertanke: Historien har lært os, at vi skal være forsigtige med folk, der hævder sådan i bred almindelighed at repræsentere sandheden. Også når de kommer fra Zetland.

Et farvel til dankortet? Erhvervsjournalister falder nemt i den fælde, at vi kun ser verden inde fra miljøet – vi taler med investorer, porteføljemanagere, långivere og så videre, og så glemmer vi dem, som i sidste ende skaber vilkårene: Forbrugerne: Derfor skal Børsen have ros for at fange historien om, at mange unge fravælger dankortet – og så rent faktisk høre, hvad disse unge har at sige . Det har naturligvis betydning for kortets ejer, Nets, men med mindre selskabet får vendt skuden, kan det også være begyndelsen til enden for et af de mest indarbejdede stykker finansiel infrastruktur i Danmark.

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen/STK