Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning

Erhvervsmediers klicheer: Selvlancering eller hvad?

I blot en enkelt udgave af Børsen (fra tirsdag den 1. august) kan man læse forskellige erhvervsfolk og politikere komme med udtalelser som ”den dag jeg holder op med at udvikle mig fagligt og som leder, der er jeg færdig. Så skal jeg pensioneres, uanset min alder på det tidspunkt.” Og ”jeg skal ramme et mål, der er i konstant bevægelse,” og ”da jeg løb, lærte jeg, at man ikke må give op i et løb, uanset hvor ondt det gør.”

Det kan muligvis alt sammen være meget rigtigt. Men samtlige udtalelser synes dog at have et vigtigt mål: At fremstille deres ophavsmænd (og mænd er det i alle disse tilfælde) som dynamiske og udholdende. Der er tale om en slags moderne karriereklicheer: Det er simpelthen den slags, man skal sige, hvis man skal fremstå som attraktiv på markedet for ledelse og håbe på anerkendende nik fra andre stræbsomme.

Nu er det faktisk muligt, at de pågældende også har sagt meget andet, at de er kommet med masser af originale selvstændige betragtninger. Det er ganske sandsynligt, at erhvervsmediet har valgt at gengive netop disse banaliteter, fordi det nu engang er den slags, erhvervsfolk efter erhvervsjournalisters mening skal sige. Vi vil forslå, at kilder og medier prøver at slå automatpiloten fra (og demonstrerer dermed, at vi også kan det med klicheer).

Mediernes vej gennem agurketiden

Dagbladet Børsen (som vi, som det fremgår, læser en del i) har valgt et par gode veje gennem agurketiden. Dels har avisen fundet mange fine eksempler på mærkelige og indviklede afgifter, som i højere grad afføder bureaukrati hos myndigheder og virksomheder end øgede statsindtægter. Det giver en del underholdende historier. Og dels har avisen kastet sig over masser af eksempler på de forretninger, som store og (især) små virksomheder har succes med. Det er også underholdende, men det kan i den store mængde komme til at virke en anelse patchwork-agtigt. Hvad vil Børsen overordnet med alle historierne? Vi savner kommentarer og perspektivering.

Erhvervsmediernes storleverandør har monopolstatus

Det er tydeligvis fortsat agurketid for erhvervsmedierne, som har mere end svært ved at finde på interessante og seriøse erhvervshistorier, for de få, som også i ferien skal have det daglige fix af erhvervsnyheder.

Vi har holdt rigtig ferie, også fra erhvervsmedierne. Og nu er vi tilbage på pinden og forsøger at samle op på, hvad vi er gået glip af. Konklusionen er: ikke meget – i hvert fald fra den hjemlige andedam. Følger man nogle af de store internationale erhvervsmedier, eksempelvis Financial Times, synes de at evne langt bedre end danske medier at holde en vis standard. Og de danske erhvervsmedier får endda god hjælp af Ritzau Finans, som ikke kun i ferien er storleverandør af ens nyheder til alle de store medier.

Er det et problem, at der i realiteten kun er én finansiel erhvervsnyhedstjeneste i Danmark? ja, det synes vi faktisk. Rigtig mange af de store og vigtige økonomi- og erhvervsnyheder, som har betydning for den generelle meningsdannelse, videreformidles af de dygtige journalister på Ritzau Finans. Men formidling er jo som bekendt ikke en eksakt videnskab, og denne ensretning af nyhedsformidlingen kan derfor meget let få en slagside, som i sidste ende kan blive et demokratisk problem. I første omgang er det vores forslag, at de store erhvervsredaktioner igen begynder at skrive om de store erhvervsvirksomheder, om deres regnskaber og om makroøkonomiske nøgletal herhjemme og i udlandet.

Morten W. Langer