Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning

Hurtigt skifte i Lego

Legos bestyrelsesformand Jørgen Vig Knudstorp er vant til medvind i medierne. Det er i det store hele fortjent, men man kunne savne nogle lidt mere kritiske spørgsmål til de forklaringer, formanden gav, da han pludselig og overraskende sendte sin gamle kollega Bali Padda ud. Bali Padda mistede, så vidt man kan forstå, uventet hurtigt sit arbejde på grund af alder og bortset fra, at den forklaring nærmer sig det problematisk diskriminerende, så kan den 61-årige direktør jo ikke i denne uge have været meget yngre, da han blev ansat for ni måneder siden. Selv om den nye Lego-chef Niels Bjørn Christiansen også er en medie-darling, så er det på sin plads med en lidt undrende holdning, sådan som både Berlingske Business kommentator Peter Suppli Benson og finans.dk’s Søren Linding lægger for dagen. Sagen viser værdien af, at medierne betaler for deres egne uafhængige kommentatorer. Det er i den slags tilfælde vanskeligt at få business-professorer, for ikke at tale om andre erhvervsfolk, til forholde sig undrende eller skeptiske over for koryfæerne.

Mere vedkommende finansnyt

Finans.dk skal have anerkendelse for at følge temaer, der er vigtige for finanssektoren og for det danske samfund, men som det kan være svært at få læserne til at interessere sig lige så meget for som artikler om de dyreste huse til salg. Et eksempel er effekten af nye regler fra den såkaldte Basel-komité. De kan, fremgår det føre til skærpede kapitalkrav på 64 – 92 mia. kr. i den danske finanssektor. En anden interessant problemstilling er det principielle spørgsmål om finansieringen af den almene boligsektor. Men mens vi anerkender, at Finans.dk tager disse emner op, må vi samtidig i læsernes interesse spørge, om de ikke kan gøres mere vedkommende: Kan det ikke illustreres mere konkret, hvad disse forandringer vil betyde for det danske samfund og for den enkelte borger?

De hysteriske kællinger

Børsens chefredaktør Niels Lunde udtrykker en på sin vis forståelig sympati for topchefer, der understreger, at det er dem og ikke ”fondsbørsens hysteriske kællinger,” der sætter dagsordenen. Han henviser til konkrete udtalelser fra cheferne for Pandora, FLSmidth og Novo Nordisk. Men måske er det ikke atypisk, at topchefer, der markerer distance til markedsdeltagerne på børsen, repræsenterer virksomheder, som er eller har været under et vist kurspres.

Iværksætternes målstreg

Det er lykkedes iværksætteren Mads Faurholt-Jørgensen at rejse yderligere 314 mio. kroner til sin virksomhedsgruppe Compare Asia. Dermed er der skabt en milliardvirksomhed, konstaterer Børsen onsdag. Begivenheden blev også fejret i andre erhvervsmedier, og på facebook fortalte Mads Faurholt-Jørgensens ven Lars Tvede om, hvordan det havde været noget helt særligt at få Verdensbanken, ”som er en af de mest prestigefulde og krævende i venturebranchen”, med på investorlisten. Midt i al glæden, så tillad et nervøst tic fra en journalist, der er gammel nok til også at have dækket dot com-boblen for snart et par årtier siden: Hvor det er naturligt, at en iværksætter glæder sig over at få finansiering til sin virksomhed, så er succesen først rigtigt i hus, når omsætning og indtjening følger med. Begynder man at nærme sig det punkt, hvor finansieringen er et mål og ikke et middel, så er der grund til i at vise agtsomhed hos dem, der kommer med pengene.

Når ensretning bliver en dyd

Mon ikke der et eller andet sted sidder en stolt kommunikationsmedarbejder, efter at Børsen tirsdag afsatte et opslag til at lade Arla, bakket op af DI, komme med det budskab, at kommunernes affaldshåndtering skal ensrettes? Historien ser i hvert fald ”solgt” ud, og det har nok heller ikke været svært at sælge det glade budskab om, at virksomhederne i højere grad kan bruge genanvendelige emballager, hvis kommunerne håndterer affaldet på samme måde. Det er muligt, at denne gevinst findes. Men som altid, når man efterlyser ensrettet kommunal praksis (og et par af sommerens politiske prøveballoner har handlet om netop dét), glemmer man, at på den måde forsvinder dynamikken også. Ingen kreativ kommune vil længere kunne forsøge sig med en ny ide, som andre bagefter lader sig inspirere af. Vi ville være overladt til enstrenget system, hvis chefer kunne bortforklare enhver brøler eller dårlig service. Eller, sat mere på spidsen: Hvis ensretning var så fantastisk, så ville institutioner som SKAT og DSB være fantastiske succeser. Det er de som bekendt ikke.

MOS/STK

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her