Del artiklen:

Endnu et vidunderligt virksomhedssalg: Salget af tagpapvirksomheden Icopal for 7,5 mia. kr. til amerikanske GAF blev en af de nyheder, der gled igennem medierne netop som virksomheden, dens køber og dens kommunikationsrådgivere kunne ønske sig. Også i Politiken fik salget en positiv vinkling. Én ting er så, at man igen kan undre sig over, at alle danske virksomheder med en omsætning over et par milliarder altid skal omtales som ”kæmper” eller ”giganter”, men nuvel, vi må i erhvervspressen gøre så meget vi kan, ud af de erhvervsnyheder, vi nu engang har. Noget andet og mere bekymrende er, at køber og sælger igen fik solgt budskabet, at et stort virksomhedssalg fører til et perfekt match med fordele for både kunder og ansatte. At ledelsen har held med sit spin, skal vi ikke bebrejde den. Og vi erkender også, at hvis Danmark skal være med i den dynamiske internationale kapitalisme med konstruktiv konkurrence om, hvilken ledelse og hvilket ejerskab, der er bedst, så må man også acceptere, at kendte virksomheder bliver solgt til udlandet. Men selvfølgelig får det samtidig konsekvenser, at en stor koncerns reelle hovedsæde med dets højtlønnede kompetencekrævende arbejdspladser ikke længere ligger i Danmark, og at Icopal ikke som ventet bliver børsnoteret i København. Vi synes ikke, at førende danske erhvervsmedier overhovedet fik krattet i overfladen af historien om det store salg, og de konsekvenser, som det reelt kan få for ansatte, kunder, branche og samfund.

Dyrkelsen af topchefer: Børsens lederartikel beskyldte onsdag frimodigt Huset Mandag Morgen for at levere en gang varm luft og vindfrikadeller med det stort anlagte forslag om at gøre Danmark til en ”velstandsstat”. Vi bliver ikke ubetinget overbeviste af en argumentationsform, der hævder at ens debatmodstandere ”lirer nogle tal” af, mens man selv repræsenterer ”seriøs kritik,” men i virkeligheden er vi jo nok ret enige med Børsen. Til gengæld deler vi ikke Børsens tro på, at kvaliteten af den slags udredningsarbejde garanteres af, at der sidder aktive topchefer med ved bordet. Det er vist ikke ukendt, at de også har deres særlige virksomheds- og brancheinteresser af varetage. Tanken om, at topchefer (især de ”aktive”) er ganske særligt indsigtsfulde, ikke blot når det gælder om at lede virksomheder, men også når det gælder samfundets indretning, er imidlertid forbløffende populær i erhvervspressen.

Danmarks Radios erhvervsdrama ”Bedrag” langt bedre end sit rygte: Her på Økonomisk Ugebrev har vi fulgt med i DR’s erhvervsdrama ”Bedrag”, som vi ser som det mest vellykkede forsøg på et erhvervsdrama i mange år. Vi har konstateret, at dagbladenes anmeldere over en bred kam har været kritiske (med enkelte undtagelser). Og vi undrer os egentlig over argumenterne. Vi erkender, at selve konceptet ”erhvervsdrama” kan være vanskeligt, fordi der er stor risiko for at seere, der ikke kender til forholdene i erhvervslivet, let kan blive hægtet af. Selvom der i Bredrag på ingen måde er tale om en plat forenklet historie – men faktisk lidt avanceret med ”olie derivater”, synes vi, at DR slipper usædvanligt godt afsted med at fortælle den. Selvom man har god indsigt i erhvervsforhold er der tale om et realistisk drama, som helt sikkert kunne have udspillet sig i den virkelige verden. Faktisk vil vi påstå – støttet af gode erhvervskilder – påstå, at de fleste af elementerne i historien er inspireret af hændelser i dansk erhvervsliv de seneste 5-8 år. Var der ikke snak om, at Vestas engang flyttede rundt på ejerskab af vindmølleparker i Tyskland, muligvis for at dække over manglende afsætning. Vi kender alle sammen til OW Bunker, hvor der var indikationer på groft regnskabssnyd i datterselskabet i Singapore. Og vi husker også, hvordan flere implicerede i IT Factory blev slået ned af rockertyper muligvis for at sikre deres tavshed omkring udviklingen i IT Factory. Bedrag er altså på ingen måde overdrevet, men faktisk underholdende, velspillet med en god historie. Og husk – for det meste overgår virkeligheden fantasien.

Ekstra Bladet tør hvor andre tier – Er gået i flæsket på (u)demokratiet i Nykredit: Oprøret mod de voldsomme forhøjelser af bidragssatser i realkreditten er for alvor nået ud til de bredeste medier. Efter slagkraftige forsider med blandt andet Nykredits næstformand op mod nytår, var Ekstra Bladet på banen i denne uge med hele tre opslag om det mangelfulde demokrati i Foreningen Nykredit. Over det seneste halve til hele år har også Økonomisk Ugebrev, JP Finans og Dagbladet Børsen været på banen med en serie artikler, som udstiller især Nykredits ledelse, men som også sår tvivl om den egentlige historie bag de eksorbitante forhøjelser i bidragssatser på realkreditlån for almindelige boligejere. Tilsyneladende gør intet af det indtryk på den siddende erhvervsminister, regeringen og de øvrige partier i Folketinget. Vi synes, at det er en styrke for vores demokrati, at formiddagsbladene også tager den slags sager op. Fordi – uanset om man vil det eller ej – er det blade, de folkevalgte læser og lytter til. De kommer også ud til en bred gruppe danskere, som i sidste ende kan afgøre folketingsvalg, og de er ikke elitære som de fleste traditionelle dagblade. Vi savner dog fortsat at Danmarks Radio og TV2 tager sagen op om det mangelfulde demokrati i Nykredit og de uforståelige bidragssatser. Kan det have noget at gøre med, at TV2’s direktør Merete Eldrup sidder i Nykredits bestyrelse. Det kan vi ikke forestille os.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her