Tilstrækkelig skepsis i erhvervspressen?
Fra morgenstunden, inden fondsbørsen åbnede, var der onsdag jublende udmeldinger om Carlsbergs uventede høje halvårsresultat. Se bl.a. her og her og her.
De privatinvestorer, der satsede hurtigt, blev fanget på det gale ben, da Carlsberg B nok åbnede i 695 mod en slutkurs dagen før på 693 men hurtigt faldt til 677.
Det er en trøst, at Carlsbergs kurs fredag igen var oppe på 693. Men overordnet var der ingen særlig grund til jubel. Regnskabet var stærkt. Hvad der var mindre stærkt var, at den afdæmpede helårsforventning alligevel blev fastholdt. Blot et par minutters hovedregning ville have vist, at ledelsen dermed efter den store fremgang i første halvår åbenbart venter en hård opbremsning i indtjeningsvæksten, ja måske resultatstagnation i andet halvår i forhold til samme periode i 2016. Og det var måske den egentlige historie. Mediernes reaktion onsdag morgen illustrerer at efterspørgslen efter de lynhurtige kategoriske udmeldinger, skaber et dilemma hos analytikere og medier.
BT’s kæmpe smutter: ”Kæmpe afkast: Få 800.000 mere i pension”.
BT kunne forleden berette på forsiden på papiravisen med en kæmpe overskrift, at danskerne kan gøre en super god forretning med deres pension, hvis de dropper den gammeldags garantirente, hvor der ikke er plads til så mange aktier, og i stedet skifter om til en pensionsordning med markedsrente, hvor man kan fylde op med aktier. Umiddelbart lyder det jo som en god idé, hvis man kan få sine penge på pensionsordningen til at yngle hurtigere end ellers.
Problemet er blot, at det ikke fremgår særligt klart af artiklen, at med en pensionsordning i markedsrente tager de enkelte opsparer også selv hele risikoen.
Det betyder, at man får større afkast, når aktiemarkederne stiger, men også et stort kurstab, når aktiemarkederne falder. Så BT’s overskift er altså baseret på, at aktiemarkederne fortsætter med at stige efter syv gode år, hvor mange af de store internationale finanshuse i dag stort set alle i dag advarer mod boble-lignende tilstande på aktiemarkedet. Så hvis vi skulle skrive historien ville den faktisk lyde modsat. Nemlig hold fast i din sikre garantpension, som måske kun giver 2-3-4 procent om året. Det kan meget vel vise sig at blive en super forretning de kommende 2-3 år. Nu kan vi godt se, at en af kilderne i artiklen er Nordea Liv & Pension. Og det er jo velkendt, at pensionsselskaberne forsøger at lokke deres kunder over i markedsrente, fordi selskabet så lettes for tvungne hensættelser til kundernes fremtidige betalinger. Men ordentlig og redelig information, det er det ikke.
Thorborg og skatten.
Iværksætteren Martin Thorborg har offentliggjort nogle oplysninger om sine skatteindbetalinger for at imødegå påstande om skæve skatteforhold. En anden iværksætter, Asger Aamund mente ikke, at han på den måde skulle lade sig presse. Vi synes egentlig, at det er fint, at Thorborg medvirker (så længe det er frivilligt) til at nedbryde det tabu, der omgiver enkeltpersoners konkrete skatteforhold i Danmark. Vi er dog lidt i tvivl om, hvorvidt de oplysninger, som han udsendte, gav nogen særlig klarhed over, hvor stor eller lille en del af sin indtægt, han faktisk betaler i skat.
Hvad blev visionerne til?
Det er altid god journalistisk metode at gribe fat i de store planer og visioner, som erhvervsfolk og andre tidligere har fremsat, og se på, hvad det egentlig er blevet til. Sådan gjorde Børsen tirsdag med en artikel om visionerne for det børsnoterede selskab Blue Vision. Fra mediernes side kan problemet blive, at flere kritiske blikke på fortidens visioner og planer kan gøre kilder mere tilbageholdende med at offentliggøre visionerne – som medierne jo også lever af og gerne slubrer i sig.
MWL
