Vis os kilderne
Erhvervsmedier citerer artikler fra andre erhvervsmedier, og det er fair nok. Der er konkurrence mellem medierne. Men der er også et omfattende samspil på synspunkter og redaktionelle vinkler, uanset om de enkelte redaktører og journalister så har lyst til at erkende det eller ej. Nogle gange fører samspillet til en slags konstruktiv fælles opklaring af problemstillinger. Andre gange medfører det, at medier bevidstløst løber efter de samme vinkler og historier, som nogle gange sagligt set er tvivlsomme. Men ofte kan journalister ved at anerkende, sammenstille og analysere viden hentet fra andre medier skabe interessante og underholdende brugeroplevelser. Med lister over ugens ”vinder og tabere” eller ”op- og nedture” som her, udnyttes således ofte materiale fra flere medier. Det er imidlertid problematisk, når man i den forbindelse ikke oplyser, hvilke andre medier man har taget historier og oplysninger fra. Hvad er den originale kilde? Den oplysning er ikke kun interessant for mediernes egne folk, men også for mediebrugere, der selv vil dykke ned i og efterprøve oplysningerne. Systematiske henvisninger til kilder (og vi erkender, at det nu og da også kan glippe for os) kan på den måde bidrage til at underbygge mainstreammediernes udfordrede troværdighed.
BNP tal. Halløj, hvor det går
Det ruller igen fremad for dansk økonomi, og det fører til national stolthed i nogle medier. Med en vækstrate på 2,7 procent ligger Danmark pænt i forhold til resten af EU. Hvad danske medier ikke hæfter sig ved, er at sammenlignelige økonomier som den svenske og den hollandske for tiden præsterer endnu højere vækstrater, og at den danske vækst sker i tæt samvirke med udlandet: Eksport- og turistindtægter trækker især op. Derimod raser diskussionen om, hvordan den stigende vækst nu kan plejes og støttes. Opsving giver paradoksalt nok flere rynkede pander i medierne end nedtur gør. Og i situationer, som den aktuelle, er det virkelig nødvendigt at nærlæse tallene. I de netop offentliggjorte BNP data for Q2 er det bemærkelsesværdigt, at flere data er svage i forhold til det foregående kvartal. Eksempelvis ligger privatforbruget fladt, og stigningen i de faste bruttoinvesteringer er i minus, hvis der korrigeres for store skibsinvesteringer, som svinger meget fra måned til måned. Men rigtigt – i forhold til et svagt 2. kvartal sidste år ser det fint ud.
JP: Vækstfonden vil dele flere penge ud
I et interessant interview med Vækstfondens direktør Christian Motzfeldt får direktøren lov til at sole sig i sine milliardsucceser, og det er også helt på sin plads. Vækstfonden har politisk brug for at kaste glans på sig selv, fordi der er ikke så mange andre, der gør det. Politikerne og store dele af erhvervslivet er kritiske overfor konstruktionen, og bundlinjen er stadig, at vækstfondens administrationsudgifter, sammen med de milliarder andre offentlige kroner til erhvervsfremme, kunne anvendes langt bedre til at forbedre rammevilkårene for erhvervslivets underskov. I finans.dk hedder det, at ”Risikerer I ikke, at der kommer både politikere og iværksættere efter jer og anklager jer for ikke at ville støtte iværksættermiljøet med de penge, I rent faktisk har? ”Vi har allerede disponeret en del af pengene, og vores samlede aktivitet er i hastig fremgang år for år. Den største stigning, vi har set nogensinde, bliver i år. Der kommer flere penge, og vi vil sende endnu flere penge ud. Vi er i fremgang, men vi skal huske, at der kan komme tilbagefald. Det kræver, at vi har penge i baghånden,” siger Christian Motzfeldt. Vi kan ikke lige se formålet med, at Vækstfonden skal puge penge sammen, så længe institutionen er offentligt ejet. Og så kunne vi stadig godt tænke os, at Vækstfonden arbejder mere målrettet for at få børsført de virksomheder, man investerer i eller låne penge ud til, i Danmark, frem for solgt til udlandet – hvorved arbejdspladser og viden blot fordufter. Man kan komme til at tvivle på formålet med Vækstfonden og dens succeskriterier.
MOS/MWL
