Blid Børsen kommentar: Korruptionen i dansk erhvervsliv
Hvis man modtager en lykønskning, og afsenderen understreger, at den er oprigtig, ved man godt, at dette netop ikke er tilfældet. Således danser nyhedsredaktør Jens Kristian Lai i en kommentar i Børsen mandag rundt om den varme grød, idet han proklamerer, at der skal ”lyde et oprigtigt tillykke” til Nets-direktør Bo Nilsson, der pt. står til at tjene i omegnen af 800 mio. kroner i aktiebonusser i forbindelse med først børsføringen af selskabet, og nu kort tid efter en mulig afnotering igen. Men hvis Børsen ikke vil sige det ligeud, selv ikke i en kommentar, så lad dog os gøre det: Aflønningen til ledelsen i Nets fremstår stadigt mere pinagtigt korruptlignende. Den finansielle sektor lider et stort tab på sit omdømme, hvis den ikke rydder op og sørger for, at forløbet ikke gentager sig. Bevares, der er ikke tale om korruption i den kriminelle forstand – ordet korruption betyder mere generelt fordærvelse. Men det gør det næsten endnu værre, at det ikke engang hjælper at ringe til politiet. Det korte af det lange er, at selskabets bestyrelse og direktion scorer kassen på andres bekostning under dække af, at sådan er markedet. Markedet er imidlertid kun sådan, fordi en ledelse i et selskab gradvist opbygger en monopollignende situation, hvor den i kraft af sin viden om detaljerne får et forspring til udenforstående, der ellers i udgangspunktet har samme evner. Det er op til enhver ledelse at vise den anstændighed ikke at malke denne monopolsituation uhæmmet.
Debat om mediechefers lønninger
Et farvel til uafhængige medier? Også i medieverdenen kan man det med at udnytte monopolsituationer og godt kammeratskab i ledelser. Der er kommet fokus på det efter en række pressehistorier om DR-chefers lønninger. Den tidligere DR-journalist Lasse Jensen fulgte op og fortalte i et opslag på facebook, at de private mediers ledelser ikke står tilbage for den statslige konkurrent. Uskønt alt sammen, fra ende til anden, og det er naturligt, at borgerne har interesse i sagen. De betaler indirekte en stor del af disse lønninger via skatter og offentlig mediestøtte. Alligevel må man advare, når statsministeren ifølge fagbladet Journalisten netop med henvisning til mediestøtten, kalder det ”ynkeligt”, at konkret Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen ikke selv vil offentliggøre sin løn. Statsministerens ræsonnement må være, at når man modtager mediestøtte, så har man også de samme pligter over for offentligheden som en offentlig institution eller virksomhed. Dét synspunkt bliver forhåbentlig tænkt igennem igen i en stille stund, for hvis det står ved magt, har loven om mediestøtte ikke sikret fremtiden for medierne som uafhængige – den har tværtimod afskaffet den vigtige uafhængighed. I øvrigt havde Journalisten en oversigt over mediechefer, som har fremlagt deres lønninger, og som ikke har fremlagt deres lønninger. Chefredaktør Morten W. Langer er også en af de få, der har oplyst løn i svaret på Kulturstyrelsens rundspørge om cheflønninger i mediesektoren.
Berlingske dominerer med ny hvidvask-historie
Berlingske Business formåede i den forgangne uge igen at sætte sig igennem med den mest tungtvejende erhvervshistorie: Afsløringen af, at diktaturet i Aserbajdsjan har sendt milliarder af kroner gennem konti i Danske Bank. Det er ikke første gang i år, at Berlingske Business’ dygtige hvidvask-team har markeret sig i år. I marts kunne de afsløre, at danske banker havde spillet en rolle i en hvidvask-sag i Moldova. Antallet af store hvidvask-sager i bankerne er forbløffende, og medier, ikke mindst Berlingske, har spillet en prisværdig rolle i afdækningen af dem. I en tid, hvor mainstream-medier er under pres, er den slags historier vigtige og understreger betydningen af at sætte ressourcer af til uafhængig kritisk journalistik og af værdien af internationalt samarbejde mellem medier.
Det lækker på et tidspunkt
Berlingskes afdækning er et eksempel på, at ubehagelige oplysninger som regel lækker på et eller andet tidspunkt – og det kan virksomheder og myndigheder lige så godt indstille sig på. Sidst på ugen lækkede dokumenter, der viser, at franske PSA (Peugeot og Citroen) også anklages for at have fusket med software i dieselbiler.
