Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning

Høgenes og fejlenes tid i danske medier: Adskillige store medier, herunder Børsen.dk og Business.dkciterede torsdag morgen et Ritzau-telegram for, at Federal Reserve havde løftet sin ledende rente ”med 25 procentpoint.” Det kan man da kalde en ”hawkish” pengepolitik. Ritzau mente også, at der ”givetvis ville komme en generelt negativ åbning for danske aktier torsdag morgen.” Det gjorde der ikke, aktierne steg. Vi vil egentlig ikke bebrejde Ritzau en fejl og en skæv vurdering. Den slags sker. Men det kan undre, at telegrammer med åbenlyse fejl igen og igen ukritisk bliver skovlet direkte på anerkendte mediers hjemmesider, og at disse medier ikke havde opdaget, at for eksempel DAX futuren indikerede en kursstigning, da de lagde telegrammet på.

Børsens chefredaktør Anders Krab-Johansen har for nogle uger siden givet udtryk for, at tidligere chefredaktør Henrik Quortrup ikke bør finde arbejde som journalist, efter at være blevet dømt til fængselsstraf i den såkaldte Se & Hør-sag. Netop i denne tid bør mediernes troværdighed nemlig forsvares. Og det kan være rigtigt. Men synspunktet sættes unægtelig lidt i relief, når det kommer fra et medie, der ikke selv vil ofre ressourcer på grundig kontrol og eftertanke og dermed også investere i troværdighed og brandværdi.
Kan man se en sammenhæng: Københavns Lufthavne udvider og SAS vil flytte til udlandet? Den 13. december meldte SAS ud, at selskabet fremover og for første gang nogensinde vil satse på baser uden for Skandinavien, og 17. december lancerer SAS’ største base, Københavns Lufthavn i Kastrup, så en ekspansionsplan på 20 mia. kr. Her må gemme sig en interessant historie. Kan det eksempelvis være, at SAS lægger op til genforhandling af priserne med Københavns Lufthavne, hvor et fremtidigt samarbejde med SAS bliver stadig vigtigere for lønsomheden, hvis lufthavnen som forventet udvider kapaciteten markant. Men som Politiken skriver, så kan udflytningen faktisk også skyldes, at SAS kan spare 100 kroner på timelønnen ved at have en base i eksempelvis London.

”Ved at etablere baser i andre lande kan flyselskabet arbejde med lokalt ansat personale til lønninger, der er lavere end i Skandinavien. SAS leverer selv et eksempel, nemlig London. Her er timelønnen beregnet til, hvad der svarer til 26 euro (193 kroner). I Skandinavien er lønnen beregnet til 43 euro (320 kroner),” skriver Politiken, som også spørger om den forventede reaktion fra fagforeningerne: ”Vil det ikke kræve armlægning med fagforeningerne, hvis I vil etablere jer i London?” ”Jeg oplever, at alle medarbejdergrupper ønsker, at SAS arbejder på at udvikle sig positivt,” lyder det fra SAS.

Danmark er bedst igen: Er der noget danske medier og meningsmagere kan blive enige om, så er det at udlandet kan lære meget mere af Danmark, end Danmark kan af udlandet. Det får vi igen understreget i Børsen onsdag. At politikere og embedsmænd gerne hylder de systemer og modeller, de selv har skabt, kan vel ikke overraske. Men det kan overraske, at medierne ikke i højere grad tager den spændende udfordring op, som det er at søge inspiration i andre lande og at benchmarke danske ideer og dansk performance med udlandets.

Søges: Seriøs offentlig debat, om hvor meget de offentlige udgifter må stige?  Både den nye regering og tidligere regeringer, herunder stort set samtlige partier i Folketinget, har udtrykt en mening om, hvor meget de offentlige udgifter må eller skal stige hvert år. I det nye regeringsgrundlag lyder målsætningen på en årlig realvækst på 0,3 procent i de offentlige udgifter. Politiske journalister og kommentatorer har i den politiske journalistik bidt sig fast i dette måltal, og de forsøger periodisk at kortlægge de forskellige partiers krav eller ønsker til væksten. Nu er det ikke Økonomisk Ugebrevs gebet at beskæftige sig med en sådant tema, men vi ved lidt om økonomi. Vi synes, at det er en træls debat: Hvis vi har vækst i samfundet og skatteindtægterne derfor stiger mere end 0,3 procent årligt, så er det vel ikke så galt. Hvis skatteindtægterne stiger mindre, har vi et problem.

Det kunne også være rigtig interessant, hvis de politiske journalister begynder at grave i, hvordan man fremover undgår milliard dyre offentlige skandaler, og hvordan man vil ændre kulturen i det offentlige der hvor ledelserne ikke er dygtige nok. Vi er de seneste år blevet oversvømmet med offentlige økonomiske skandaler, som har fået lov til at udvikle sig til store milliardregninger for skatteyderne. Skal vi blot nævne SKAT, It projekter i politiet, sundhedsvæsenet, tinglysning, boligbeskatning osv. Tænk hvis man havde undgået disse milliardregninger. Så havde der været råd til langt større udgiftsvækst i den offentlige sektor – samtidig med lavere personskatter.

læs hele udgivelsen her

MOS/MWL