Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning

Skiftet i Lego: Ledelsesskiftet i Lego blev en af ugens største erhvervshistorier. Den hidtidige COO Bali Padda afløser på CEO-posten Jørgen Vig Knudstorp, der i stedet bliver ny bestyrelsesformand og chef for en ny enhed, Lego Brand Group, der skal varetage ejernes interesser i Lego. Det er en speciel konstruktion, der kalder på perspektivering. Børsen vurderede, at Legos ejerfamilie Kirk Kristiansen overlader magten til Jørgen Vig Knudstorp, men især Berlingske Business har været godt med, når det gælder perspektiveringen: Der er rimelighed i formodningen om, at den 60-årige Padda bliver koncernchef i en ret kort periode, mens der er indledt en jagt på hans efterfølger, og Business fik også bragt et interessant kort interview med Lego-arving Thomas Kirk Kristiansen, der sagde at familien er ”megabesværlig”. I en kommentar kunne Business også give et godt bud på, hvorfor netop en produktionsekspert er blevet Legos nye topchef.

Flere tanker i banker? Bankernes og deres reaktion (eller manglende reaktion) på de store forandringer, der tegner sig i finansverdenen kom i fokus – samtidig med at bankaktierne i Europa i øvrigt strøg i vejret. Mandag Morgen ridsede de mange nye konkurrenter op, som bankerne står over for, mens finans.dkkunne beskrive, hvordan i det mindste en dansk finansvirksomhed, Saxo Bank, forsøger at disrupte branchen frem for at blive disrupted. Endelig anklagede forskere tre af de vigtigste jyske banker for at koncentrere så stor magt i de daglige ledelser, at bankernes kan blive kørt i sænk . Alt i alt fik danske medier gjort en god gerning ved i ugens løb at servere en pæn portion relevant og tankevækkende (må man håbe) stof for bankledelser.

Inside-artikel fra medierne: Dagbladet Information fik i ugens løb udmærket sig med en insider-erhvervs– historie om stridigheder i de fonde, der ejer JP-Politiken. Den blev endda – og respekt for det – gengivetudførligt på JP-Politikens erhvervsmedie Finans.dk.

Hul i velfærdsstaten lukket – et nyt er åbnet: På denne side er der meget brok. Det er vores fag, vi skriver om, og mureren ser jo også som det første fejlene ved et nyt hus. Men den faglige glæde over en solid og perspektivrig historie er også stor. Så-dan en historie bragte Berlingske Business forrige lørdag: Det handler om, at reglerne for førtidspension er blevet strammet, så folk ikke skal udnytte små eller forbigående sygdomme til helt at forlade arbejdsmarkedet og blot lade sig forsørge. Til det formål er førtidspensionen de første fem år sænket til at ligge i niveau med kontanthjælpen. Men det rammer jo også dem, som ønsker at blive på arbejdsmarkedet, men som ikke kan på grund af sygdommen. Og endda hårdt: Der bliver trukket svarende til udbetalingen på almindelige livsforsikringer, således at mange ikke er klar over, at deres forsikringer kan være værdiløse. Det er en historie at erindre, næste gang der bliver råbt på reformer, der skal øge udbuddet af arbejdskraft. De skal gennemtænkes nøje, og det skal tilses, at nye regler, som skal værne velfærdsstaten, ikke tværtimod efterlader borgerne uden basal tryghed.

Gode penge efter dårlige: Den ekstra interessante historie kan være enkel. Børsen skrev torsdag, at Barclays frygter, at de gigantiske incitamentordninger i Nets får den modsatte effekt af det tilsigtede: Lederne er nu motiverede til hurtigst muligt at forlade selskabet og sælge deres aktier. Så Nets har introduceret nye incitamentprogrammer for at undgå dette. Cirka 1,3 mia. kroner ligger der nu til ledelsen. Man må håbe, aktionærerne er i julestemning.

Afbureaukratisering: Berlingske bragte også et af ugens mest bemærkelsesværdige læserindlæg . Her foreslår Eva Kjær Hansen (V), Henrik Dahl (LA) og Josephine Fock (Alt.), at der bliver nedsat et afbureaukratiseringsudvalg, der skal rydde op i den uendelige mængde af love. Alene den tværpolitiske enighed hos indlæggets forfattere gør det i sig selv realistisk, og der bliver nedsat et udvalg, som også nok kommer til at fjerne nogle lovtekster. Men tillad os en anden forudsigelse, som vi håber bliver gjort til skamme: Det prisværdige initiativ vil aldrig få andet end symbolske effekter. Indlægget er mest holdt i generelle vendinger, og alle kan være enige om, at det er et ideal, at love er kortfattede, forståelige og relevante. Men i én formulering kommer de tre politikere ind på, hvorfor de mener, det ikke er sådan i praksis. ”Overalt i det offentlige støder vi på sagsbehandling for sagsbehandlingens skyld og opfindelse af opgaver,” skriver de. Den slags forekommer naturligvis, men det er det mindste problem. Det største er, at Danmark reelt igen er blevet et privilegiesamfund. Staten fordeler privilegier til grupper borgere, også selv om det går ud over andre borgere, og det er det, der er beskrevet i de endeløse lovtekster. Det er ikke sådan ligetil at ændre.

læs hele udgivelsen her

MOS/STK